MA og følger - ønsker erfaringer/råd

Det lykkedes os at blive gravid med IVF i første hug, desværre blev det en MA, som blev opdaget ved tryghedsscanning i uge 10. Fostret var dødt i uge 7 ca. 

Der er nu gået 7 uger siden udskrabningen og jeg har to problemer, som jeg tumler meget med:

1: Jeg frygter at blive gravid igen, for hvad hvis det gentager sig? Omvendt frygter jeg aldrig at blive gravid igen. Jeg har følelsen af, at det måske slet ikke er meningen at jeg skal blive gravid og få en lille baby igen.

2: Jeg har mistet lysten til mit arbejde. Jeg arbejder med mennesker og har tidligere elsket det, men nu føler jeg intet. Jeg har ikke problem med private sociale sammenhæng, men lige med arbejdet står jeg af. Jeg plejede at have den største empati og omsorg for de mennesker, som kom igennem mit arbejde, men der er intet nu. Jeg gør mit bedste for at det ikke skal komme til udtryk selvfølgelig. Men det er så grelt at jeg overvejer at skifte arbejde.

Har I andre haft lign. problemer? Blev det bedre? Gjorde I noget for at komme videre?

Jo, endnu et spørgsmål. Jeg købte en tryghedsscanning fordi jeg havde haft en sær følelse nærmest fra start om at jeg ikke ville beholde denne lille spunk. Har I andre oplevet dette også? 

Josymor skriver:

Det lykkedes os at blive gravid med IVF i første hug, desværre blev det en MA, som blev opdaget ved tryghedsscanning i uge 10. Fostret var dødt i uge 7 ca. 

Der er nu gået 7 uger siden udskrabningen og jeg har to problemer, som jeg tumler meget med:

1: Jeg frygter at blive gravid igen, for hvad hvis det gentager sig? Omvendt frygter jeg aldrig at blive gravid igen. Jeg har følelsen af, at det måske slet ikke er meningen at jeg skal blive gravid og få en lille baby igen.

2: Jeg har mistet lysten til mit arbejde. Jeg arbejder med mennesker og har tidligere elsket det, men nu føler jeg intet. Jeg har ikke problem med private sociale sammenhæng, men lige med arbejdet står jeg af. Jeg plejede at have den største empati og omsorg for de mennesker, som kom igennem mit arbejde, men der er intet nu. Jeg gør mit bedste for at det ikke skal komme til udtryk selvfølgelig. Men det er så grelt at jeg overvejer at skifte arbejde.

 

Har I andre haft lign. problemer? Blev det bedre? Gjorde I noget for at komme videre?

 

Jo, endnu et spørgsmål. Jeg købte en tryghedsscanning fordi jeg havde haft en sær følelse nærmest fra start om at jeg ikke ville beholde denne lille spunk. Har I andre oplevet dette også? 

Hej Josymor 

Jeg er ked af du har mistet, det er rigtig hårdt. Jeg oplevede en MA med tvillinger sidste år. Vi gik i gang med at prøve med det samme, og vi havde held igen 4 måneder senere. Det endte desværre i endnu en MA. I begge graviditeter havde jeg en fornemmelse af, at der var noget galt, men håbede selvfølgelig jeg tog fejl. 

Jeg kan sagtens genkende din frygt for, at det skal gentage sig. Har ikke så mange gode råd der, end at tage en dag af gangen. Man kan ikke gøre hverken fra eller til alligevel. Jeg trøstede mig med, at fostrene ikke var levedygtige. 

Din MA er ny, så du er stadig i en stor sorgproces. Jeg er kommet lidt på den anden side. Det gør så ufatteligt ondt at miste. Man mister jo drømmen og sin baby. Det bliver bedre med tiden. Jeg vil råde dig til at snakke med din kæreste/mand, familie og venner. Snak en hel masse om det, til alle dem, der vil lytte. Det hjalp mig igennem begge gange. 

Der er heller ikke noget at sige til, at du har mistet lysten til dit arbejde. Du er i en stor sorg lige nu og så kan det bare være rigtig svært at livet går videre, at man skal passe sit job osv. Jeg tror det bliver bedre på arbejdet, når du får det bedre. Det er bare super svært at finde mening i mange ting, når man har mistet og man er i sorg. 

Jeg har aldrig været i fertilitetsbehandling, men kan fornemme, at det er en benhård verden at være i. I har jo kæmpet en kamp, du bliver gravid og mister. Det er et kæmpe tab og det gør ondt. 

Det vigtigste er, at du ikke giver dig selv skylden for det, for det er ikke din skyld. Fosteret var desværre syg og ville ikke kunne overleve. 

Få snakket om det igen og igen, det er den bedste helingsproces jeg kan give. Det og så at græde ❤️ 

BG17 skriver:

Hej Josymor 

Jeg er ked af du har mistet, det er rigtig hårdt. Jeg oplevede en MA med tvillinger sidste år. Vi gik i gang med at prøve med det samme, og vi havde held igen 4 måneder senere. Det endte desværre i endnu en MA. I begge graviditeter havde jeg en fornemmelse af, at der var noget galt, men håbede selvfølgelig jeg tog fejl. 

Jeg kan sagtens genkende din frygt for, at det skal gentage sig. Har ikke så mange gode råd der, end at tage en dag af gangen. Man kan ikke gøre hverken fra eller til alligevel. Jeg trøstede mig med, at fostrene ikke var levedygtige. 

Din MA er ny, så du er stadig i en stor sorgproces. Jeg er kommet lidt på den anden side. Det gør så ufatteligt ondt at miste. Man mister jo drømmen og sin baby. Det bliver bedre med tiden. Jeg vil råde dig til at snakke med din kæreste/mand, familie og venner. Snak en hel masse om det, til alle dem, der vil lytte. Det hjalp mig igennem begge gange. 

Der er heller ikke noget at sige til, at du har mistet lysten til dit arbejde. Du er i en stor sorg lige nu og så kan det bare være rigtig svært at livet går videre, at man skal passe sit job osv. Jeg tror det bliver bedre på arbejdet, når du får det bedre. Det er bare super svært at finde mening i mange ting, når man har mistet og man er i sorg. 

Jeg har aldrig været i fertilitetsbehandling, men kan fornemme, at det er en benhård verden at være i. I har jo kæmpet en kamp, du bliver gravid og mister. Det er et kæmpe tab og det gør ondt. 

Det vigtigste er, at du ikke giver dig selv skylden for det, for det er ikke din skyld. Fosteret var desværre syg og ville ikke kunne overleve. 

Få snakket om det igen og igen, det er den bedste helingsproces jeg kan give. Det og så at græde ❤️ 

Tak 

jeg bed mærke i at det med at det stadig er nyt og jeg stadig er i sorgproces. Det havde jeg slet ikke tænkt over. Jeg kom mig så hurtigt, så jeg har bare gået ud fra at jeg jo har det fint. Jeg må lige holde fast i det med sorgen, for det har du jo ret i.

Josymor skriver:

Tak 

 

jeg bed mærke i at det med at det stadig er nyt og jeg stadig er i sorgproces. Det havde jeg slet ikke tænkt over. Jeg kom mig så hurtigt, så jeg har bare gået ud fra at jeg jo har det fint. Jeg må lige holde fast i det med sorgen, for det har du jo ret i.

Jeg er glad for, at jeg kan hjælpe lidt. 

Det er nemlig stadig meget nyt. Jeg kom mig også hurtigt rent fysisk efter mine MA'er. Det var dog værre med psyken. For mig hjalp det at være i gang, selvom det var rigtig hårdt i starten. 

Lyt til dig selv og forkæl dig selv alt, hvad du kan. Om det så er en weekend foran fjernsynet, spa ophold, lange gåture eller hvad du nyder, så gør en masse af det. 

Der er mange som mister, men stadig får sunde og raske børn efterfølgende. Vi bliver nødt til at tro og håbe, vi også er nogle af dem 

Hvis du får brug for det, så er du velkommen til at skrive til mig. Jeg lytter gerne eller kommer med lidt råd og tanker, som har hjulpet mig igennem 

Vi mistede i februar. Vi var til tryghedsscanning i uge 8, hvor vi så hjerteblink. Fostret gik til i uge 10 og det blev opdaget til NF. Giv dig selv tid til at sørge. Det er rigtig hårdt psykisk at miste.

Jeg sørger stadig og jeg kan mærke at jo tættere vi kommer på "termin" jo værrer får jeg det. Vi er desværre ikke gået i gang igen....det tror jeg ville hjælpe på min sorg. Vi må vente til jeg får job (jeg blev fyret inden vi startede op igen). 

Giv dig selv lov til at sørge og vær lidt ekstra god ved dig selv. Selvom det er normalt at miste og det sker for mange (det er vist ca 20%), så er det bare rigtig hårdt.

BG17 skriver:

Jeg er glad for, at jeg kan hjælpe lidt. 

Det er nemlig stadig meget nyt. Jeg kom mig også hurtigt rent fysisk efter mine MA'er. Det var dog værre med psyken. For mig hjalp det at være i gang, selvom det var rigtig hårdt i starten. 

Lyt til dig selv og forkæl dig selv alt, hvad du kan. Om det så er en weekend foran fjernsynet, spa ophold, lange gåture eller hvad du nyder, så gør en masse af det. 

Der er mange som mister, men stadig får sunde og raske børn efterfølgende. Vi bliver nødt til at tro og håbe, vi også er nogle af dem 

Hvis du får brug for det, så er du velkommen til at skrive til mig. Jeg lytter gerne eller kommer med lidt råd og tanker, som har hjulpet mig igennem 

Har du haft flere?  

Jeg var igang på arbejdet en uge efter og har bare kørt hårdt på. Jeg tænkte at jeg bare skulle igang igen og er endda steget i timer. Det var måske bare for meget af det gode.

Rent logisk så ved jeg, at det nok skal lykkes for os. Men for pokker de følelser, de er ikke lige så meget med  

tak fordi du er det varmer

Josymor skriver:

Har du haft flere?  

Jeg var igang på arbejdet en uge efter og har bare kørt hårdt på. Jeg tænkte at jeg bare skulle igang igen og er endda steget i timer. Det var måske bare for meget af det gode.

 

Rent logisk så ved jeg, at det nok skal lykkes for os. Men for pokker de følelser, de er ikke lige så meget med  

 

tak fordi du er det varmer

Ja, jeg oplevede desværre to MA'er på et halvt år ��

Jeg kan sagtens følge tanken bag, at man bare køre på. Nok mest for at glemme, hvordan man føler. Når jeg var ude havde jeg det okay, men når jeg havde ro, fx når jeg var i bad, ramte alle de hårde og triste tanker mig. 

Du er i en sorg nu, og den skal der være plads. Man kan aldrig sætte tid på en sorg, så lyt til dig selv og drag en masse omsorg for dig selv. Ligesom man ville gøre for en veninde eller søster, hvis de mistede. 

Det hele gør rigtig ondt, men jeg lover at det bliver bedre med tiden 

BG17 skriver:

Ja, jeg oplevede desværre to MA'er på et halvt år ��

Jeg kan sagtens følge tanken bag, at man bare køre på. Nok mest for at glemme, hvordan man føler. Når jeg var ude havde jeg det okay, men når jeg havde ro, fx når jeg var i bad, ramte alle de hårde og triste tanker mig. 

Du er i en sorg nu, og den skal der være plads. Man kan aldrig sætte tid på en sorg, så lyt til dig selv og drag en masse omsorg for dig selv. Ligesom man ville gøre for en veninde eller søster, hvis de mistede. 

Det hele gør rigtig ondt, men jeg lover at det bliver bedre med tiden 

Tak igen 

Jeg er ked af at høre at du har mistet to  det kan jeg ikke forestille mig.

Jeg har sagt det højt på jobbet, hvordan jeg har det og talt med en kollega i en stille nattevagt. Det har hjulpet lidt, synes jeg. Om ikke andet så ved de hvordan jeg har det.

Jeg havde en MA, der blev 9 uger, tilbage i starten af oktober 2016. Jeg var ked af det i 3 dage, og så mente jeg, at jeg var ok, for så kom der ikke flere tårer. Så jeg arbejdede derudaf for fuld skrue. Det holdt 5 uger, og så måtte min chef faktisk sygemelde mig 2 uger med stresslignende symptomer. De næste 3 måneder brugte jeg på stille og roligt at bearbejde sorgen. Og i slutningen af marts 2017 testede jeg positiv igen.

Jeg havde simpelthen sådan en dårlig fornemmelse under den nye graviditet og kunne slet ikke glæde mig, fordi jeg var sikker på, at fosteret ville dø. Men Astrid kom og er i dag den lækreste baby på 7 måneder 

Jeg kom først rigtigt igennem min sorg, da jeg endeligt to uger efter en øv-NF med lavt risikotal fik nyt tests var på, at Astrid var okay og en "keeper". 

Josymor skriver:

Tak igen 

Jeg er ked af at høre at du har mistet to  det kan jeg ikke forestille mig.

Jeg har sagt det højt på jobbet, hvordan jeg har det og talt med en kollega i en stille nattevagt. Det har hjulpet lidt, synes jeg. Om ikke andet så ved de hvordan jeg har det.

Tak 

Jeg er glad for, at du har snakket med en kollega om det og sagt det højt på jobbet. Det er rigtig godt, at de ved hvordan du har det og hvorfor. 

Jeg håber, du har mulighed for at snakke og fortælle alt det om din situation, som du har behov for, både til familie og venner. Det er sådan en god måde for sindet at hele på