3. Barn - er det nemt nok!?

Hmm nemt og nemt - hvad er nemt egentlig?  Jeg har en dreng på 8 en pige på 4 (5 lige om et par uger) og så en på 6mdr. 

Altaå man er total cool med baby - manglende nattesøvn er rosen til kobflikt, udmattelse og det svære herhjemme. Og så det, at få logistikken til, at gå op. Jeg synes egentlig det er nemt nok og mega hyggeligt med en 3’er - som min veninde sagde til mig, da jeg ventede nummer 3 ‘ du skal nok bare forvente at få lidt mere travlt igen’ 

det der lidt mere travlt - det havde hun fuldstændig 100% ret i. 

Men de store vokser virkelig! Så hjælpsomme og kærlige overfor lille ror. Ikke hinanden!! De er derimod ofte i konflikt. 

Nemt? Ved det ikke. Men var det ‘nwmt’ Med to? Man har jo seriøst travlt som børnefamilie i dagens Danmark - om man så har 1,2,3 eller fire eller flere - har man ik? 

Vi har tre børn. En pige på 7, en dreng på knap 5 og en dreng, som i dag er 13 mdr. For vores familie har udfordringen været logistikken. Vi har altid været en travl familie med mange jern i ilden, men nu er der ikke nok hænder længere. Jeg sidder i to forældreråd og min mand er fodboldtræner for vores datters hold. (2 gange om ugen fra 17.15-18.15) Børnene går til sport 2-3 gange om ugen på forskudte tidspunkter osv. For tiden går snakken på, hvordan vi kan optimere vores hverdag, så det frigiver noget tid og overskud. Vi er begyndt at handle stort ind én gang om ugen. Jeg har meldt mig ud af det ene forældreråd og skal også udtrappes fra det andet. Min mand skal muligvis kun træne én gang om ugen (de er flere trænere) og så har vi besluttet at vi skal have enten fredag eller lørdag fri i hver weekend (det skal vi øve os meget mere på)

Men for os har det været logistikken der har været det hårde arbejde. At vi har mindre overskud og derfor må prioritere anderledes end førhen. Dermed ikke sagt, at mindstemanden ikke har været det hele værd, for det har han jo selvfølgelig.

Det har været fantastisk at kunne give de to “store” en søskende og de påtager sig et kæmpe ansvar. De elsker ham og leger gerne med ham.

I bund og grund har det ikke været så hårdt at gå fra 2-3, men vi har virkelig bare meget mere travlt og må strukturere vores hverdag lidt mere end vi har været vant til.

Jeg synes overhovedet ikke det var hårdt. Det er jo altid hårdt med en nyfødt, men det er mest søvnunderskuddet jeg synes er hårdt, ikke at have et mere barn. 

Mine børn er 6år, 4år og 8 måneder. De 2 store er meget selvkørende, og de forguder deres lillebror, så de kan faktisk ofte være en super god hjælp når fx aftensmaden skal laves. Deres far kommer ofte først hjem når vi skal spise, så er alene med dem fra jeg henter (ca 14-15.00) til kl 17.30-18.00. 

Jo det kan da brænde på, og der er flere børn der skal trøstes end der er arme. Men så må man prioritere hvem der i den givne situation har brug for trøsten først.