Sådan var min søn også. Det blev slemt ved 3 måneders alderen da han begyndte at vågne flere gange i timen hver eneste fucking nat, og det var kun mig der måtte putte ham og kunne få ham til at sove videre om natten. Når far prøvede, SKREG han.
Det varede 3,5 uge indtil vi gav ham en kold tyrker med råd fra min mor. Han kunne ikke selv finde ud af at falde i søvn, men det kunne vi lære ham. Vi ændrede putteritualet, så jeg ammede ham og lagde ham i hans seng, og derefter tog far over. I praksis gjorde han ikke det store - han lå lige ved siden af vuggen, så vores søn kunne se at han stadig var der og at han ikke var blevet forladt. Og så måtte han simpelthen acceptere at han ikke længere blev vugget i søvn af mor.
Den første aften protesterede han i 2 timer, før han faldt til ro og lagde sig til at sove. Og protesterne var selvfølgelig i form af skrigeri, men det var kun det - protester. Han var ikke ulykkelig, bare sur over at tingene var blevet lavet om. Meget sur, men stadig kun sur.
Og det hjalp. Med det samme. Den første nat, sov han pludselig halvanden time af gangen, og siden da er protesterne helt forstummet, og han vågner nu (6 mdr) 2 - 3 gange hver nat, hvoraf den ene er for at spise og de andre gange typisk er fordi han er kommet til at lægge sig på maven og ikke kan komme tilbage selv.
Det er ikke en metode for alle, for det involverer med al sandsynlighed noget gråd, men efter næsten en måned hvor jeg blev vækket flere gange i timen og min arm gjorde SÅ ondt af al den vuggen, var det den rigtige løsning for os. Jeg ville ikke have kunnet holde til bare at vente til det gik over flere måneder senere.
Anmeld
Citér
