Få 1 årig i egen seng, hvordan? Råd søges

Hej 

Min søn som lige er blevet 1 år, vil vi meget gerne have i egen seng på eget værelse. Men jeg aner ikke hvordan det skal lykkedes. Han skriger så snart han bare ser sengen og vil slet ikke finde ro. Forlader jeg rummet græder han som pisket og når jeg sidder derinde så kan han holde sig vågen i 2 timer. Det er snart lidt drænende. De få gange det er lykkedes os at putte ham i egen seng er han vågnet efter 30 minutter og er kommet ind i vores seng. Han bruger ikke sut så det er svært at trøste ham i sengen udover at ae ham blidt, men ellers er det eneste der hjælper brystet. Han ammes fortsat og det skal han have lov at blive ved med, men jeg vil så gerne kunne putte ham til natten i hans egen seng, og så er det helt fint at han kommer ind til os om natten og ligger i midten ved brystet, men mangler virkelig vores voksen aftener. Han er startet i vuggestue for knap 2 måneder siden og sover 2 timer til middag så det er bestemt ikke fordi han ikke er træt. Han kan bare ikke sove uden mig  Det var det samme med min datter, og hun er først nu her i en alder af 5 kommet primært på eget værelse, med nogle undtagelser og det er også så fint og hyggeligt. Men vi vil ikke have sønnen i sengen til han er 5 og der ender vi nok, hvis vi ikke kan "lærer" ham at sove i hans egen seng. Hans værelse ligger 2 meter fra vores soveværelse og kan se hans seng fra soveværelset så vi er altså meget tæt på. 

Hvad har I andre gjort? Aner virkelig ikke hvad vi gør forkert. Syntes andre menneskers børn, jeg hører om uden problemer sover på deres eget værelse, men hvad i alverden gør I? 

I skrivende stund er jeg gået ud af hans værelse, og han græder derinde nu så jeg må smutte ind til ham. Jeg håber nogle kan give mig nogle gyldne råd

God weekend 

Hejsa. 

Vi har lige været samme sted. Datter på 14 måneder, der ville ammes i søvn og sove med bryst i munden (eller sådan føles det!). Hun tager absolut ikke sut og brystet var eneste trøst. Hun har altid sovet i vores seng.

I sidste weekend besluttede vi, at nu skulle det være. Far sov med baby to nætter uden mor. Stadig i vores seng og med en ammetår i stuen fær sengetid, men uden bryst non stop hele natten. Det gik så fint!

I mandags tog vi så den ene side af tremmesengen og satte den tæt til min side af sengen. Så sover hun selv, men tæt på, hvis der skal trøstes. Hun er ikke klar til at komme på eget værelse og det er ok lidt endnu.

Nå men mit råd er: tag det skridt for skridt! Jeres barn har sovet hos jer - så er det noget af en omvæltning pludselig at være alene i en seng, man ikke kender. Giv barnet kendskab til dem nye seng og flyt på eget værelse efter lidt tid:-)

LilleAsMor skriver:

Hejsa. 

Vi har lige været samme sted. Datter på 14 måneder, der ville ammes i søvn og sove med bryst i munden (eller sådan føles det!). Hun tager absolut ikke sut og brystet var eneste trøst. Hun har altid sovet i vores seng.

I sidste weekend besluttede vi, at nu skulle det være. Far sov med baby to nætter uden mor. Stadig i vores seng og med en ammetår i stuen fær sengetid, men uden bryst non stop hele natten. Det gik så fint!

I mandags tog vi så den ene side af tremmesengen og satte den tæt til min side af sengen. Så sover hun selv, men tæt på, hvis der skal trøstes. Hun er ikke klar til at komme på eget værelse og det er ok lidt endnu.

Nå men mit råd er: tag det skridt for skridt! Jeres barn har sovet hos jer - så er det noget af en omvæltning pludselig at være alene i en seng, man ikke kender. Giv barnet kendskab til dem nye seng og flyt på eget værelse efter lidt tid:-)

 

Rart at høre fra andre i samme sitiation. Jamen min søn ammer også flere gange om natten, og det er i og for sig OK, men det er mere det der med at jeg ønsker han skal kunne blive puttet i sengen om aftenen sådan så jeg ikke skal i seng samtidig med ham. Jeg har også en datter på knap 5, jeg skal være mor for. Jeg er alene med ungerne de næste 3 døgn fx og har en mand som arbejder rigtig meget så han har ikke mulighed for at hjælpe så meget til med putning altid. Men nu sover han, men i den tid har min datter været overladt til sig selv i stuen med en iPad i hånden, her det så skidt med det  Nu er hun faldet i søvn på sofaen og har slet ikke fået hygget med hende og været så nærværende som jeg så gerne vil! Den gør bare lidt ondt. 

Vores søn er vant til at sove i hans seng for han sover sine lurer i den i weekender og på hans fridage og er glad for det om dagen. Det har aldrig været et problem så jeg tror ikke det er utrygheden ved sengen, men mere det at han så gerne vil putte hos mig om aftenen, og jeg vil da også rigtig gerne putte med ham, han er da mit lille hjertebarn men jeg har også bare et andet barn, og nogle praktiske ting jeg skal ordne om aftenen, men kan jeg ikke når han ikke sover uden sin mama og sin babs 

God-mor skriver:

Rart at høre fra andre i samme sitiation. Jamen min søn ammer også flere gange om natten, og det er i og for sig OK, men det er mere det der med at jeg ønsker han skal kunne blive puttet i sengen om aftenen sådan så jeg ikke skal i seng samtidig med ham. Jeg har også en datter på knap 5, jeg skal være mor for. Jeg er alene med ungerne de næste 3 døgn fx og har en mand som arbejder rigtig meget så han har ikke mulighed for at hjælpe så meget til med putning altid. Men nu sover han, men i den tid har min datter været overladt til sig selv i stuen med en iPad i hånden, her det så skidt med det  Nu er hun faldet i søvn på sofaen og har slet ikke fået hygget med hende og været så nærværende som jeg så gerne vil! Den gør bare lidt ondt. 

Vores søn er vant til at sove i hans seng for han sover sine lurer i den i weekender og på hans fridage og er glad for det om dagen. Det har aldrig været et problem så jeg tror ikke det er utrygheden ved sengen, men mere det at han så gerne vil putte hos mig om aftenen, og jeg vil da også rigtig gerne putte med ham, han er da mit lille hjertebarn men jeg har også bare et andet barn, og nogle praktiske ting jeg skal ordne om aftenen, men kan jeg ikke når han ikke sover uden sin mama og sin babs 

 

Det lyder også som et dilemma du har der.. Jeg tænker lidt at hvis han alligevel kan komme ind til jer om natten og blive ammet  om du ikke skulle prøve at putte ham i jeres seng og sige mor kommer i seng når mor skal sove  og putter med dig? Så ved han jo du nok skal komme.. Det andet virker lidt dobbelttydigt og spild af tid at putte ham i egen seng og så alligevel give ham lov til at komme ind om natten, det tror jeg ikke rigtig han forstår .. Mange gange er det enten eller .  Måske du skulle gå over til vælling i flaske hvis det er vigtigt han sover i egen seng og vænne ham til det ? Jeg gætter bare lidt, jeg ammede min datter til hun var 11 måneder ... Hun sov på eget værelse fra hun var 6 mdr og jeg stod op hver nat for at amme. Men det har altid fungeret ok... I starten tog det dog flere timer 1 uge i træk hvor jeg måtte gå ind og ud af værelset hver gang hun begyndte at græde. Det var hårdt, men det bar frugt til sidst 

Camillos skriver:

Det lyder også som et dilemma du har der.. Jeg tænker lidt at hvis han alligevel kan komme ind til jer om natten og blive ammet  om du ikke skulle prøve at putte ham i jeres seng og sige mor kommer i seng når mor skal sove  og putter med dig? Så ved han jo du nok skal komme.. Det andet virker lidt dobbelttydigt og spild af tid at putte ham i egen seng og så alligevel give ham lov til at komme ind om natten, det tror jeg ikke rigtig han forstår .. Mange gange er det enten eller .  Måske du skulle gå over til vælling i flaske hvis det er vigtigt han sover i egen seng og vænne ham til det ? Jeg gætter bare lidt, jeg ammede min datter til hun var 11 måneder ... Hun sov på eget værelse fra hun var 6 mdr og jeg stod op hver nat for at amme. Men det har altid fungeret ok... I starten tog det dog flere timer 1 uge i træk hvor jeg måtte gå ind og ud af værelset hver gang hun begyndte at græde. Det var hårdt, men det bar frugt til sidst 

Jeg kan godt se at det nok er lidt forvirrende for ham. Men kan ikke lægge ham alene i dobbeltsengen da han kan falde ud og slå sig, men måske vil det hjælpe at rykke hans seng i soveværelset for en periode Så overgangen er mildere. Min søn tager ingen former for sutteflasker, kun kop og bryst. 

Jeg vil helst ikke stoppe amningen helt om natten endnu, når han stadig har behovet for den tryghed det giver, men måske skal jeg lægge ham tilbage i sengen lige efter så han ikke ligger videre hos mig. Du gav mig lidt stof til eftertanke. 

Han har jo helt sikkert brug for dig og for den tryghed du giver ham og jeg tror virkelig i kommer til at kæmpe hvis i bliver ved med at “tvinge” ham ud af trygheden.

Ja jeg er fortaler for samsovning men jeg ved også godt at det ikke fungere for alle! Men jeg havde nok prøvet med hans seng i jeres soveværelse, evt med den ene side af så den står op af jeres så han stadig føler sig som en del af flokken men uden at være direkte i sengen. 

Så bliver overgangen måske nemmere og næste skridt kunne være at tage siden på og blive puttet i tremmesengen uden adgang til jeres seng 

God-mor skriver:

Hej 

Min søn som lige er blevet 1 år, vil vi meget gerne have i egen seng på eget værelse. Men jeg aner ikke hvordan det skal lykkedes. Han skriger så snart han bare ser sengen og vil slet ikke finde ro. Forlader jeg rummet græder han som pisket og når jeg sidder derinde så kan han holde sig vågen i 2 timer. Det er snart lidt drænende. De få gange det er lykkedes os at putte ham i egen seng er han vågnet efter 30 minutter og er kommet ind i vores seng. Han bruger ikke sut så det er svært at trøste ham i sengen udover at ae ham blidt, men ellers er det eneste der hjælper brystet. Han ammes fortsat og det skal han have lov at blive ved med, men jeg vil så gerne kunne putte ham til natten i hans egen seng, og så er det helt fint at han kommer ind til os om natten og ligger i midten ved brystet, men mangler virkelig vores voksen aftener. Han er startet i vuggestue for knap 2 måneder siden og sover 2 timer til middag så det er bestemt ikke fordi han ikke er træt. Han kan bare ikke sove uden mig  Det var det samme med min datter, og hun er først nu her i en alder af 5 kommet primært på eget værelse, med nogle undtagelser og det er også så fint og hyggeligt. Men vi vil ikke have sønnen i sengen til han er 5 og der ender vi nok, hvis vi ikke kan "lærer" ham at sove i hans egen seng. Hans værelse ligger 2 meter fra vores soveværelse og kan se hans seng fra soveværelset så vi er altså meget tæt på. 

Hvad har I andre gjort? Aner virkelig ikke hvad vi gør forkert. Syntes andre menneskers børn, jeg hører om uden problemer sover på deres eget værelse, men hvad i alverden gør I? 

I skrivende stund er jeg gået ud af hans værelse, og han græder derinde nu så jeg må smutte ind til ham. Jeg håber nogle kan give mig nogle gyldne råd

God weekend 

Tror det bedste du/I kan gøre er at vise jeres søn at I er der, ulempen er jo at ikke nok med at han skal på eget værelse så lyder det også til at han skal lære at være i egen seng, så det bliver to nye ting på en gang. Nu har vi ikke stået med lige det problem, men vi havde så til gengæld min mands datter som ikke kunne forstå hvorfor hun måtte sove inde hos mor når hun var der men ikke inde hos os (på trods af at da mor og far var sammen havde han allerede der sat foden ned og fået hende på eget værelse dengang.) - Hun var godt nok lidt ældre dengang.

Så det vi gjorde så var det egentlig bare at være der for hende, og selvom det var hårdt så holde fast, så trøste og ligge ned i sengen igen, og gå ud. Det tager lang tid, men nok kortere end hvad vi var nød til i og med at I jo har samme rutine altid og han ikke skifter hjem Beslut jer og sig sådan er det og så husk at bekræfte hinanden i at det er det rigtige i gør, for ellers kan man ende med at falde i, og falder man i en gang så kan man starte forfra  

grinny skriver:

Han har jo helt sikkert brug for dig og for den tryghed du giver ham og jeg tror virkelig i kommer til at kæmpe hvis i bliver ved med at “tvinge” ham ud af trygheden.

Ja jeg er fortaler for samsovning men jeg ved også godt at det ikke fungere for alle! Men jeg havde nok prøvet med hans seng i jeres soveværelse, evt med den ene side af så den står op af jeres så han stadig føler sig som en del af flokken men uden at være direkte i sengen. 

Så bliver overgangen måske nemmere og næste skridt kunne være at tage siden på og blive puttet i tremmesengen uden adgang til jeres seng 

Jamen jeg er også glad for samsovning, har haft børn i sengen de sidste 5 år Men 5 år yderligere det er lige i overkanten, og syntes det kunne være dejligt vi har muligheden for at have vores seng alene engang imellem. Men problemet for os er at jeg skal gå i seng samtidig med vores søn og det er altså kl. 19, hvilket ikke dur når man har mere end et barn og praktiske ting man skal have ordnet + er det der jeg ser min kære mand  

Så vil sige nej det fungerer åbenbart ikke for mig at skulle gå i seng kl. 19 hver dag. 

Men jeg tror også at vi prøver at sætte sengen ind til os og så kan jeg prøve at putte ham der og se om det har effekt. Det håber jeg og tak for dit besyv

mpr skriver:

Tror det bedste du/I kan gøre er at vise jeres søn at I er der, ulempen er jo at ikke nok med at han skal på eget værelse så lyder det også til at han skal lære at være i egen seng, så det bliver to nye ting på en gang. Nu har vi ikke stået med lige det problem, men vi havde så til gengæld min mands datter som ikke kunne forstå hvorfor hun måtte sove inde hos mor når hun var der men ikke inde hos os (på trods af at da mor og far var sammen havde han allerede der sat foden ned og fået hende på eget værelse dengang.) - Hun var godt nok lidt ældre dengang.

Så det vi gjorde så var det egentlig bare at være der for hende, og selvom det var hårdt så holde fast, så trøste og ligge ned i sengen igen, og gå ud. Det tager lang tid, men nok kortere end hvad vi var nød til i og med at I jo har samme rutine altid og han ikke skifter hjem Beslut jer og sig sådan er det og så husk at bekræfte hinanden i at det er det rigtige i gør, for ellers kan man ende med at falde i, og falder man i en gang så kan man starte forfra  

Vi har helt faste rutiner hver aften og vil prøve at se om det hjælper at rykke sengen ind til os  Det er i hvert fald uholdbart i længden at jeg skal lægge mig med ham kl. 19 hver dag og ikke vige fra hans side. Selvom jeg selvfølgelig har lyst til at give ham alt den tryghed som han har behov for, og derfor må han også godt komme over i vores seng til nat hvis han vågner og er ked af det. Men bare det at kunne have aftenen fri, det savner jeg her efter 1 år og derfor vil vi så gerne have at han lærer at blive tryg ved at sove selv om aftenen uden en babs i munden. 

Sidder også ved ham og aer og tysser så han hele tiden kan se mig, men har kun oplevet en enkelt gang at han sov efter 15 minutter. Ellers tager det gerne det meste af aftenen. Men jeg håber det hjælper hvis det er i soveværelset han ligger. 

God-mor skriver:

Vi har helt faste rutiner hver aften og vil prøve at se om det hjælper at rykke sengen ind til os  Det er i hvert fald uholdbart i længden at jeg skal lægge mig med ham kl. 19 hver dag og ikke vige fra hans side. Selvom jeg selvfølgelig har lyst til at give ham alt den tryghed som han har behov for, og derfor må han også godt komme over i vores seng til nat hvis han vågner og er ked af det. Men bare det at kunne have aftenen fri, det savner jeg her efter 1 år og derfor vil vi så gerne have at han lærer at blive tryg ved at sove selv om aftenen uden en babs i munden. 

Sidder også ved ham og aer og tysser så han hele tiden kan se mig, men har kun oplevet en enkelt gang at han sov efter 15 minutter. Ellers tager det gerne det meste af aftenen. Men jeg håber det hjælper hvis det er i soveværelset han ligger. 

Tror du misforstod mig Selvom der selvfølgelig skal gives tryghed og trøst, så tænker jeg det er korte situationer. Altså viser du er der, går ind, giver lidt omsorg, ligger ham ned igen, og går ud. Hvis han kun bruger amningen om natten for tryghed så tænker jeg du skal overveje om det skal tages lidt væk om natten. 

Børn finder en måde at få det de vil have, fordi de hurtigt finder ud af hvad vi reagere på. Så I skal have lagt en slagplan for hvordan i vil håndtere det Og hvorfor vil I lade ham komme ind i sengen midt om natten? Hvorfor ikke bare trøste ham og så tilbage i egen seng? Så kan han komme ind og morgenen evt og så bliver det i hyggelige situationer i stedet for et sted hvor han søger hen hvis han vågner eller er ked af det, for så tror jeg stadig i får et barn i sengen til han er 5