min kæreste og jeg har et lille barn sammen på 18 måneder. vi er begge meget glade for drengen, og han er en god far. desværre er vores forhold dårligt. Vi kan ikke tale sammen. Som i SLET SLET ikke 
Jeg syntes jeg har prøvet, Jeg er nok ikke god til det
. men det er helt umuligt at snakke om noget andet end almindelig høflighedsfraser, og praktisk i forhold til barnet (selv det kan også være svært - i det mindste mere end 3 minuter). ligegyldig hvad jeg siger, siger han ikke noget. Vores forhold er selvfølgeligt ikke eksisterende (ingen kys, knus, sex osv. de sidste 1.5 år). Men det taler vi heller ikke om.
Fordi det er så svært at tale sammen, har jeg mistet lysten til overhovedet at tale, til at være sammen, og bruge tid sammen. og ja, jeg har også prøvet at se om jeg kunne lade initiativet til ham, men der kommer bare ingenting. Det er for svært at leve på den måde... og jeg syntes ikke at jeg vil byde drengen at jeg er så frusteret hele tiden. så derfor tænker jeg at det nok er på tide at vi flytter fra hinanden.
men det er jo også svært at tale om, når man ikke kan tale sammen 
derfor har jeg brug for plan - som også er rimelig for ham. Han er et godt menneske, jeg kan godt lide ham, og jeg vil gerne have at han også er glad for den løsning vi finder ud af (dvs. "min løsning" for han kommer aldrig med noget input, desværre).
Jeg kan gætte, at han nok forestiller sig noget med en 7/7 løsning. men det mener jeg ikke er realistisk når drengen er så lille. så derfor er mit spørgsmål: hvilke deleløsninger har i, med så små børn? og hvad fungerer? Jeg forestiller mig at vi finder to lejligheder i nærheden af hinanden. Og han må meget gerne komme hos mig, og hvis det er bedst at han er sammen med drengen hos mig, så tilpasser jeg mig gerne det.
Jeg er flyttet i forbindelse med at vi fik drengen, og bliver i byen så de kan være sammen. men mit arbejde er et andet sted. Jeg arbejder hjemmefra det meste af tiden, men skal altså rejse indimellem et par dage. og hvad der? er det bedst at far passer hjemme hos mig eller hos ham selv?
Det er ikke en mulighed at jeg skifter arbejde, da det arbejde jeg har nu gør at jeg kan arbejde deltid med en god løn -så jeg kan aflevere sent og hente tidligt. og jeg får aldrig så gode vilkår med et andet arbejde.
jeg forestiller mig ikke at far bliver den primære bopæl - fordi han arbejder mere end mig (far kan aflevere, men ikke hente mere end max en gang om ugen, da han arbejder indtil kl. 18). Derudover har jeg været mere sammen med drengen (men ved ikke om det gør mig til en bedre primær bopæl). Jeg indrømmer gerne at jeg heller ikke har lyst til at far bliver den primære - men altså hvis det var bedst for drengen, så måtte jeg jo tage det med.
Andre erfaringer med at gå fra hinanden på en god måde med små børn modtages meget gerne. jeg er ikke faldet til her hvor jeg bor, så jeg er noget alene omring det her (syntes det er svært at ringe til veninder og familie når de er langt væk, og man ikke kan mødes og snakke).
Det blev lidt langt, tak fordi du ville læse med.
