Genbo er dagplejer - konstant ulykkelig gråd

Lige gyldig årsag,skal et lille barn ikke ligge og græde alene,det skader rent faktisk deres hjerne.

Jeg var blevet tosset som mor,hvis min dp mor,lod mit barn ligge og græde hjerteskærende,imens hun ryddet op eller ligene.

Det må hun gøre,når alle børn sover.

Jeg havde ringet til kommunen.

Jeg synes bestemt du skal kontakte kommunen.

Hvad angår dem, der anbefaler at du skal tage en snak med dagplejeren først og så derefter mærke efter i maven. Det kan aldrig nogensinde blive menigmands opgave, at tale med en fagperson for at vurdere om der er tale om omsorgssvigt, eller hvorvidt de udfører deres job korrekt. Bliver man som menigmand bekymret, retter man henvendelse til dem, der har tilsyn med dagplejerne. Så den rette instans, kan tjekke op det, på den måde de gør det.

Eller selvfølgelig kan du da tage en snak med dagplejeren, synes bare ikke det skal være samtalen, der bliver afgørende for om du kontakter kommunen. Tænk hvis man efter en sådan samtale, vælger ikke at kontakte kommunen, men der så alligevel er tale om omsorgssvigt. Det kan man jo ikke vurdere som menigmand, når man ikke kommer i hendes hjem eller kender hende i øvrigt.

Det er bedre der kommer en underretning og der bliver tjekket op og er der så ikke noget er det jo bare fint. Men skønt, der er mennesker, der reagerer. Og nej det er ikke synd for dagplejemor, at der bliver undersøgt om tingene kører fint - det er et vilkår når man arbejder med små børn.

Jeg har selv været privat dagpleje som havde er barn der græd fra det kom og til det blev hentet. Der var meget korte stunder uden gråd. Det var det samme ved den før mig og den efter mig. 

Jeg rettede dog selv henvendelse til kommunen for at få noget hjælp for jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre for at hjælpe. 

Måske det er det samme her, selv om mine alarmklokker dog ringer når du siger barnet lå i barnevognen og græd. 

Jeg har været i en praktik i en vuggestue hvor vi havde et barn som hver dag, mange timer var dybt ulykkelig. Vi havde et tæt samarbejde med forældrene. Barnet havde øreproblemer og oveni det en masse andre almindelige sygdomme som bare ramte konstant. Så havde barnet også svært ved opstart i vuggestuen.. Vi var alle mand max presset, for det gør så ondt inde i en, når man står der hjælpeløs med en lille ked tumling.

Jeg tænkte også tit på, hvad andre forældre dog ikke tænkte.. Og selvom barnet var så sød og dejlige i de få glade timer der var, så var det en stor lettelse når det havde en fridag. 

- jeg ville helt klart gå over og spørge på en pæn måde hvad der foregår. For måske der er en virkelig god forklaring. Måske du har været virkelig uheldig og ramt  nogle dårlige dage. 

Synes også du skal kontakte kommunen for det er deres område. Det kan sammenlignes med andre erhverv og forretninger, her er det bare så meget mere vigtigt og noget meget værdigfuldt der bliver håndteret. Men hvis du så noget mistænkeligt eller ulækkert i et køkken på en restaurant, eller mistænkte en chauffør for at være alkoholpåvirket, ville jeg heller ikke synes det var din opgave at lige gå over og få en snak og en mulig forklaring fra de pågældende steder. Det må være op til dem der fører professionelt tilsyn med de her steder. Samme her, men som sagt, er det bare endnu vigtigere ikke at ignorere det, og rette henvendelse til rette instans.

Hmm.. det er rigtig fint at der kan være en masse årsager til gråden der ikke bunder i svigt. Men! Selv hvis man tager en snak med dp, og slting lyder fornuftigt, så kan man bare ikke vide om hun bilder én en historie på ærmet. De eneste der kan tage stilling til det, er de tilsynsførende. At man ringer med en bekymring er jo ikke det samme som at stikke hende en fyreseddel. Der kommer bare nogen der har mere forstand på at vurdere situationen, end nabokonen på den anden side af hækken.

og hvem ved, enten får de indsigt i en hverdag med et svært barn der bare græder rigtig meget, og kan måske endda starte en dialog hvor dp får nogen nye redskaber til at håndtere det. Eller også finder de en uholdbart situation der skal stoppes. Det går på ingen måde pr definiton ud på at at få den dp ned med nakken, som det næsten lyder som om andre i faget ser en tilsynsførende lig med  hvis der intet er at skjule, bør det jo ikke være et problem med opsyn. Sådan er det på alle arbejdspladser. Og alle tilsynsførende kan forstå hvis man står i en vanskelig situation der gør det svært at udføre sit job perfekt. Så forklare man hvad der foregår og så er den ikke længere.

Miti's mama skriver:

Nej, det synes jeg bestemt ikke du skal. Hvis du er bekymret skal du gå over og snakke med dagplejeren. Min datter går i dagpleje, og når de er i haven skriger hun som om hun bliver slået, hver gang hun bliver taget ned fra barnevognen og sat i græsset. Det gør hun både herhjemme og derhenne. Aftalen er at hun skal ned og røre sig, og hun er god igen inden for 10 minutter. Hun er bare stædig og vil have tingene på hendes måde, men det lyder meget dramatisk. Naboen hørte det og kom over for at tjekke, de tog en sludder over hækken og dagplejemor forklarede, og naboen kunne selv se at hun var fin efter et par minutter.

Hvis hun nu i stedet havde ringet til kommunen så havde de kørt en hel sag op, med sundhedsplejerske, forældre, vidner og alt mulig andet. Det er spild af kommunens tid og syndt at hive dagplejemor igennem, bare fordi du ikke tør gå derover og tage en snak. Så mand op og tag en sludder i stedet for.

Jeg kan godt følge dig, og det er også derfor jeg spørger til råds herinde. Men nu taler vi ikke “bare” om 10 minutter. Vi taler halve timer, og det der nok gjorde udfaldet for, at jeg føler jeg bør gøre noget er, da jeg så barnet i barnevognen mens dagplejemoderen bare gik rundt - altså manglen på trøst og omsorg. Men som sagt, der kan være så mange grunde til det og derfor er min tvivl så stor. Og som andre skriver, så kan det altså være rigtig svært at skulle gå over som menigmand.

Det blev vidst lige mere et svar til alle frem for bare dig  

Anonym skriver:

Jeg kan godt følge dig, og det er også derfor jeg spørger til råds herinde. Men nu taler vi ikke “bare” om 10 minutter. Vi taler halve timer, og det der nok gjorde udfaldet for, at jeg føler jeg bør gøre noget er, da jeg så barnet i barnevognen mens dagplejemoderen bare gik rundt - altså manglen på trøst og omsorg. Men som sagt, der kan være så mange grunde til det og derfor er min tvivl så stor. Og som andre skriver, så kan det altså være rigtig svært at skulle gå over som menigmand.

 

Det blev vidst lige mere et svar til alle frem for bare dig  

Men selvom årsagen skulle være "harmløs" eller hvad man siger, så går der jo ikke noget fra dp'en af at der kommer en ud.. det skal de i forvejen gøre af og til for at, ja, føre tilsyn. Det er da bare at ringe og sige du er bekymret og så finder de ud af resten hvad end der er noget at komme efter eller ej. Som sagt er det jo ikke lig med en fyring medmindre den ER gal. 

Halløj

Jeg er kommunal dagplejer og jeg mener bestemt at du skal kontakte kommunen, evt anonymt hvis du ikke vil lægge navn til. 

Der kan være mange legale grunde til at barnet græder sådan, men det undrer mig at dagplejeren tilsyneladende ikke trøster barnet. Kan du høre om hun f.eks. synger eller taler til barnet, selv om hun står lidt fra vognen?

Det hænder at vi har børn der af forskellige årsager er ulykkelige og som er svære at trøste, men vores fornemmeste opgave er jo at vise barnet nærhed og tryghed alligevel, det kunne f.eks. være at synge lidt på afstand.

Hvis du vælger at snakke med dagplejeren skal du huske på at hun har tavshedspligt og jo egentlig ikke kan fortælle dig hvad det handler om, og hvis hun helt ærligt er dårlig til jobbet forestiller jeg mig at hun ikke vil indrømme det :-) Der er også den mulighed at dagplejeren faktisk har det lige så dårligt som barnet, men bare ikke vil/tør/magter at bede om hjælp.

Alt i alt ville jeg nok kontakte kommunen ud fra en tanke om "heller en gang for meget end en gang for lidt"