Jeg er sammenboende med en på KH, hvordan er reglerne i forhold til hvis jeg gerne ville købe et hus?
Jeg ved godt at i forhold til værdi må vi max have 20.000 kr tilsammen, men det ville være mit hus hvor han og en kammerat bor til leje.
Kammerat vil også være på KH, de ville bidrage med en lav husleje hver måned for at få det til at løbe rundt økonomiskt.
Jeg har ikke lyst til at sidde og drømme og kontakte banken osv hvis reglerne er at vi aldrig vil kunne gøre det.
Vi har en fælles bil, købt på afbetaling over 7 år så når den er færdigbetalt vil den max være 10.000 kr. værd.
Vi har intet andet af større værdi.
Hvordan finder jeg ud af om et hus ville være for meget værd i forhold til gælden der bliver stiftet i det?
Jeg er på elevløn på ca. 17.300 før skat og når jeg er færdigudlært vil jeg kunne få ca. 30-35.000 kr før skat alt efter hvor jeg bliver ansat henne.
Sammen har vi (snart) 2 børn, en dreng på 6 der går i vækstklasse da han har nogle særlige støttebehov og en med termin til juli.
Min kæreste kan ikke få godkendt førtidspension da han ikke er syg nok, men han er for syg til nogensinde at blive selvforsørgende. Det er psykisk sygdom som der ikke er nogen behandling for.
Helenes svar
Kære samlevende
Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig, men som familieadvokat er de socialretlige eller lejeretlige regler ikke en del af mit speciale. Se evt. mere her: https://www.borger.dk/arbejde-dagpenge-ferie/Dagpenge-kontanthjaelp-og-sygedagpenge/Kontanthjaelp/Kontanthjaelp-30-eller-derover
Og ellers kontakt borger.dk her: https://www.borger.dk/om-borger-dk/kontakt
Med hensyn til dit spørgsmål om, hvordan du finder ud af, om et hus er for meget værd i forhold til gælden i huset, kan du bede en ejendomsmægler vurdere det.
Bedste hilsner og rigtig god fredag
Helene
Helene har stor erfaring med at rådgive og føre sager om forældremyndighed, børns bopæl og samvær. Helene rådgiver derudover i forbindelse med (overvejelser om) separation og skilsmisse, ægtefællebidrag og bodeling, samt om børnebidrag. Endvidere rådgiver Helene ugifte samlevende og (kommende) ægtepar, blandt andet om samejeoverenskomster, ægtepagter, og testamenter, herunder også børnetestamenter
Se Helenes hjemmeside: TVC Advokatfirma
Anmeld
Citér