Hvornår gik i videre til adoption?

Ja, som overskriften lyder - hvornår tog i beslutningen om, at i ville adoptere? Og hvad er jeres forhistorie? 

Det er et svært emne.. Vi har været igennem 5 IUI forsøg og 3 IVF/ICSI forsøg uden held. Jeg starter mandag i lang behandling, og håber selvfølgelig, at det lykkedes!

Men jeg er begyndt, at tænke: "Hvad nu hvis det ikke lykkedes??". Jeg tænker en del over adoption for tiden. Men jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvornår jeg/vi skal sige stop for behandlingen. Det er SÅ svært! Vi har ikke snakket meget om det sammen, vi har kun luftet muligheden kort. Vi tager selvfølgelig snakken, og en beslutning sammen 

Har du nogle erfaringer, så slyng dem gerne efter mig! Jeg mangler, at høre andres tanker og erfaringer. 

Hvad er jeres udfordring..? Er det dårlig sædkvalitet eller æggene eller livmoderen...

jeg ville personligt altid vælge at forsøge med donorsæd/donoræg før adoption. Men det er jo en individuel vurdering. Personligt virker det på mig som st mange smider meget tid og penge efter meget lille chancer for graviditet.... for at det skal være biologisk deres. Jeg ville hurtigere gå over til donor og hvis det ikke lykkes .. så adoption. Min historie er nok også lidt specielt da jeg altid har vidst at jeg ikke kunne få biologiske/ egne børn. 

Jeg har lige læst Pelle hvenegård bog - kære zoe ukhona, den giver virkelig et indblik i livet som barnløs, måske det var en ide at læse den?

Anonym skriver:

Hvad er jeres udfordring..? Er det dårlig sædkvalitet eller æggene eller livmoderen...

jeg ville personligt altid vælge at forsøge med donorsæd/donoræg før adoption. Men det er jo en individuel vurdering. Personligt virker det på mig som st mange smider meget tid og penge efter meget lille chancer for graviditet.... for at det skal være biologisk deres. Jeg ville hurtigere gå over til donor og hvis det ikke lykkes .. så adoption. Min historie er nok også lidt specielt da jeg altid har vidst at jeg ikke kunne få biologiske/ egne børn. 

Jamen vi har et par stykker. Mandens sædkvalitet er let nedsat samtidig med, at DNA'et i sædcellerne har en øget skrøbelighed. Derudover modnes mine æg ikke ordentligt. 

Jeg har meget svært ved, at skulle bruge donorsæd, da jeg ikke kan forene mig med tanken om, at jeg er gravid, men ikke med min mands biologiske barn - så hellere adoption. Det lyder måske lidt mærkeligt, men hvis jeg ikke kan blive gravid med min mand, så vil jeg slet ikke være gravid. Håber det giver "mening"? 

Donoræg kan ikke betale sig, når nu mandens sædkvalitet ikke er i top. 

Så jeg er nok der, hvor jeg hellere hopper direkte videre til adoption, men jeg ved ikke hvor mange forsøg vi skal give behandlingen. 

BML skriver:

Jeg har lige læst Pelle hvenegård bog - kære zoe ukhona, den giver virkelig et indblik i livet som barnløs, måske det var en ide at læse den?

 

Ja, det kunne egentlig godt være man skulle det  Tak!

Vi er i adoptions fasen. 

Vi har været igennem 10 inseminationer og 5 ivf. Det lykkedes mig at blive gravid 4 gange og alle 4 gange er endnu i bio, sa, ma og sa. 

Nu vil jeg skynde mig at sige vi ikke bor i DK. Så reglerne er sikkert anderledes i Danmark. 

Vore overvejelser gik på: 

Hvilket land vi ønskede fra 

Hvor mange - vi har valgt søskende op til 3 stk hvor den ældste er Max 5 år. 

Hvilke sygdomme/handicaps man kan lave med - vi har sagt ingen fysiske handicaps, men udviklings forstyrrelser og tilknytning forstyrrelser er forventeligt 

Hvilke bureau - vi adoptere fra pleje systemet  

Du spørger bare løs det er rigtig hårdt og Stå og adoption tager lang tid, vi er igang med det sidste hjemme studie for at blive endelig godkendt, det er også en vanvittig grænse overskridene procces. 

Man bliver endevendt og gennemtjekket og bedt om at tage stilling til ting man slet ikke vidste var en ting 

Anonym skriver:

Ja, som overskriften lyder - hvornår tog i beslutningen om, at i ville adoptere? Og hvad er jeres forhistorie? 

Det er et svært emne.. Vi har været igennem 5 IUI forsøg og 3 IVF/ICSI forsøg uden held. Jeg starter mandag i lang behandling, og håber selvfølgelig, at det lykkedes!

Men jeg er begyndt, at tænke: "Hvad nu hvis det ikke lykkedes??". Jeg tænker en del over adoption for tiden. Men jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvornår jeg/vi skal sige stop for behandlingen. Det er SÅ svært! Vi har ikke snakket meget om det sammen, vi har kun luftet muligheden kort. Vi tager selvfølgelig snakken, og en beslutning sammen 

Har du nogle erfaringer, så slyng dem gerne efter mig! Jeg mangler, at høre andres tanker og erfaringer. 

Søde du 

Hvad med kryds donation, hvor i både modtager æg og sæd fra en anden og du så bærer barnet?

Det er lovligt i udlandet. 

Anonym skriver:

Vi er i adoptions fasen. 

Vi har været igennem 10 inseminationer og 5 ivf. Det lykkedes mig at blive gravid 4 gange og alle 4 gange er endnu i bio, sa, ma og sa. 

Nu vil jeg skynde mig at sige vi ikke bor i DK. Så reglerne er sikkert anderledes i Danmark. 

Vore overvejelser gik på: 

Hvilket land vi ønskede fra 

Hvor mange - vi har valgt søskende op til 3 stk hvor den ældste er Max 5 år. 

Hvilke sygdomme/handicaps man kan lave med - vi har sagt ingen fysiske handicaps, men udviklings forstyrrelser og tilknytning forstyrrelser er forventeligt 

Hvilke bureau - vi adoptere fra pleje systemet  

Du spørger bare løs det er rigtig hårdt og Stå og adoption tager lang tid, vi er igang med det sidste hjemme studie for at blive endelig godkendt, det er også en vanvittig grænse overskridene procces. 

Man bliver endevendt og gennemtjekket og bedt om at tage stilling til ting man slet ikke vidste var en ting 

Ej, hvor må det være en hård omgang. Jeg priser mig lykkelig for, at vi ikke skal igennem den følelsesmæssige rutchetur, at være blevet gravid gentagne gange, men hvor det ikke bliver til et levedygtigt forster

Jeg tror egentlig vi er ret "ligeglade" med, hvor det kommer fra, så længe der ikke er nogle alvorlige sygdomme (f.eks. alvorlige fysiske handicaps eller andre lign.). Og jeg tror lige umiddelbart vi kun er "interesseret" i en af gangen - forstå mig ret.

Er der flere steder i DK, som man kan adoptere igennem? Jeg troede kun man kunne gøre det igennem én kanal

Jeg er lige startet på den her behandling, og hvis det ikke lykkedes, så er jeg der hvor jeg tænker, vi er nødt til at tage snakken

Jeg kunne godt forestille mig, man bliver endevendt og de går op i ting, man slet ikke troede var en "ting" Jeg håber i kommer igennem, og det snart bliver jeres tur til at blive forældre til et eller flere børn

esioul skriver:

Søde du 

Hvad med kryds donation, hvor i både modtager æg og sæd fra en anden og du så bærer barnet?

Det er lovligt i udlandet. 

Det havde jeg faktisk ikke spekuleret på, kunne være en mulighed. Jeg ved, at det også er blevet lovligt herhjemme, men der skal sikkert være en medicinsk grund til, at det skal være begge dele.

Og jeg tror ikke vi kan overskue/har tiden til at skulle til f.eks. Grækenland Men det er helt sikkert værd at undersøge nærmere, tak!

At få et barn er en egoistisk beslutning. Men normen er at man næsten som minimum skal have 2 stk. Og samtidig har man som menneske også er behov for at reproducere sig selv.

Når man har fået børn, så har man det hele, villa Volvo og vovse. Og det er skønt. Hvad mere kan man ønske sig? 

Men nogle gange går tingene ikke efter planen. Og vi skal altid finde en løsning. Men er der en løsning? Og er der et facit på, hvad der er det rigtige eller forkerte? 

Er det etisk i orden med krydsdonation, er det ok med donorsæd/donoræg, er det ok med adoption? Og er det ok bare at blive gravid ved et one night stand? 

Tænker man over de børn der bliver “lavet,” på enten den ene eller den anden måde? Tænker man over de børn der bliver adopteret? Tænker man over de udfordringer børnene kan have, senere i livet? 

Donorbarn: tage stilling til åben eller lukket donor. Skal barnet vide om det er et donorbarn? Og hvilke udfordringer/konsekvenser kan det have for barnet i fremtiden?

Adoptivbarn: tage stilling til eventuelle handicaps. Tage stilling til hvilket land man ønsker fra. Tage stilling(kan man ikke helt) til barnets alder. Hvad er bedst? Hvilke udfordringer/konsekvenser kan det have for barnet i fremtiden. 

Jeg tror på, at alle vil gøre sit for at børnene skal have de bedst mulige vilkår, men jeg tror også, der er problemstillinger som der ikke bliver set. 

Jeg er adoptivbarn. Har haft alle de “rigtige” vilkår, har det godt og fungerer fuldstændig “normalt.” Men ingen ved hvilke udfordringer jeg har mødt på min vej, brist i min spæde barndom, dét at være anderledes, altid har skulle forklare mig, tale om emner som jeg i virkeligheden ikke har følt for m.v. 

Men når det er sagt, forstår jeg udemærket tanken om adoption. Hvis jeg ikke kunne få min mands og mine biologiske børn, ville jeg også helt klart adoptere. 

Jeg håber mit indlæg bliver læst positivt, for det er ikke for at træde nogle over fødderne. 

Jeg vil ønske jer held og lykke, uanset hvad I beslutter jeg for.