Synes jeg er i en lidt svær situation.
Sagen er at jeg er gravid og har termin om små 4 uger. Jeg og min mand glæder os virkelig meget. Vi har det hele til babys ankomst på plads i lejligheden.
Jeg har en veninde som jeg har kendt siden folkeskolens indskoling. Hun har været der meget for mig. Jeg har ikke så mange veninder udover en lille håndfuld, som jeg sætter pris på at have i livet.
MEN min veninde, som er 1 år ældre end jeg (22) har altid været dominerende i sin opførsel og jeg har ladet hende. indtil for 3 år siden, hvor jeg er begyndt og sige fra. Hun har en trang til at ville kontrollere mig og mine beslutninger. Hun har en holdning til alt hvad jeg foretager mig, og vi er ret forskellige. Dog er vi fra samme kultur, hvor jeg er mere frisindet - og hun føjer sin familie, som er muslim og troende. Hun har heller ikke fortalt sin familie at jeg er gravid, så jeg kan fx ikke besøge hende hjemme mere (hun bor hjemme) Det sårer mig, da jeg føler hun faktisk indirekte tager afstand fra mig, ved at hun ikke vil fortælle sine forældre det. Som om det her er pinligt. Jeg blev gravid før ægteskab ved et uheld, men min mand og jeg besluttede os for at lade os gifte kort efter.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal forholde mig, jeg har faktisk ikke så stor lyst til at ses med hende, fordi jeg ikke synes jeg har lyst til at høre hende prakke mig ned. Sidst var det min vægt hun mobbede mig med.
Nu hvor jeg skal være mor, så synes jeg ikke jeg har brug for hendes negative udtalelser. Hun har sikkert mange råd til hvordan jeg bør være mor. Ved godt hun prøver at være sød, men jeg vil selv gøre mine erfaringer.
Har fortalt hende før, at jeg altså sætter pris på hun er der - men jeg vil gerne være alene om min søns opdragelse med min mand.
Er det et venskab der er værd at samle på?
Anmeld
Citér