3-årig dreng daglige sammenbrud

Hej med jer. 

Jeg er fuldkommen i syv sind med min søn på 3 år og 4 måneder. Han får dagligt ekstreme vredesudbrud som nærmest er et totalt sammenbrud. Han skriger og græder og råber og kaster med sine ting i flere timer i streg og efterhånden så godt som hele dagen. Vi har forsøgt alt; kramme ham, holde fast og synge og vugge ham, give plads og lade ham komme til os, begynde at læse for ham igennem skrigeriet - you name it. Vi har svært ved at være i det efterhånden. Det er blevet værre og værre den seneste måneds tid og det er virkelig 90% af dagen, han er i vanvittigt vredesudbrud nu.

Han har aldrig brugt ipad, men vi har fundet én frem så han får lidt ro, da han ellers er igang med 110% hele dagen. 

Vi er begyndt at putte ham tidligere da han jo er træt hele eftermiddagen. Han puttes gerne 18:30 nu, før kl 19.

Hvad pokker gør man lige? Vi er enige om at den (ja undskyld) sindssyge opførsel umuligt kan være normal, men ved er komplet fortabte ift en løsning. Han har været passet hos sin bedstemor i et par dage, og der var der intet men en halv time efter vi er kommet derhjem så er han i nedsmeltning igen. Forstår simpelthen ikke hvad der foregår. 

Han blev storebror i januar og han elsker sin rolle som storebror og er generelt glad for sin lillesøster. I marts startede han i børnehave. Men det er først nu, han reagerer som han gør. Derfor har jeg tænkt at det måske ikke hænger sammen med de to ting. Men kan det være derfor? 

Har aldrig oplevet lignende og selvom det er en forfærdelig tanke, så føler jeg at han må være sindssyg. At noget er galt med ham - for det er ikke bare et vredesudbrud, det er skrig og gråd og kasten med ting umotiveret i timer i streg. Uden at vi kan gøre noget som helst ved det. 

Har nogen oplevet lignende? Hvad har i gjort? Og er det normalt? 

Anonym skriver:

Hej med jer. 

Jeg er fuldkommen i syv sind med min søn på 3 år og 4 måneder. Han får dagligt ekstreme vredesudbrud som nærmest er et totalt sammenbrud. Han skriger og græder og råber og kaster med sine ting i flere timer i streg og efterhånden så godt som hele dagen. Vi har forsøgt alt; kramme ham, holde fast og synge og vugge ham, give plads og lade ham komme til os, begynde at læse for ham igennem skrigeriet - you name it. Vi har svært ved at være i det efterhånden. Det er blevet værre og værre den seneste måneds tid og det er virkelig 90% af dagen, han er i vanvittigt vredesudbrud nu.

Han har aldrig brugt ipad, men vi har fundet én frem så han får lidt ro, da han ellers er igang med 110% hele dagen. 

Vi er begyndt at putte ham tidligere da han jo er træt hele eftermiddagen. Han puttes gerne 18:30 nu, før kl 19.

Hvad pokker gør man lige? Vi er enige om at den (ja undskyld) sindssyge opførsel umuligt kan være normal, men ved er komplet fortabte ift en løsning. Han har været passet hos sin bedstemor i et par dage, og der var der intet men en halv time efter vi er kommet derhjem så er han i nedsmeltning igen. Forstår simpelthen ikke hvad der foregår. 

Han blev storebror i januar og han elsker sin rolle som storebror og er generelt glad for sin lillesøster. I marts startede han i børnehave. Men det er først nu, han reagerer som han gør. Derfor har jeg tænkt at det måske ikke hænger sammen med de to ting. Men kan det være derfor? 

Har aldrig oplevet lignende og selvom det er en forfærdelig tanke, så føler jeg at han må være sindssyg. At noget er galt med ham - for det er ikke bare et vredesudbrud, det er skrig og gråd og kasten med ting umotiveret i timer i streg. Uden at vi kan gøre noget som helst ved det. 

Har nogen oplevet lignende? Hvad har i gjort? Og er det normalt? 

Nu skriver du ikke om i har forsøgt at sætte grænser?? At give time out osv?. .. 3 års alderen kaldes også for trods alderen .. 

Anonym skriver:

Hej med jer. 

Jeg er fuldkommen i syv sind med min søn på 3 år og 4 måneder. Han får dagligt ekstreme vredesudbrud som nærmest er et totalt sammenbrud. Han skriger og græder og råber og kaster med sine ting i flere timer i streg og efterhånden så godt som hele dagen. Vi har forsøgt alt; kramme ham, holde fast og synge og vugge ham, give plads og lade ham komme til os, begynde at læse for ham igennem skrigeriet - you name it. Vi har svært ved at være i det efterhånden. Det er blevet værre og værre den seneste måneds tid og det er virkelig 90% af dagen, han er i vanvittigt vredesudbrud nu.

Han har aldrig brugt ipad, men vi har fundet én frem så han får lidt ro, da han ellers er igang med 110% hele dagen. 

Vi er begyndt at putte ham tidligere da han jo er træt hele eftermiddagen. Han puttes gerne 18:30 nu, før kl 19.

Hvad pokker gør man lige? Vi er enige om at den (ja undskyld) sindssyge opførsel umuligt kan være normal, men ved er komplet fortabte ift en løsning. Han har været passet hos sin bedstemor i et par dage, og der var der intet men en halv time efter vi er kommet derhjem så er han i nedsmeltning igen. Forstår simpelthen ikke hvad der foregår. 

Han blev storebror i januar og han elsker sin rolle som storebror og er generelt glad for sin lillesøster. I marts startede han i børnehave. Men det er først nu, han reagerer som han gør. Derfor har jeg tænkt at det måske ikke hænger sammen med de to ting. Men kan det være derfor? 

Har aldrig oplevet lignende og selvom det er en forfærdelig tanke, så føler jeg at han må være sindssyg. At noget er galt med ham - for det er ikke bare et vredesudbrud, det er skrig og gråd og kasten med ting umotiveret i timer i streg. Uden at vi kan gøre noget som helst ved det. 

Har nogen oplevet lignende? Hvad har i gjort? Og er det normalt? 

Hvad siger han selv til det, hvis I snakker om det når han er rolig?

Det lyder da påfaldende. Hvad siger børnehaven? Kan de hjælpe jer videre til PPR? Han er nok ikke sindssyg, men I har jo brug for vejledning til at berolige ham og undgå så voldsomme udbrud. PPR er det rigtige sted at starte.

Anonym skriver:

Hej med jer. 

Jeg er fuldkommen i syv sind med min søn på 3 år og 4 måneder. Han får dagligt ekstreme vredesudbrud som nærmest er et totalt sammenbrud. Han skriger og græder og råber og kaster med sine ting i flere timer i streg og efterhånden så godt som hele dagen. Vi har forsøgt alt; kramme ham, holde fast og synge og vugge ham, give plads og lade ham komme til os, begynde at læse for ham igennem skrigeriet - you name it. Vi har svært ved at være i det efterhånden. Det er blevet værre og værre den seneste måneds tid og det er virkelig 90% af dagen, han er i vanvittigt vredesudbrud nu.

Han har aldrig brugt ipad, men vi har fundet én frem så han får lidt ro, da han ellers er igang med 110% hele dagen. 

Vi er begyndt at putte ham tidligere da han jo er træt hele eftermiddagen. Han puttes gerne 18:30 nu, før kl 19.

Hvad pokker gør man lige? Vi er enige om at den (ja undskyld) sindssyge opførsel umuligt kan være normal, men ved er komplet fortabte ift en løsning. Han har været passet hos sin bedstemor i et par dage, og der var der intet men en halv time efter vi er kommet derhjem så er han i nedsmeltning igen. Forstår simpelthen ikke hvad der foregår. 

Han blev storebror i januar og han elsker sin rolle som storebror og er generelt glad for sin lillesøster. I marts startede han i børnehave. Men det er først nu, han reagerer som han gør. Derfor har jeg tænkt at det måske ikke hænger sammen med de to ting. Men kan det være derfor? 

Har aldrig oplevet lignende og selvom det er en forfærdelig tanke, så føler jeg at han må være sindssyg. At noget er galt med ham - for det er ikke bare et vredesudbrud, det er skrig og gråd og kasten med ting umotiveret i timer i streg. Uden at vi kan gøre noget som helst ved det. 

Har nogen oplevet lignende? Hvad har i gjort? Og er det normalt? 

Hvordan er hans sprog? 

Har I snakket med ham, når han er faldet til ro?

Har I prøvet at sige nej? Sige hvis du kaster med dit legetøj, tager jeg det? 

Prøvet time out(der må de gerne skrige) ? 

Og nej han er ikke sindsyg, han er 3år gammel og hans reaktion er hjemme, hvor han deler jer med en lillesøster. 

Laver I noget alene med ham(en forælder af gangen), så lillesøster ikke er med hver gang? Hvis ja, hvordan er han så? 

Hvordan er h an i børnehaven? Steder hvor lillesøster ikke er?

Han kan sagtens føle sig overset, jaloux.

Anonym skriver:

Nu skriver du ikke om i har forsøgt at sætte grænser?? At give time out osv?. .. 3 års alderen kaldes også for trods alderen .. 

Det er forsøgt, men ofte føler jeg mere han har brug for kram og støtte og derfor kommer det kun dertil hvis han er meget streng og fx bliver ved at slå.

Anonym skriver:

Hvad siger han selv til det, hvis I snakker om det når han er rolig?

Han vil ikke rigtigt snakke om tingene 

Kan det tænkes, at han mangler overskud?

Min datter blev storesøster I november, startede sprogskole I april og skulle egentlig have haft skiftet stue i børnehaven i maj, men det blev simpelthen for meget for hende. Hun havde et tilbagefald i renlighed, og havde skrigetur hver gang, der blev stillet krav til hende herhjemme.

Vi er blevet rådet til at give hende så korte dage som muligt og hjælpe hende meget - også med ting hun godt selv kan. Så pt hjælper vi hende med sko om eftermiddagen, når hun ikke kan overskue at få dem af. Og der er slækket på kravene om at hjælpe til, så vi kun tager de kampe der er nødvendige (børste tænder, sengetider, sidde ved bordet med familien i stedet for at lege, osv.).

Måske kan det også give mening for Jer? Tal evt med børnehaven om, hvordan de oplever ham sidst på dagen, om han virker træt osv. 

Abracadabra skriver:

Det lyder da påfaldende. Hvad siger børnehaven? Kan de hjælpe jer videre til PPR? Han er nok ikke sindssyg, men I har jo brug for vejledning til at berolige ham og undgå så voldsomme udbrud. PPR er det rigtige sted at starte.

Vi er kommet frem til at vi skal snakke med børnehaven evt om en samtale med en psykolog eller lignende. Men han gik på ferie i sidste uge og der går fire uger før han skal tilbage. Børnehaven har ikke nævnt lignende, men han har nogle gange været oppe at toppes med de to drenge, han leger mest med - begge lidt af nogle vildbasser. 

Min datter fik også vredesudbrud - især på mig. Det kom et stykke tid efter, jeg havde født.

Vi havde faktisk sådan et voldsomt udbrud, hvor jeg tænkte "det er fandeme ikke normalt det her!" - hun bed mig også! (hun har ALDRIG bidt nogle) 

Hun var vred over, at jeg havde sagt nej - hun kunne slet ikke rumme sin egen vrede, men jeg fastholdte mit nej, og jeg blev ved hende, men lod hende rase ud. Hun blev ved i rigtig lang tid, men jeg blev der, og jeg fastholdte mit nej. 

Efter hun havde haft det vredesudbrud - så har der ikke været noget siden. Det er virkelig mærkeligt. Vi snakkede med hende om, at man ikke må bide. Det snakkede hun så meget om efterfølgende. At man ikke måtte bide mor.