Eksperthjælp: Nedsunket skedevæg?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

355 visninger
0 svar
0 synes godt om
22. april

Karen Bøhrnsen

Hej Karen. Jeg er andengangs fødende og fødte for snart 14 dage siden (helt præcist 12 dage siden i dag) jeg havde en kompliceret fødsel hvor min datter lå skævt, hvilket gjorde at jeg blev klippet osv. Jeg mistede næsten to liter blod, havde utrolig meget fostervand og en meget stor moderkage! osv. Jeg føler at jeg nærmest har en klump for neden? Som om at jeg har noget mellem benene, det er kommet i dag og gør ikke ondt, men føles ikke behageligt! Synes også hvis jeg mærker indvendigt at det føles som om der er en "pude" hvilket jeg ikke ved om det er normalt? Da jeg ikke ved hvordan det føles normalt. Er det normalt her i starten? Eller har du nogle råd?

Udover det, har jeg fået det der barselsflåd, men føj det lugter da bestemt ikke godt? Det lugtede værre for nogle dage siden, det er ikke ildelugtende. Vil kalde det for en meget mild gylle lugt, er det normalt?

Jeg har det godt, ingen feber eller andet, eller det skulle da lige være mine hedeture om natten når jeg vågner helt våd og badet i sved, men det har jeg hørt skulle være hormonerne.



Karens svar

Hej med dig

 

Tak for dit spørgsmål.

 

Ud fra din beskrivelse, kunne det godt lyde som om din skedevæg er sunket helt ned i skedeåbningen. Det kan enten være din endetarm eller din blære det tynger skedevæggen ned. Det er ubehageligt men ufarligt. 

Som udgangspunkt kan du selv 'proppe' skedevægen op igen med hånden, så langt du kan nå. Du kan også lægge dig med bækkenet på en tyk pude, så din bækken hæves over hovedniveau. På den måde trækker tyngdekræften skedevæggen tilbage i skeden igen.

Først der kan du begynde at træne din bækkenbund. Prøv nogle gange om dagen, de næste 3-4 uger at at træne din bækkenbund - du finder gode efterfødselsøvelser på GynZones hjemmeside. Du kan ikke træne din bækkenbund optimalt, når skedevæggen hænger ud, så få den på plads først.

Hvis du ikke har effekt af din træning efter en lige måned, kan du gå til din læge og vende problemet med ham.

 

Og så til barselsflåd. Helt ordinært barselsflåd lugter underligt, det har en fad lugt - lidt som fostervand, kartoffelvand, kogte mandler (måske en svag gyllelugt)... Især fleregangsfødende kan have barselsflåd i længere tid - nogle i helt op til 8 uger. 

Hvis lugten bliver harsk (som kød eller fedt i forrådnelse) kan det være tegn på at dit sår efter klippet har fået infektion, men det vil som udgangspunkt gøre ondt og området omkring bristningen vil være rødt og hævet, hvilket du ikke skriver noget om...? Hvis du er i tvivl, skal du få sygningen tjekket af din egen læge. 

 

Hedeturer: Hvis du ammer, er det normalt at få hedeturer på den måde, du beskriver. Det kan dog også være tegn på kroppens måde at håndtere en infektion (i f.eks. klippet), men da du ikke beskriver andre infektionstegn, er det højst sansynligt amningen, der ligger til grund for hedeturene. Hvis du er i tvivl, skal du opsøge din læge ;-)

 

Venlig hilsen

Karen Bøhrnsen

Jordemoder, IBCLC og ammekonsulent

like facebook.com/jordemoder.net

 

Hvis du har brug for en mere uddybende dialog om udfordringer i barselsperioden, har du mulighed for at ringe direkte til jordemoder Karen Bøhrnsen - en halv times telefonisk jordemoderkonsultation koster kun 245.- og kan faktureres via mobilpay - så tøv ikke - ring og få en personlig og fortrolig snak med jordemoderen. Ring på mobil 27216882.

 

 

 

 



Karen tilbyder i brevkassen personlig og individuelt tilpasset vejledning i graviditet, fødsel, barsel og ikke mindst i amning.

Se Karens hjemmeside: www.jordemoder.net

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.

Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+