heej 
i går aflivet vi vores 8 mdr gamle hun kat
, hun fejlede ikke noget fysiskt , men psykist havde hun det aldrig helt godt :/, jeg ved ikke om vi kæmpede nok, jeg ved ikke om det var det rætte at gøre, og om kæreste ikke havde sagt at vi gør det , havde jeg nok ville kæmpe, men det ville nok ikke haft hjulpet :/
lidt om vores kat , vi fik hende når hun var 10 uger, måske yngre, katteejere sagde 10 uger , i dag ved jeg de skal være 12 uger) hendes mor vilde ikke have hende, kun de andre kattekillinger , så den var alene for sig selv i kælderen, når kæresten og vores datter hentede den ( jeg ved ikke mere, i dag vilde jeg havde, at jeg viste mere, var den måske meget alene Osv...
den var meget bange ( som vi trode ville være normalt, for hun skule lige finde ro i sit nye hjem) men det blev kun bedre med tiden når det kun var vi 3 hjemme ( jeg, kæresten og vores datter , der var den bare den mest kærlige og deiligt kat
Men når vi fik besøg var den bange, gemte sig, også om der var familie der ofte var her, kravlede den under sengen eller gik nedunder i kælderen,regerede meget kraftigt på lyde , kunde ikke lige at være udenfor, også om vi havde døren åben, og prøvede over en lang periode, at hun skulde blive tryg med at være udenfor , gik med hende udenfor( den havde hjertebanke,og rystede det mærkede vi når vi holde den), og om hun gik udenfor( kun 2-3 metrer) gik den helt ned i knæ( ved ikke hvordan jeg skal beskrive det , næsten som en “orm”, så bange ud). Den var renlig fra starten, men begyndte så at tisse og en gang afhøring i vores seng og meget mere .....( den var jo perfekt i mine øjne, de var den så ikke alligevel men hufff
)
nogen der kender til noget ligende ?
Var ikke selv med når den blev aflivet , men dyrelægen sagde noget om at meget af de tegn vi fortalde han om , var typisk for en kat der havde være for lille , når den fik et nyt hjem, viktigheden i at den er 12 uger og at den var blevet mere som en vildkat og det er svært, næsten umuligt at rætt op på( noget lignende sagde kæresten )
Kunde vi måske gøre mere , ved det ikke hjælper nu, men føler det er min skyld, de var jo vi som tog beslutingen, den skulde jo bleve en gammel kat, leve et godt Katteliv og det kunde jeg/vi ikke give den
om den var syg(noget fysiskt, var det måske for kattens beste , men det var den ikke) men psykisk , katten skal ikke kun have en liv, det skal også være et godt liv :/ og bare tanken om vi/ jeg måske havde skylden
ved ikke om vi gjorde noget forkert, om vi kunde have gjort mere
kan vi overhovedet tillade os at få en kat igen
hvad skal vi gøre anderledes, om det bliver en ny kat ?
Sørge for at den komer fra et godt hjem , den er 12 uger gammel ? Og