Nogen der vil fortælle om deres sene abort ?

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Kære du

Sikke en svær omgang. Jeg er ked af ar høre om tabet af jeres baby og dermed også tabet af mange af de drømme og forventninger, der ligger i en graviditet.

Jeg fik egentlig bare lyst til at skrive til dig, at det er fuldt forståeligt og i orden at alting kører op og ned følelsesmæssigt i den næste lange tid. Der er ikke en opskrift på, hvornår man er “ovre det” - og man behøver sådan set heller ikke at holde modet oppe, hvis man i perioder ikke kan.

Man må sørge så længe det kræver, på den måde det kræver. Man må gerne være vred, urimelig eller fortvivlet. Og kun tiden vil vise, hvornår og hvordan I “kommer videre”. Sådan en oplevelse kan godt forandre én (eller ens parforhold) på godt og ondt også sætte sit præg på næstkommende graviditeter (hvis man ønsker at blive gravid igen).

Til sidst vil jeg blot skrive, at Landsforeningen Spædbarnsdød også yder støtte til par som mister under graviditeten - og at der er rigtig meget hjælp, viden og støtte at hente her, hvis man skulle føle at det var noget, man kunne få behov for.

Mange gode tanker til dig 

Tak for din besked. Ved ik om det hormonerne der gør det  eller jeg måske bilder mig selv ind at jeg har accepteret det og egentlig ik helt har alligevel,for kan pludselig begynde at græde ud af det blå og ved ik hvorfor jeg græder. Og så kan jeg have det fint osv. 

Egentlig vil jeg bare gerne have det godt fysisk så jeg kan genkende min krop og fysik igen og begynde at komme videre. For smerterne og at jeg stadig kan mærke jeg ikke er oven på fysisk gør at jeg sidder fast i det .  Håber snart det er forbi. 

Mor-til-Alfred skriver:

Jeg er så ked af at høre om dit tab. 

Jeg var selv igennem en sen abort for 3 uger siden ca. Vi afbrød graviditeten efter NF pga misdannelse. Jeg var 13+4 da den kom ud. 

Jeg græd rigtig rigtig meget fra NF og til ca 2 dage efter babyen kom ud. Dvs ca 12 dage 

Jeg følte mig meget Tom bagefter det hele var overstået, og jeg følte mig alene i hele verden. Jeg følte at ingen forstod mig, ikke engang min mand. Jeg føler mig faktisk stadig meget alene med mine følelser. Jeg har ikke lyst til at tale med nogen omkring det, for føler de ikke forstår. Jeg er stadig ked af det, men græder ikke så tit mere. Jeg føler dog stadig en stor sorg og tomhed inden i

Men de kloge sir jo at tiden læger alle sår.. 

Du er velkommen til at skrive hvis du har lyst

Jeg ked af du skulle igennem det samme.. Det ik nemt. Alle de forestillinger man har haft om en baby er pludselig væk fra den ene dag til den anden .  

Må jeg spørge hvordan du aborterede. Skulle du føde det selv eller var det kirurgisk? Og hvor længe havde du ondt efter, og hvor længe blødye du. Jeg har nemlig stadig ondt og især i højre side får jeg nogle ret slemme jag og har bare murren i maven. 

Jeg vil bare så gerne have det fysisk godt for føler det er det  der gør  at jeg stadig sidder fast i det. Kan il være så meget ude og lave så meget fordi jeg får ondt så føler bare jeg sidder fast når jeg sidder derhjemme alene og bliver mindet om det pga smerterne. 

Er bange for der sidder noget derop. Vi har planer om at rejse her om to uger og bliver helt nervøs for at det går galt fordi jeg ik er ok endnu. Har så meget brug for den ferie. Er så forvirret. Skal til lægen om lidt og Håber virkelig jeg får tilbudt en kontrol scanning for at være sikker på alt er ude 

Anonym skriver:

Tak for din besked. Ved ik om det hormonerne der gør det  eller jeg måske bilder mig selv ind at jeg har accepteret det og egentlig ik helt har alligevel,for kan pludselig begynde at græde ud af det blå og ved ik hvorfor jeg græder. Og så kan jeg have det fint osv. 

Egentlig vil jeg bare gerne have det godt fysisk så jeg kan genkende min krop og fysik igen og begynde at komme videre. For smerterne og at jeg stadig kan mærke jeg ikke er oven på fysisk gør at jeg sidder fast i det .  Håber snart det er forbi. 

Det betyder rigtig meget, når man også er hæmmet fysisk og hele tiden har ondt og bliver mindet om. Det er så svært, men desværre også helt almindeligt, at det vil gå op og ned i den næste lange tid. Godt at du kan få en snak med lægen senere i dag. Tanker til dig!

Er i USA så havde ikke set du havde svaret tilbage. 

Jeg fødte selv. Blev sat igang med stikpiller om morgenen, havde veer fra 12-21 ca. Kl 21 gik vandet med et smæld, og få min senere kom den lille ud. 1 times tid senere fødte jeg moderkagen. Dagen efter blev jeg scannet, og da der stadig var væv i livmoderen, fik jeg en udskrabning om aftenen. Jeg har på intet tidspunkt haft ondt - kun imens jeg havde veerne. Så snart fostret var født og moderkagen ude, så havde jeg ingen smerter.

jeg fik et tjek 6 dage efter hos min læge,og præcis 7 dage efter jeg havde født, rejste vi til USA. Jeg nåede lige at få et “go” fra forsikringsselskabet, så jeg kunne rejse.

jeg blødte i ca 12 dage . Så måtte først svømme osv derefter. 

Jeg er stadig ked af det og har den der tomme følelse. Jeg vil mega gerne være gravid igen men samtidig kan jeg slet ikke overskue det. Har været gravid 3 gange på under 1 år. Min krop trænger nok desværre til en pause. Men jeg blir 35 til efteråret og føler også tiden er lidt imod os. 

Mor-til-Alfred skriver:

Er i USA så havde ikke set du havde svaret tilbage. 

Jeg fødte selv. Blev sat igang med stikpiller om morgenen, havde veer fra 12-21 ca. Kl 21 gik vandet med et smæld, og få min senere kom den lille ud. 1 times tid senere fødte jeg moderkagen. Dagen efter blev jeg scannet, og da der stadig var væv i livmoderen, fik jeg en udskrabning om aftenen. Jeg har på intet tidspunkt haft ondt - kun imens jeg havde veerne. Så snart fostret var født og moderkagen ude, så havde jeg ingen smerter.

jeg fik et tjek 6 dage efter hos min læge,og præcis 7 dage efter jeg havde født, rejste vi til USA. Jeg nåede lige at få et “go” fra forsikringsselskabet, så jeg kunne rejse.

jeg blødte i ca 12 dage . Så måtte først svømme osv derefter. 

Jeg er stadig ked af det og har den der tomme følelse. Jeg vil mega gerne være gravid igen men samtidig kan jeg slet ikke overskue det. Har været gravid 3 gange på under 1 år. Min krop trænger nok desværre til en pause. Men jeg blir 35 til efteråret og føler også tiden er lidt imod os. 

Hej. Ved godt det er et meget sent svar men har slet ik været her inde siden.  Jeg kom på ferie og alt gik fint heldigvis. Fik først min mens 3.5 måned efter aborten.  Vil rigtig gerne være gravid igen men tør simpelthen ik.  Har mistet tre gange.  To gange inden min søn og en gang efter som var denne gang og bare tanken om at være gravid og gå med den der frygt om af miste er jeg bare ik klar til og tror jeg aldrig jeg vil være klar til fordi det er så hårdt.  Jeg kan ik slappe af fordi jeg vil tolke den mindste smerter som en begyndende abort.  Jeg må lige give det nogle måneder.. Problemet er også at jeg fylder 34 her om nogle.måneder så det er også hele tiden i tankerne.

Jeg håber du snart bliver gravid igen! <3

Jeg er endnu ikke blevet gravid efter jeg fødte den lille i slutningen af maj måned. Jeg stresser mega over det for jeg plejer at kunne blive gravid med det samme jeg har lyst. 

Anonym skriver:

Er gravid i uge 14+5 og tingene ser ik for godt ud. Har blødt efter en moderkagebiopsi og det er taget tusinde sidste 2 dage. Meget kraftig blødning med smerter. Er indlagt lige pt fordi de synes babyen ligger lidt for stille og de kan se jeg bløder fra moderkagen. Jeg er i blodfortyndene behandling så derfor ville de også indlægge mig og min blodprocent er faldet meget. 

De mener ikke at barnet klarer den så jeg gør mig mentalt klar til en abort for tror nok det ender med det :-( jeg er så ked af det men også  rigtig bange og nervøs for at skulle føde barnet selv. Hvordan forgår sådan noget og hvor ondt gør det? 

Jeg troede Jeg vil skulle presset barnet ud men det sagde lægen jeg ik skulle men den ville selv komme ud efter nogle piller jeg ville få. Puha lyder væmmeligt. Håber nogen af jer vil fortælle mig om jeres oplevelse

 

nej ved bare fortrydelse piller/abort gir hæj risiko for kræft ):

Anonym skriver:

Er gravid i uge 14+5 og tingene ser ik for godt ud. Har blødt efter en moderkagebiopsi og det er taget tusinde sidste 2 dage. Meget kraftig blødning med smerter. Er indlagt lige pt fordi de synes babyen ligger lidt for stille og de kan se jeg bløder fra moderkagen. Jeg er i blodfortyndene behandling så derfor ville de også indlægge mig og min blodprocent er faldet meget. 

De mener ikke at barnet klarer den så jeg gør mig mentalt klar til en abort for tror nok det ender med det :-( jeg er så ked af det men også  rigtig bange og nervøs for at skulle føde barnet selv. Hvordan forgår sådan noget og hvor ondt gør det? 

Jeg troede Jeg vil skulle presset barnet ud men det sagde lægen jeg ik skulle men den ville selv komme ud efter nogle piller jeg ville få. Puha lyder væmmeligt. Håber nogen af jer vil fortælle mig om jeres oplevelse

 

har hørt om en i samme situation..ca og hun skulle bare have drop i så ville det overleve..!

Anonym skriver:

Ked af du skulle igennem det. 

Gjorde det meget ondt med de veer og var det hårdt at skulle presse det ud. Tager de så imod barnet ligesom en fødsel 

har hørt om en i samme situation..ca og hun skulle bare have drop i så ville det overleve..!