Generelt er det min opfattelse, at der er mange ting vi har alt for travlt med. Jeg får lidt myrekryb, når vi som moderne forældre render til "søvntræning", eller snakker om "pottetræning", "gåtræning", og jeg ved ikke hvilke andre former for "træningg" af helt naturlige ting, som langt de fleste børn med afslappede forældre naturligvis lærer, når de er klar til det
.
Langt de fleste børn lærer selvfølgelig at gå, sove igennem, tale, smide bleen... når tiden er til det. Hvis vi som forældre, daginstitutioner osv. blev en smule bedre til at lade tingene ske, tror jeg at vi selv og ungerne ville være væsentligt roligere. Men den moderne forældre (og dennes omverden) kan godt lide at komplicere tingene en lille smule for dem selv og gøre alt til en videnskab, som vi kan teoretisere over, læse artikler om, betale os fra kurser omkring, osv.
Se blot på mængden af kurser til nybagte forældre, om selv de mest basale ting... bekymring for ikke at slå til eller gøre det godt nok for guldklumpen, er en imponerende industri.
Når alt ovenstående er sagt, så refererer jeg selvfølgelig til helt almindelige børn med helt almindelig udvikling i forskelligt tempo. Sådan er langt de fleste børn jo heldigvis, selvom vi ofte synes de er ganske særlige
Skulle et barn have vanskeligheder af særlig karakter - høreproblemer, stammen, ufrivillig vandladning, motoriske problemer, hvad ved jeg - ja, så synes jeg at det er fornuftigt (gerne i samråd med fx fagprofessionelle fra barnets pasningstilbud) at opsøge relevant hjælp til at barnet kommer godt videre.
Anmeld
Citér