Eksperthjælp: Konflikter med papfar

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.193 visninger
0 svar
2 synes godt om
7. juni

Gitte Sander

Hej Gitte
Jeg skriver til dig i håb om lidt vejledning. Jeg har en søn på 5 år fra et tidligere forhold - ergo skal han hver 14 dag forholde sig til et andet hjem, og er de resterende 12 dage hos mig og min nye mand. Vi har været et par i 2,5 år og er meget glade for hinanden. Han gør mig lykkelig og jeg er ikke et sekund i tvivl om at han er den helt rigtige.
Dog oplever vi, og har gjort det det seneste års tid, en hel del udfordringer omkring min søn. Det skal lige siges at min mand har taget ham til sig som sin egen og elsker ham til månen og tilbage.
Min søn er en rigtig Emil fra Lønneberg. Han er helt utrolig fantasifuld og er virkeligt en begavet dreng, men kommer ofte lidt uheldigt afsted og får gjort eller sagt noget som ikke er særlig smart.
Midlertidigt har min mand og jeg helt forskellige opfattelser af situationen omkring min søn. Jeg forsøger at imødekomme og anerkende, men alligevel sætte grænser, hvor min mand er noget mere sort og hvid og sætter grænsen med det samme og herefter truer med en konsekvens, som fx at han tager hans tablet eller at han ikke får læst nogen godnathistorie. Jeg kan tydeligt se at det ikke fungerer at sætte hårdt mod hårdt ifht min søn, da han absolut ikke er en dreng der så føjer sig, men derimod tager “hanekampen” op og skælder ud den anden vej.
Min mand og min søn har altså ofte konflikter, og i min optik ofte grundet min mands måde at tackle situationerne på. Dog er min mand hverken til at hugge eller stikke i. Han VIL bare have at han skal lære eks ikke at sætte proppen ned i vasken når han vasker hænder og BUM BASTA, om det så koster en konflikt eller ej.
Men har du et godt forslag til hvad jeg skal gøre, så vi for et gladere hjem uden så mange konflikter? Jeg har naturligvis forsøgt 5000 gange at tale med min mand, og også spurgt om vi skulle spørge en udefrakommende om hjælp til at ændre familiestruktur, men det er ikke lige ham, synes han ikke.
Jeg er rådvild!
Mvh en små stresset mor!



Gittes svar

Hej,

Gad vide om din nye kæreste har børn selv og egentlig har prøvet at opfostre et barn, eller mangler han simpelthen erfaring.

Jeg synes virkelig at I skulle søge enten parterapi eller familierådgivning om emnet. Det er altså bare svært at sammenføre en familie og der opstår så let gnidninger om lige præcis den slags som du beskriver.og der skal nogle gange bare et par samtaler til, så er dynamikken ændret til det bedre.

- Det er svært at have et delebarn, mange bliver hurtigt mere eftergivende og mindre grænsemasse fordi “barnet skal have det godt når det er her ihvertfald”

- En ny far er ikke den biologiske far og skal finde sin rolle. Man bliver hurtigere træt af andres Emil’er end af dine egne. Forældre har bare Per definition en større tålmodighed med sine egne børn.

- De fleste kvinder er mere omsorgsprægede og eftergivende overfor deres små børn, imens mange mænd har lettere ved at sætte grænser og ikke har sp meget følelses-fnidder men lettere kan sætte en ramme, som børn har brug for. Børn har brug for begge dele. Din dreng har også brug for rammer og grænser.

- Måske mærker drengen at dette giver spændinger imellem jer voksne, nogle gange bliver børn mere besværlige, hvis de mærker at den ene forældre er uenig i det, den anden siger til det. Din dreng har brug for at du støtter din mand i det han gør, og det hsr din mand selvfølgelig også.

-Der sker tit det at man polariserer sig, sp den ene gpr helt i den ene grøft og den anden i den anden græft. Jo mere han er “opstrammeren”, jo mere bliver du “slapperen” der kommer med omsorg til drengen. Men jo mere du “slapper” og ikke sætter grænser for drengen, jo strammere synes din mand måske han er nød til at være for at drengen lærer noget. Det er bla. den dynamik I skal ind og arbejde med, hen imod en bedre balance. I kan jo lære hinanden noget her.

Hvis du synes at det direkte skader dit barn synes jeg at du skal kræve hjælp udefra til at løse det. Det er din dreng og hans trivsel er dit ansvar. En anden ting er at dette emne meget let kan slide på jeres parforhold og det ville være godt at få det løst så hurtigt som muligt, for i længden vil det være svært for en kvinde at bevare tiltrækningen til en mand, som hun ikke synes behandler sit barn godt nok. Ikke fordi det kun er ham der hsr noget at arbejde med. Jeg forestiller mig at du bidrager mere til dynamikken end du pt er bevidst om. Men det er bare så vigtigt et emne, at kan I ikke tale om det så det falder på plads, så bør I efter min mening søge hjælp, for alle parters skyld.

vh

Gitte

 



Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.