Eksperthjælp: Feriesamvær

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

636 visninger
1 svar
0 synes godt om
13. april

Helene Treschow

Hej har en pige på snart 7 år som ser Hennes far hver anden lørdag til søndag og hver anden torsdag ,Hennes far har lov til 2/2 overnatninger i sommer ,hvis vi ikke kan blive enig ,må jeg vælge først ,men da jeg har glemt det ,da det er første gang ,nu mener Hennes far at han har krav på de dage han vil. Pigen græder da det ikke er det hun vil ,hvor står jeg og hvor meget perie må jeg holde med henne ? Han har henne alle lørdage /søndage i 7 månede ,er det rigtig han må ?



Helenes svar

Kære du

Som bopælsforælder kan man varsle overfor samværsforælderen, hvornår ferien holdes – naturligvis med respekt for, hvis der er aftalte feriesamvær eller fastsatte feriesamvær for samværsforælderen.

Det kunne lyde som om, at I har en skriftlig samværsaftale, eller at I har fået samværet fastsat i Statsforvaltningen? Oftest vil der stå, at den ene er førstevælger i lige år, og den anden i ulige år. Det vil også typisk fremgå, at den der er førstevælger skal give besked inden en given frist, og hvis fristen ikke overholdes, overgår førstevælgerretten til den anden forælder, der så skal give besked inden den næstkommende 1., typisk. Mon det er sådan jeres aftale/samvær er? Hvis ikke, har du noget større frihed til at tilrettelægge feriesamværet, så længe du holder dig indenfor skolernes ferieperioder.

Hvis man som bopælsforælder ønsker at holde ferie med ens barn udenfor skolernes ferieperioder, og ferien falder i en periode, hvor barnet har løbende samvær med samværsforælderen, skal forældrene være enige. Er man ikke enige, er udgangspunktet, at bopælsforælderen ikke kan holde ferie med barnet i den periode, hvor barnet har løbende samvær med samværsforælderen. Der kan dog søges om bortfald af det løbende samvær hos Statsforvaltningen.

Reglerne om ferie kan virke rodede og ikke altid fair. Det er selvfølgelig bedst, hvis man en gang for alle kan få ferierne på plads – det er jo langt at foretrække for store og små.

Sig endelig til, hvis du ønsker en uddybende snak – det vil jeg i hvert fald gerne tilbyde dig. Så kan vi også lige få vendt dit sidste spørgsmål – du spørger om, hvorvidt faren må have samvær med din datter alle weekender i 7 måneder – men du skrev indledningsvist, at faren har din datter hver anden lørdag og søndag, så inden jeg svarer, skal jeg lige vide lidt mere.

 

Bedste hilsner

 

Helene



Helene har stor erfaring med at rådgive og føre sager om forældremyndighed, børns bopæl og samvær. Helene rådgiver derudover i forbindelse med (overvejelser om) separation og skilsmisse, ægtefællebidrag og bodeling, samt om børnebidrag. Endvidere rådgiver Helene ugifte samlevende og (kommende) ægtepar, blandt andet om samejeoverenskomster, ægtepagter, og testamenter, herunder også børnetestamenter

Se Helenes hjemmeside: TVC Advokatfirma

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

13. april

1518

Profilbillede for 1518

Mon hun mener alle weekender i 7. måned (juli)?

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.