1-årig ammer stadig meget om natten

Hej,

Min søn er omkring 1 år og jeg synes godt nok, at han stadig dier meget om natten. Jeg har praktiseret fri-amning fra dag 1 og det har fungeret så fint og stort set problemfrit. Fuldammede til 6 måneder og begyndte herefter langsomt at introducere mad, som han var glad for fra starten. Vi lod os lidt inspirere af BLW, så han spiste aldrig særlig meget og drak stadig meget mælk ved siden af, men havde det sjovt - og nu er han blevet rigtig god til at spise og kan spise sig godt mæt i vores mad.

Jeg går stadig hjemme med ham (han starter i DP til sommer) og han vil tit gerne have lidt mælk, når han vågner fra en god lur eller hvis han er blevet meget ked. Men, man kan sagtens give ham lidt rigtig mad i stedet, det accepterer han også - men nogle gange er amning bare både nemmere og hyggeligere. Hvis jeg ikke er der, så kan han sagtens undvære mælk i alle dagtimerne og efterspørger det ikke engang, når jeg så dukker op.

Jeg har egentlig ingen planer om at stoppe med at amme, men nu kommer problemet... han er umættelig om aftenen og natten. Det er helt ude af kontrol Det virker også til at forstyrre ham selv. Efter han er blevet puttet, så vågner han mindst 1 gang i timen og vil have mælk, som jeg så må gå ind og give ham. Hvis han ikke får mælk, så skriger han i vilden sky, bliver simpelthen så ked og ulykkelig og vred og er umulig at få til at sove videre.
Når jeg så kommer i seng, så kan han godt sove i længere stræk - som regel 2-3 timer. Men han vil stadig have meget mælk... nogle gange kan han bare "spise" i en time i træk nærmest - dvs. "hyggebabbe". Det er forskelligt fra nat til nat, men nogle nætter er det ustandseligt. Han er generelt urolig om natten og har svært ved at ligge stille og finde en god stilling. Nogle gange piber han også og virker lidt generet af et eller andet. Ofte er det nok med en kærlig hånd på ham, men det ender tit med, at han så alligevel skal have mælk... Og jeg giver ham det bare, for ellers vågner han op og så er der fest.

Han sover i vores seng mellem os - han vågner endnu oftere i sin egen og det er et værre rod, hvis han skal lægges tilbage i den om natten. Samtidig kan vi rigtig godt lide at have ham der.
Far er ikke rigtigt villig til at tage nattevagterne, da han skal tidligt op og køre langt på motorvej, mens jeg jo "bare" går hjemme (min egen formulering, ikke hans) Og indrømmet; jeg har det også dårligt med det, for jeg vil simpelthen bare ikke have, at min søn skal skrige ulykkeligt efter mælk. Jeg kan simpelthen ikke bære det - og derfor, så får han det bare og jeg venter på, at hans behov forsvinder af sig selv. Men nu har det stået på, siden han var 1 måned eller sådan noget... Jeg er ved at være træt af at jeg ikke kan se en eneste film uden at skulle ind og amme tusind gange i løbet af aftenen... at jeg ikke kan forlade huset efter kl. 19... især nu, hvor de lyse aftener kommer og jeg gerne vil ud og motionere...

Nogle gode råd?

Da vores dreng var 1 år ammede han ca hver anden time hele natten. Med tiden blev strækkene længere og længere. Vi forsøgte en enkelt gang eller to af afvænne, men han blev MEGET ked af det og det nænnede vi ikke. 

Da han blev ca 18 mdr, afvænnede vi om natten. Vi snakkede med ham om det og sagde godnat til brysterne. Han blev lidt ked af det og blev det meget slemt, så gik jeg ud af soveværelset og ammede. Det gik faktisk ok nemt, nok fordi han var klar. Han var ikke klar da han var 1 år. Han sover stadig inde ved os. Han er nu 2.5 år og vi forsøger med egen seng inde hos os snarest (fordi vi sover møg dårligt med ham i midten og hans bedside tremmeseng er gået i stykker).

Det jeg prøver på at skrive er.......han lyder helt normal. Det bliver bedre med tiden og hvis du slet ikke kan være i det, så må du overveje at afvænne ham om natten. Men jo længere du venter jo nemmere vil det sandsynligvis blive.

Anonym skriver:

Hej,

Min søn er omkring 1 år og jeg synes godt nok, at han stadig dier meget om natten. Jeg har praktiseret fri-amning fra dag 1 og det har fungeret så fint og stort set problemfrit. Fuldammede til 6 måneder og begyndte herefter langsomt at introducere mad, som han var glad for fra starten. Vi lod os lidt inspirere af BLW, så han spiste aldrig særlig meget og drak stadig meget mælk ved siden af, men havde det sjovt - og nu er han blevet rigtig god til at spise og kan spise sig godt mæt i vores mad.

Jeg går stadig hjemme med ham (han starter i DP til sommer) og han vil tit gerne have lidt mælk, når han vågner fra en god lur eller hvis han er blevet meget ked. Men, man kan sagtens give ham lidt rigtig mad i stedet, det accepterer han også - men nogle gange er amning bare både nemmere og hyggeligere. Hvis jeg ikke er der, så kan han sagtens undvære mælk i alle dagtimerne og efterspørger det ikke engang, når jeg så dukker op.

Jeg har egentlig ingen planer om at stoppe med at amme, men nu kommer problemet... han er umættelig om aftenen og natten. Det er helt ude af kontrol Det virker også til at forstyrre ham selv. Efter han er blevet puttet, så vågner han mindst 1 gang i timen og vil have mælk, som jeg så må gå ind og give ham. Hvis han ikke får mælk, så skriger han i vilden sky, bliver simpelthen så ked og ulykkelig og vred og er umulig at få til at sove videre.
Når jeg så kommer i seng, så kan han godt sove i længere stræk - som regel 2-3 timer. Men han vil stadig have meget mælk... nogle gange kan han bare "spise" i en time i træk nærmest - dvs. "hyggebabbe". Det er forskelligt fra nat til nat, men nogle nætter er det ustandseligt. Han er generelt urolig om natten og har svært ved at ligge stille og finde en god stilling. Nogle gange piber han også og virker lidt generet af et eller andet. Ofte er det nok med en kærlig hånd på ham, men det ender tit med, at han så alligevel skal have mælk... Og jeg giver ham det bare, for ellers vågner han op og så er der fest.

Han sover i vores seng mellem os - han vågner endnu oftere i sin egen og det er et værre rod, hvis han skal lægges tilbage i den om natten. Samtidig kan vi rigtig godt lide at have ham der.
Far er ikke rigtigt villig til at tage nattevagterne, da han skal tidligt op og køre langt på motorvej, mens jeg jo "bare" går hjemme (min egen formulering, ikke hans) Og indrømmet; jeg har det også dårligt med det, for jeg vil simpelthen bare ikke have, at min søn skal skrige ulykkeligt efter mælk. Jeg kan simpelthen ikke bære det - og derfor, så får han det bare og jeg venter på, at hans behov forsvinder af sig selv. Men nu har det stået på, siden han var 1 måned eller sådan noget... Jeg er ved at være træt af at jeg ikke kan se en eneste film uden at skulle ind og amme tusind gange i løbet af aftenen... at jeg ikke kan forlade huset efter kl. 19... især nu, hvor de lyse aftener kommer og jeg gerne vil ud og motionere...

Nogle gode råd?

Jeg har ikke nogle gyldne råd, men vil blot fortælle dig at det er nøjagtig det samme hjemme hos os. Min søn blev 1 år i går og ammer ham stadig et par gange hver aften og 3-5 gange om natten. Nogle gange mere. Han er meget afhængig af amning og kan ikke falde til ro uden, bortset fra i vuggestuen, der efter spørger han det ikke og heller ikke lige når jeg henter ham. Min mand orker heller ikke at tage nattevagterne da han har et job, men meget kørsel og han skal jo ikke sidde og falde i søvn bag rettet. 

Jeg ved ikke hvad vi skal gøre, jeg tænker bare at amme ham når han vil og har behov, og så tror jeg bare det på et tidspunkt bliver mindre og mindre helt naturligt. 

Hvad med at tilbyde et glas vand i stedet?

Dette er vitterligt ikke et dømmende spørgsmål, kun rent nysgerrigt/uvidende...

Men når børnenes nattesøvn afbrydes så mange gange, påvirker det dem så ikke i løbet af dagen og sådan? 

Tænker bare, hvis man datter vågner om natten pga sygdom (hun er 1,5) så kan man SÅ meget mærke det på humøret dagen efter.

Men de vågner måske ikke rigtigt op når det drejer sig om amning?

Min var også omkring 1 år da vi droppede natamningerne. Han vågnede hver 2. time og ville have mælk. Det hverken fungerede for mig eller ham (som altid var dødtræt dagen efter. )

Vi talte meget om det herhjemme, men besluttede os får at nu var det tid. Og så tog vi en weekend uden planer hvor han ikke fik mælk. 2 forfærdelige nætter og så var det overstået. 

Hvor han vågnede og ville have mælk men fik tilbydt vand, kys, kram, sang osv i stedet for. 

Når de er 1 år har de ikke biologisk behov for mællk fra sin mor så ofte længere - det er som regel fordi de forbinder mælk og deres mors bryst med tryghed. Og her er det så at man skal finde en ny teknik hvor de finder tryghed. Om det så er at synge, nusse, kysse er ligemeget - bare han så begynder at finde tryghed i noget andet. 

Og så er det vigtigt at stå fast. Når I sammen har besluttet at han ikke skal have mælk, så skal det ikke diskuteres igen kl. 03 om natten eller I giver efter fordi nu har han grædt så længe - NEJ, beslutter I det om dagen friske og velovervejedet at nu er det nu så står I ved. Ellers trækker I bare pinen ud og det er sku synd for både ham og jer. 

Det bliver bedre med tiden vores dreng på 18 måneder har skåret gevaldigt ned på natamning helt af sig selv og bliver kun ammet 2-3 gange om natten nu. Har i evt fået tjekket ørene?

Hvis du beslutter dig for at afvende synes jeg du skal gøre det inden dagpleje start. Det vil være synd ar gøre det oveni den store omvæltning det i sig selv er at starte i dagpleje. Her oplevet jeg en opgang i amning i forbindelse med institutions start.

Jeg er dog super glad for at jeg stadig ammet da vores dreng startet i vuggestue da han var 15 måneder. Han blev massivt ramt af sygdom på sygdom, og det er meget normalt i forbindelse med institutions start. Men der var jeg godt nok glad for at kunne amme ham gennem alt det sygdom 

Du skriver om urolig søvn. Har I fået tjekket hans ører?

Min store pige blev ammet omkring 8 gange hver nat, da hun var 1 år. Hun var ørebarn og havde brug for trygheden og den smertestillende effekt. Da hun var 21 mdr ammede jeg 3-4 gange hver nat. Da hun var 22 mdr ammede jeg ikke om natten mere, der ville hun bare have en tår vand (spildfri Tommee Tippee flaske i sengen). Jeg har friammet hele vejen, hun selvafvænnede og fik sin sidste tår mælk en eftermiddag, da hun var omkring 2 år og 3 måneder.

Hvordan er jeres putterutine? Ammer I i søvn? For så kan det måske være en del af problemet, når den lille vågner let op og du så ikke er der. Storesøster ville ikke ammes i søvn fra hun var ca 4 mdr og var altid en kamp at putte. Lillesøster er 5 måneder og fuldammes stadig. Fra hun bliver puttet til jeg går i seng vågner hun hver halve time, hvis hun er blevet ammet i søvn. Hvis hun ikke er blevet ammet i søvn, så vågner hun ikke nødvendigvis.