skruk

Jeg har lige brug for at læsse af til nogen som ikke kender mig.

Jeg var gravid i vinters, men det endte med en MA, som blev opdaget til NF. Hjertet var gået i stå nogle uger efter vi havde været til TS. Vi blev enige om at vente med PB i nogle måneder og i mellemtiden har der været sparerunde på mit arbejde, hvor jeg røg.

Vi har snakket om at starte PB, med min som ledig..........meeen selvom vores økonomi nok godt kan klare det (vi skal lige regne på det), så har jeg bare prøvet barsel (og graviditet) som ledig og det er bare ikke særlig sjovt. Jeg er midt i 30´erne og har ikke lyst til at vente mange år med nr 2. Jeg har endnu ikke været kaldt til samtale og fuck hvor kan jeg bare mærke at det påvirker mig mere og mere.  

Jeg forsøger at fokusere på min skønne familie og vores dejlige liv, men jo nærmere jeg kommer min "termin" jo mere føler jeg bare at vi mangler en lille brøster i vores liv. Min mand kan følge mig et stykke hen ad vejen (det var ham der sagde vi måske bare skulle lave en baby nu), men jeg føler ikke han heeelt forstår mit savn. 

Jeg ved ikke helt, om du er ude efter andres mening/råd, eller om du bare lige havde brug for at dele dine tanker og frustrationer.

Men i hvert fald er min generelle holdning, at der er kommet lidt for meget pres på os kvinder i forhold til kombinationen af børn og karriere, at vi nogle gange er lidt for hårde ved os selv. Og ja, det er jo en konsekvens af vores efterhånden (såkaldte) ligestillede samfund, for selvom kvinder har gode muligheder for at etablere en karriere i dagens Danmark, så er det jo stadig os, som skal være gravide og ofte også tage mest af barslen - og i øvrigt også stå i spidsen for børnene efterfølgende. 

Jeg synes helt klart, I skal gå i gang med at forsøge at få nummer 2. Du skriver, at du er midt i 30'erne, og så er der jo bare ikke så meget tid at gøre med. Jeg er selv 25 og venter mit første barn, som jeg har valgt at få alene med hjælp fra en donor, og i kraft af min beslutning har jeg nørdet emner som fertilitet og ægløsning i en ret voldsom grad. Der er desværre mange, som overvurderer kvinders fertilitet og tror, at man sagtens kan vente til slut 30'erne. Og det er da ofte også muligt at blive gravid i den alder, det er bare langt sværere end tidligere, og risikoen for abort, misdannelser og komplikationer stiger også med alderen. Jeg har truffet mange solomødre, som kun får ét barn, fordi de ventede til de var 38-40 år (dette skyldes selvfølgelig, at deres plan A var at finde en partner at få børn med), og jeg bliver så ked af det, når folk ikke når at få de børn, de ønsker sig, fordi de ventede for længe. Kvindens fertilitet falder allerede i start 20'erne, og fra 35 år falder den drastisk. 

Så min opfordring er at prioritere et barn mere. Det er tydeligvis noget, som betyder meget for jer begge. Og ja, det er træls at gå ledig som gravid og barslende, men du skal nok få dig et godt job på den anden side. Børn og karriere behøver ikke begge være skruet helt op på samme tid - få dine børn, mens du kan, og brug så mere energi på dit arbejdsliv efterfølgende. Der er masser af år at arbejde i! Og selv hvis du skulle gå glip af et lækkert job som følge af beslutningen om at få nummer 2 nu, så vil du sandsynligvis ærgre dig mere over måske ikke at få en 2'er, fordi det bliver for svært, hvis I venter. Spørger du mig, er selv det fedeste job ikke det værd. 

Håber, I finder frem til den bedste beslutning for lige netop jer 

frkchili skriver:

Jeg ved ikke helt, om du er ude efter andres mening/råd, eller om du bare lige havde brug for at dele dine tanker og frustrationer.

Men i hvert fald er min generelle holdning, at der er kommet lidt for meget pres på os kvinder i forhold til kombinationen af børn og karriere, at vi nogle gange er lidt for hårde ved os selv. Og ja, det er jo en konsekvens af vores efterhånden (såkaldte) ligestillede samfund, for selvom kvinder har gode muligheder for at etablere en karriere i dagens Danmark, så er det jo stadig os, som skal være gravide og ofte også tage mest af barslen - og i øvrigt også stå i spidsen for børnene efterfølgende. 

Jeg synes helt klart, I skal gå i gang med at forsøge at få nummer 2. Du skriver, at du er midt i 30'erne, og så er der jo bare ikke så meget tid at gøre med. Jeg er selv 25 og venter mit første barn, som jeg har valgt at få alene med hjælp fra en donor, og i kraft af min beslutning har jeg nørdet emner som fertilitet og ægløsning i en ret voldsom grad. Der er desværre mange, som overvurderer kvinders fertilitet og tror, at man sagtens kan vente til slut 30'erne. Og det er da ofte også muligt at blive gravid i den alder, det er bare langt sværere end tidligere, og risikoen for abort, misdannelser og komplikationer stiger også med alderen. Jeg har truffet mange solomødre, som kun får ét barn, fordi de ventede til de var 38-40 år (dette skyldes selvfølgelig, at deres plan A var at finde en partner at få børn med), og jeg bliver så ked af det, når folk ikke når at få de børn, de ønsker sig, fordi de ventede for længe. Kvindens fertilitet falder allerede i start 20'erne, og fra 35 år falder den drastisk. 

Så min opfordring er at prioritere et barn mere. Det er tydeligvis noget, som betyder meget for jer begge. Og ja, det er træls at gå ledig som gravid og barslende, men du skal nok få dig et godt job på den anden side. Børn og karriere behøver ikke begge være skruet helt op på samme tid - få dine børn, mens du kan, og brug så mere energi på dit arbejdsliv efterfølgende. Der er masser af år at arbejde i! Og selv hvis du skulle gå glip af et lækkert job som følge af beslutningen om at få nummer 2 nu, så vil du sandsynligvis ærgre dig mere over måske ikke at få en 2'er, fordi det bliver for svært, hvis I venter. Spørger du mig, er selv det fedeste job ikke det værd. 

Håber, I finder frem til den bedste beslutning for lige netop jer 

Jeg tror mest bare jeg har brug for at læsse af til andre end min mand. Han forstår det ikke rigtigt. 

Og du har ret i dine pointer og jeg overvejer det også meget. Men puha tanken om at gå ledig under barsel giver mig næsten stress. Men måske jeg skal genoverveje. Det er fandme bare noget lort. Jeg havde lige fundet job (jeg har været ansat lidt over 1 år) og vi trænger bare virkelig til at få lidt ro på vores liv. 

Vi starter senest pb inden for  1 år, da jeg ellers synes jeg er for gammel. Så jeg er obs på tidsperspektivet og tror godt jeg kan finde ro med "kun" 1 barn. Selvom jeg synes det vil være lidt synd for den store, da vi bor langt fra vores familie. Vi må se. Jeg har stadig 1.5 mdr før jeg er reelt arbejdsløs og håber lidt at blive kaldt til samtale på et vikariat (hvor jeg er lige det de søger), så kryds fingre. Et vikariat hvor jeg måske kunne gå på barsel ret hurtigt efter ville være perfekt.