Hej
Min søn som lige er blevet 1 år, vil vi meget gerne have i egen seng på eget værelse. Men jeg aner ikke hvordan det skal lykkedes. Han skriger så snart han bare ser sengen og vil slet ikke finde ro. Forlader jeg rummet græder han som pisket og når jeg sidder derinde så kan han holde sig vågen i 2 timer. Det er snart lidt drænende. De få gange det er lykkedes os at putte ham i egen seng er han vågnet efter 30 minutter og er kommet ind i vores seng. Han bruger ikke sut så det er svært at trøste ham i sengen udover at ae ham blidt, men ellers er det eneste der hjælper brystet. Han ammes fortsat og det skal han have lov at blive ved med, men jeg vil så gerne kunne putte ham til natten i hans egen seng, og så er det helt fint at han kommer ind til os om natten og ligger i midten ved brystet, men mangler virkelig vores voksen aftener. Han er startet i vuggestue for knap 2 måneder siden og sover 2 timer til middag så det er bestemt ikke fordi han ikke er træt. Han kan bare ikke sove uden mig
Det var det samme med min datter, og hun er først nu her i en alder af 5 kommet primært på eget værelse, med nogle undtagelser og det er også så fint og hyggeligt. Men vi vil ikke have sønnen i sengen til han er 5 og der ender vi nok, hvis vi ikke kan "lærer" ham at sove i hans egen seng. Hans værelse ligger 2 meter fra vores soveværelse og kan se hans seng fra soveværelset så vi er altså meget tæt på.
Hvad har I andre gjort? Aner virkelig ikke hvad vi gør forkert. Syntes andre menneskers børn, jeg hører om uden problemer sover på deres eget værelse, men hvad i alverden gør I?
I skrivende stund er jeg gået ud af hans værelse, og han græder derinde nu så jeg må smutte ind til ham. Jeg håber nogle kan give mig nogle gyldne råd
God weekend 
Anmeld
Citér