Ved ikke hvad jeg skal..

Jeg skriver her for at lufte mine tanker lidt....

Jeg er alene med 2 skønne og nemme unger, og vi har det bare fantastisk. De er super glade for hinanden, og hjælper og støtter hinanden rigtig meget, og de er super gode til at lege sammen 

Men jeg drømmer rigtig meget om at få nr. 3.. Har altid drømt om at få 3 børn, og kan godt mærke at det stadigvæk trækker i mig på trods af at jeg er alene.

Ham der er far til min yngste, vil gerne være med på at lave en lille mere 

Jeg har overskuddet til det, jeg har pladsen og ressourcerne til det og jeg har bestemt også kærligheden til det 

Ville elske at få en lille mere 

Samtidig tænker jeg bare også nogle gange, at nu er det hele lige begyndt at blive så let, hvorfor så starter forfra?

Så "glemmer" jeg det lidt for et par dage, men derefter kommer tankerne om en lille bare tilbage igen..

Følger næsten dagligt med herinde og på andre sider om babyer 

Min familie og det meste af min vennekreds synes jeg er tosset, og synes at jeg skulle være mere end lykkelig for de 2 skønne unger jeg har i forvejen.

Tro mig, jeg er så taknemmelig for dem. De er mit livs guld  Drømmer samtidig bare om en lille 3. Føler mig ikke fordi som gravid og småbarns mor..

Og skal det være, så skal det være snart da min alder efterhånden er imod mig 

Hvad ville i? Følge hjertet, eller glemme alt om disse tanker?

Anonym skriver:

Jeg skriver her for at lufte mine tanker lidt....

Jeg er alene med 2 skønne og nemme unger, og vi har det bare fantastisk. De er super glade for hinanden, og hjælper og støtter hinanden rigtig meget, og de er super gode til at lege sammen 

Men jeg drømmer rigtig meget om at få nr. 3.. Har altid drømt om at få 3 børn, og kan godt mærke at det stadigvæk trækker i mig på trods af at jeg er alene.

Ham der er far til min yngste, vil gerne være med på at lave en lille mere 

Jeg har overskuddet til det, jeg har pladsen og ressourcerne til det og jeg har bestemt også kærligheden til det 

Ville elske at få en lille mere 

Samtidig tænker jeg bare også nogle gange, at nu er det hele lige begyndt at blive så let, hvorfor så starter forfra?

Så "glemmer" jeg det lidt for et par dage, men derefter kommer tankerne om en lille bare tilbage igen..

Følger næsten dagligt med herinde og på andre sider om babyer 

Min familie og det meste af min vennekreds synes jeg er tosset, og synes at jeg skulle være mere end lykkelig for de 2 skønne unger jeg har i forvejen.

Tro mig, jeg er så taknemmelig for dem. De er mit livs guld  Drømmer samtidig bare om en lille 3. Føler mig ikke fordi som gravid og småbarns mor..

Og skal det være, så skal det være snart da min alder efterhånden er imod mig 

Hvad ville i? Følge hjertet, eller glemme alt om disse tanker?

Jeg føler lidt jeg er/var i en lignende situation

Jeg er også alene, dog med et enkelt barn. Jeg har haft lyst til en mere i en del år efterhånden. 
Januar sidste år blev jeg gravid (ved et uheld) med min datters far, men midstede efter kort tid. Efter det aftalte vi at lave en baby sammen, med vilje denne gang

Det blev dog ikke til noget af forskellige årsager. 

Til gengæld kan jeg slet ikke slippe drømmen om baby nr 2, og helst inden min datter bliver så stor at hun skal i skole. Derfor har jeg valgt at jeg vil have et donorbarn, og går i gang med projektet om et par måneder. 

Jeg elsker også min datter og nyder at hun kan så meget selv som hun kan. Og elsker at livet med hende er så nemt som det er lige nu. Men alligevel (eller måske derfor) kan jeg ikke slippe ønsket om nr 2. 

Jeg har plads, økonomi og hjerterum nok til to.

Så ja, jeg ville helt sikkert sige go for it. 

Anonym skriver:

Jeg skriver her for at lufte mine tanker lidt....

Jeg er alene med 2 skønne og nemme unger, og vi har det bare fantastisk. De er super glade for hinanden, og hjælper og støtter hinanden rigtig meget, og de er super gode til at lege sammen 

Men jeg drømmer rigtig meget om at få nr. 3.. Har altid drømt om at få 3 børn, og kan godt mærke at det stadigvæk trækker i mig på trods af at jeg er alene.

Ham der er far til min yngste, vil gerne være med på at lave en lille mere 

Jeg har overskuddet til det, jeg har pladsen og ressourcerne til det og jeg har bestemt også kærligheden til det 

Ville elske at få en lille mere 

Samtidig tænker jeg bare også nogle gange, at nu er det hele lige begyndt at blive så let, hvorfor så starter forfra?

Så "glemmer" jeg det lidt for et par dage, men derefter kommer tankerne om en lille bare tilbage igen..

Følger næsten dagligt med herinde og på andre sider om babyer 

Min familie og det meste af min vennekreds synes jeg er tosset, og synes at jeg skulle være mere end lykkelig for de 2 skønne unger jeg har i forvejen.

Tro mig, jeg er så taknemmelig for dem. De er mit livs guld  Drømmer samtidig bare om en lille 3. Føler mig ikke fordi som gravid og småbarns mor..

Og skal det være, så skal det være snart da min alder efterhånden er imod mig 

Hvad ville i? Følge hjertet, eller glemme alt om disse tanker?

Jeg kan ikke se noget tosset i at få en 3er, hvis det er det man ønsker.

er det fordi du er alene at de siger det er tosset?

hvis du har overskud til at være alene med tre(ja ved godt at der er en far eller to, men det er jo dig der er der til hverdag)  så kan jeg ikke se noget der skal stoppe dig... Og man elsker jo ikke sine to andre mindre, fordi man vil have en til.❤️

Følg dit hjerte- som du siger. Jeg kan ikke se hvorfor dig og din lille familie ikke skulle have nr 3:-)

Anonym skriver:

Jeg skriver her for at lufte mine tanker lidt....

Jeg er alene med 2 skønne og nemme unger, og vi har det bare fantastisk. De er super glade for hinanden, og hjælper og støtter hinanden rigtig meget, og de er super gode til at lege sammen 

Men jeg drømmer rigtig meget om at få nr. 3.. Har altid drømt om at få 3 børn, og kan godt mærke at det stadigvæk trækker i mig på trods af at jeg er alene.

Ham der er far til min yngste, vil gerne være med på at lave en lille mere 

Jeg har overskuddet til det, jeg har pladsen og ressourcerne til det og jeg har bestemt også kærligheden til det 

Ville elske at få en lille mere 

Samtidig tænker jeg bare også nogle gange, at nu er det hele lige begyndt at blive så let, hvorfor så starter forfra?

Så "glemmer" jeg det lidt for et par dage, men derefter kommer tankerne om en lille bare tilbage igen..

Følger næsten dagligt med herinde og på andre sider om babyer 

Min familie og det meste af min vennekreds synes jeg er tosset, og synes at jeg skulle være mere end lykkelig for de 2 skønne unger jeg har i forvejen.

Tro mig, jeg er så taknemmelig for dem. De er mit livs guld  Drømmer samtidig bare om en lille 3. Føler mig ikke fordi som gravid og småbarns mor..

Og skal det være, så skal det være snart da min alder efterhånden er imod mig 

Hvad ville i? Følge hjertet, eller glemme alt om disse tanker?

Hvorfor ikke... hvis du har overskud til det og der er en far som kan støtte op. Synes det er en stor fordel at det er samme far som til den yngste, både praktisk og følelsesmæssigt.

MummiT skriver:

Jeg føler lidt jeg er/var i en lignende situation

Jeg er også alene, dog med et enkelt barn. Jeg har haft lyst til en mere i en del år efterhånden. 
Januar sidste år blev jeg gravid (ved et uheld) med min datters far, men midstede efter kort tid. Efter det aftalte vi at lave en baby sammen, med vilje denne gang

Det blev dog ikke til noget af forskellige årsager. 

Til gengæld kan jeg slet ikke slippe drømmen om baby nr 2, og helst inden min datter bliver så stor at hun skal i skole. Derfor har jeg valgt at jeg vil have et donorbarn, og går i gang med projektet om et par måneder. 

 

Jeg elsker også min datter og nyder at hun kan så meget selv som hun kan. Og elsker at livet med hende er så nemt som det er lige nu. Men alligevel (eller måske derfor) kan jeg ikke slippe ønsket om nr 2. 

Jeg har plads, økonomi og hjerterum nok til to.

 

Så ja, jeg ville helt sikkert sige go for it. 

Det er helt uden for emnet, men er nysgerrig. Må jeg spørge hvilke overvejelser du har gjort dig mht. At dit ene barn har en far og den anden ikke får en? Tænker det kan være svært at vokse op med...

Roselil skriver:

Det er helt uden for emnet, men er nysgerrig. Må jeg spørge hvilke overvejelser du har gjort dig mht. At dit ene barn har en far og den anden ikke får en? Tænker det kan være svært at vokse op med...

Det har jo været en lang proces med mange tanker og overvejelser. 

Jeg tog først for alvor beslutningen da jeg fandt ud af hvordan jeg ville forklare det til barnet, når det engang spørger. 

Nemlig at jeg valgte at få et barn selv fordi jeg havde/har så meget kærlighed at jeg må dele det med et barn mere. Sådan essentielt i hvert fald. Lægger vægt på hvor ønsket barnet er, og at det ikke er fravalgt af nogen. 

Anonym skriver:

Jeg skriver her for at lufte mine tanker lidt....

Jeg er alene med 2 skønne og nemme unger, og vi har det bare fantastisk. De er super glade for hinanden, og hjælper og støtter hinanden rigtig meget, og de er super gode til at lege sammen 

Men jeg drømmer rigtig meget om at få nr. 3.. Har altid drømt om at få 3 børn, og kan godt mærke at det stadigvæk trækker i mig på trods af at jeg er alene.

Ham der er far til min yngste, vil gerne være med på at lave en lille mere 

Jeg har overskuddet til det, jeg har pladsen og ressourcerne til det og jeg har bestemt også kærligheden til det 

Ville elske at få en lille mere 

Samtidig tænker jeg bare også nogle gange, at nu er det hele lige begyndt at blive så let, hvorfor så starter forfra?

Så "glemmer" jeg det lidt for et par dage, men derefter kommer tankerne om en lille bare tilbage igen..

Følger næsten dagligt med herinde og på andre sider om babyer 

Min familie og det meste af min vennekreds synes jeg er tosset, og synes at jeg skulle være mere end lykkelig for de 2 skønne unger jeg har i forvejen.

Tro mig, jeg er så taknemmelig for dem. De er mit livs guld  Drømmer samtidig bare om en lille 3. Føler mig ikke fordi som gravid og småbarns mor..

Og skal det være, så skal det være snart da min alder efterhånden er imod mig 

Hvad ville i? Følge hjertet, eller glemme alt om disse tanker?

Jeg synes du skal gøre det, hvis det er det du drømmer om. Skidt med at de synes det er tosset, det er jo ikke deres liv 

Man fortryder ikke de børn man får, man fortryder dem man ikke fik