Hejsa
Min mand og jeg skal skilles og børnene bo 7/7 med bopæl hos mig. Jeg overvejer at købe ejerlejlighed da det er billigere end at leje. Dog får jeg af bekendte at vide, at så kan jeg ikke ved ejebolig få børnetilskud, er det rigtigt? Ved godt jeg ikke for boligstøtte.
Helenes svar
Kære du
Retten til børne- og ungeydelsen - i daglig tale af mange også kaldet børnechecken eller børnetilskuddet - er uafhængig af, om du bor til leje eller har en ejerbolig. Er det mon denne du mener?
Derudover har man mulighed for at modtage forskellige typer af børnetilskud som hjælp til forsørgelse af ens børn. Disse får man ikke automatisk, som ved børne- og ungeydelsen. Dem skal man selv ansøge om. Disse børnetilskud er uafhængige af din indkomst og formue, men du skal bl.a. være reelt enlig for at være berettiget til tilskud.
Du er velkommen til at kontakte mig ( htr@tvc.dk eller 5373 7179), hvis du har brug for en snak, herunder også i forhold til bopæl og samvær, hvis du får brug for det.
Bedste hilsner
Helene Treschow
Helene har stor erfaring med at rådgive og føre sager om forældremyndighed, børns bopæl og samvær. Helene rådgiver derudover i forbindelse med (overvejelser om) separation og skilsmisse, ægtefællebidrag og bodeling, samt om børnebidrag. Endvidere rådgiver Helene ugifte samlevende og (kommende) ægtepar, blandt andet om samejeoverenskomster, ægtepagter, og testamenter, herunder også børnetestamenter
Se Helenes hjemmeside: TVC Advokatfirma
Anmeld
Citér