Anonym skriver:
Hej med jer.
Jeg er fuldkommen i syv sind med min søn på 3 år og 4 måneder. Han får dagligt ekstreme vredesudbrud som nærmest er et totalt sammenbrud. Han skriger og græder og råber og kaster med sine ting i flere timer i streg og efterhånden så godt som hele dagen. Vi har forsøgt alt; kramme ham, holde fast og synge og vugge ham, give plads og lade ham komme til os, begynde at læse for ham igennem skrigeriet - you name it. Vi har svært ved at være i det efterhånden. Det er blevet værre og værre den seneste måneds tid og det er virkelig 90% af dagen, han er i vanvittigt vredesudbrud nu.
Han har aldrig brugt ipad, men vi har fundet én frem så han får lidt ro, da han ellers er igang med 110% hele dagen.
Vi er begyndt at putte ham tidligere da han jo er træt hele eftermiddagen. Han puttes gerne 18:30 nu, før kl 19.
Hvad pokker gør man lige? Vi er enige om at den (ja undskyld) sindssyge opførsel umuligt kan være normal, men ved er komplet fortabte ift en løsning. Han har været passet hos sin bedstemor i et par dage, og der var der intet men en halv time efter vi er kommet derhjem så er han i nedsmeltning igen. Forstår simpelthen ikke hvad der foregår.
Han blev storebror i januar og han elsker sin rolle som storebror og er generelt glad for sin lillesøster. I marts startede han i børnehave. Men det er først nu, han reagerer som han gør. Derfor har jeg tænkt at det måske ikke hænger sammen med de to ting. Men kan det være derfor?
Har aldrig oplevet lignende og selvom det er en forfærdelig tanke, så føler jeg at han må være sindssyg. At noget er galt med ham - for det er ikke bare et vredesudbrud, det er skrig og gråd og kasten med ting umotiveret i timer i streg. Uden at vi kan gøre noget som helst ved det.
Har nogen oplevet lignende? Hvad har i gjort? Og er det normalt? 
Hvordan er hans sprog?
Har I snakket med ham, når han er faldet til ro?
Har I prøvet at sige nej? Sige hvis du kaster med dit legetøj, tager jeg det?
Prøvet time out(der må de gerne skrige) ?
Og nej han er ikke sindsyg, han er 3år gammel og hans reaktion er hjemme, hvor han deler jer med en lillesøster.
Laver I noget alene med ham(en forælder af gangen), så lillesøster ikke er med hver gang? Hvis ja, hvordan er han så?
Hvordan er h an i børnehaven? Steder hvor lillesøster ikke er?
Han kan sagtens føle sig overset, jaloux.