Så ked af det :(

Ja det er hvad jeg er. 

Min mand har en foto hoppy og har efter flere uger fået mig overtalt til at stå portræt model og hel krops. 

Han viser mig stolt resultatet, jeg nikker og smiler og går ud på badeværelset og græder. JEG HADER MIT UDSEENDE! 

Jeg er bred som en i fanden, jeg har brede skuldre, brede hofter, en stor røv  og store lår. Ting jeg ikke kan skjule og det er ikke vægten, eller jo jeg kunne vel godt tabe 5 kilo, men det ændre nul og nix for sådan er jeg  bare bygget. Oven i har jeg en åndssvag smal talje som på alle måder fremhæver mande skuldrene jeg er 168 og vejer 61 kilo. 

Jeg hader at have det sådan her, jeg ser alle fejl hele tiden og kan slet ikke slappe af. Jeg ser  hænge brysterne, stræk mærkerne, candy floss håret og arrene 

Ja jeg ved ikke hvad jeg vil med det her indlæg? Have gode råd til hvordan jeg får det bedre? Hvordan jeg lærer at acceptere mig selv? Min mand bekræfter mig, min veninder gør og det eneste jeg tænker er "Ja det skal du jo sige" når folk lægger an på mig når jeg en sjælden gang er ude tænker jeg de bare syntes jeg ser nem ud (Er jeg naturligvis ikke, er godt gift) kan simpelthen ikke tro på nogen skulle finde mig pæn. 

Han ser noget i dig du ikke selv ser. Man er altid sin egen største kritikere. Jeg synes du skal finde det du synes bedst om dig og fokusere på det og fremhæve det. 

Jeg har det ligesom dig jeg er blot 120 kg og 169 høj - jeg hader os mig selv men min mand ser noget i mig jeg ikke selv ser.

måske er du ikke smuk når du kigger på dig selv, fordi du sammenligner dig med andre / et ideal men du kan være det smukkeste for andre. Jeg ville klart misunde dig selvom du selv synes du er bred som bare fanden. 

Tror virklig mange kvinder har det sådan med sig selv, hvor vi ka tage os selv i at tænke, aiijjj ka idioten da for pokker ik se hvor fed og grim jeg er...

Her vejer jeg 30 kg mere end da vi mødte hinanden for 16 år siden, og alligevel så syntes min kæreste at jeg er røv lækker og dejlig.

Jeg øver mig i at se mig selv, med hans øjnene, når jeg tager mig selv i at tænke øv tanker.

Og må sige at jeg er blevet bedre til det, med tiden. 

Og når jeg får en kompliment i byen, vælger jeg at sige tak, det ved jeg godt, også ved jeg det godt

se på dig selv i spejlet, og øv dig i at se på de ting, du ka li. Gør det hver dag, også læg alle de gode ting oveni, som han elsker ved dig, og pludselig er der bare rigtig mange gode ting!! Vh Stine 

Anonym skriver:

Ja det er hvad jeg er. 

Min mand har en foto hoppy og har efter flere uger fået mig overtalt til at stå portræt model og hel krops. 

Han viser mig stolt resultatet, jeg nikker og smiler og går ud på badeværelset og græder. JEG HADER MIT UDSEENDE! 

Jeg er bred som en i fanden, jeg har brede skuldre, brede hofter, en stor røv  og store lår. Ting jeg ikke kan skjule og det er ikke vægten, eller jo jeg kunne vel godt tabe 5 kilo, men det ændre nul og nix for sådan er jeg  bare bygget. Oven i har jeg en åndssvag smal talje som på alle måder fremhæver mande skuldrene jeg er 168 og vejer 61 kilo. 

Jeg hader at have det sådan her, jeg ser alle fejl hele tiden og kan slet ikke slappe af. Jeg ser  hænge brysterne, stræk mærkerne, candy floss håret og arrene 

Ja jeg ved ikke hvad jeg vil med det her indlæg? Have gode råd til hvordan jeg får det bedre? Hvordan jeg lærer at acceptere mig selv? Min mand bekræfter mig, min veninder gør og det eneste jeg tænker er "Ja det skal du jo sige" når folk lægger an på mig når jeg en sjælden gang er ude tænker jeg de bare syntes jeg ser nem ud (Er jeg naturligvis ikke, er godt gift) kan simpelthen ikke tro på nogen skulle finde mig pæn. 

Jeg er 167 og vejer 70.

tænker du skal snakke med en om dine skræktanker om dig selv? Din selvtillid skal løftes... Har du altid haft de tanker omkring dig selv?

Jeg ved også godt at jeg ikke er den kønneste, så jeg bliver chokeret over en kompliment, men det giver også bare den bedste fornemmelse i maven, og det hjælper mig.

hvorfor tror du at de "lyver"? 

Din mand må jo tænde på dig, (og jeg synes ikke du er stor) ellers ville han jo ikke være sammen med dig. 

Anonym skriver:

Ja det er hvad jeg er. 

Min mand har en foto hoppy og har efter flere uger fået mig overtalt til at stå portræt model og hel krops. 

Han viser mig stolt resultatet, jeg nikker og smiler og går ud på badeværelset og græder. JEG HADER MIT UDSEENDE! 

Jeg er bred som en i fanden, jeg har brede skuldre, brede hofter, en stor røv  og store lår. Ting jeg ikke kan skjule og det er ikke vægten, eller jo jeg kunne vel godt tabe 5 kilo, men det ændre nul og nix for sådan er jeg  bare bygget. Oven i har jeg en åndssvag smal talje som på alle måder fremhæver mande skuldrene jeg er 168 og vejer 61 kilo. 

Jeg hader at have det sådan her, jeg ser alle fejl hele tiden og kan slet ikke slappe af. Jeg ser  hænge brysterne, stræk mærkerne, candy floss håret og arrene 

Ja jeg ved ikke hvad jeg vil med det her indlæg? Have gode råd til hvordan jeg får det bedre? Hvordan jeg lærer at acceptere mig selv? Min mand bekræfter mig, min veninder gør og det eneste jeg tænker er "Ja det skal du jo sige" når folk lægger an på mig når jeg en sjælden gang er ude tænker jeg de bare syntes jeg ser nem ud (Er jeg naturligvis ikke, er godt gift) kan simpelthen ikke tro på nogen skulle finde mig pæn. 

Her hjalp det at sige: Ja det ved jeg. Når folk feks sagde at jeg så godt ud. Det var mærkeligt i starten, også fordi det virker sådan "her-kommer-jeg-agtigt" men det var godt og nu behøver jeg ikke mere 

Mange tak for råddene, desværre har jeg prøvet de fleste og det virker ikke, grundlæggende er følelsen helt forkert inde i mig. Jeg kan intet som i intet pænt se ved mig Selv. 

Jeg er tidlig spise forstyrret og jeg tror aldrig jeg er sluppet af med selv billedet af jeg er grim og forkert at se på .. 

Anonym skriver:

Ja det er hvad jeg er. 

Min mand har en foto hoppy og har efter flere uger fået mig overtalt til at stå portræt model og hel krops. 

Han viser mig stolt resultatet, jeg nikker og smiler og går ud på badeværelset og græder. JEG HADER MIT UDSEENDE! 

Jeg er bred som en i fanden, jeg har brede skuldre, brede hofter, en stor røv  og store lår. Ting jeg ikke kan skjule og det er ikke vægten, eller jo jeg kunne vel godt tabe 5 kilo, men det ændre nul og nix for sådan er jeg  bare bygget. Oven i har jeg en åndssvag smal talje som på alle måder fremhæver mande skuldrene jeg er 168 og vejer 61 kilo. 

Jeg hader at have det sådan her, jeg ser alle fejl hele tiden og kan slet ikke slappe af. Jeg ser  hænge brysterne, stræk mærkerne, candy floss håret og arrene 

Ja jeg ved ikke hvad jeg vil med det her indlæg? Have gode råd til hvordan jeg får det bedre? Hvordan jeg lærer at acceptere mig selv? Min mand bekræfter mig, min veninder gør og det eneste jeg tænker er "Ja det skal du jo sige" når folk lægger an på mig når jeg en sjælden gang er ude tænker jeg de bare syntes jeg ser nem ud (Er jeg naturligvis ikke, er godt gift) kan simpelthen ikke tro på nogen skulle finde mig pæn. 

Han ser det du endnu ikke kan se 

Lidt råd jeg fik fra psykolog for nogle år siden:

Stil dig foran et full-body spejl nøgen, kig på dig selv og nævn de ting du godt kan lide ved dig selv (sæt fx et start mål om at finde 3 forskellige ting) det skal være detaljeret, så ikke noget med "mit ansigt, min overkrop og mine ben"

Jeg synes du skal fortælle din mand hvordan du har det og spørge ham om hvad det er han ser som du ikke gør, hvad er det han synes der gør at du er smuk, fræk, dejlig 

Det at tænke sådan kender jeg godt, men spørg ind til deres svar. Bliv ikke såret hvis de har svært ved at svare eller er længe om at svare, det er ikke sikkert de er vant til at på den måde sætte ord på det, og det kan være svært.

En ting der har fungeret rigtig godt for min selvtillid, er gule lapper over hele lejligheden med små noter som "du er perfekt" "du er smuk nok" "du er god nok" osv

En sidste ting der har hjulpet mig med at acceptere kommer til at lyde alt for hårdt, så håber du bærer over med mig. Jeg har, hver eneste gang jeg har tænkt jeg er ked af div. Ting, sagt til mig selv : så længe du ikke kan/vil/har mulighed for at ændre det, så har du heller ikke lov til at bruge din energi på at være ked/sur over det. Det er på ingen måde noget jeg er blevet rådet til af en psykolog og måske man skal have en hvis selvtillid/selvværd først, men det er tilgengæld det der har og som stadig hjælper bedst 

Husk på: alle, og jeg mener virkelig ALLE, er smukke. Vi er alle unikke og det gør os smukkere end noget andet!