Er der andre der har børn med særlige behov?

Ja... som overskriften siger... er der andre herinde med børn med særlige behov? Specielt i forhold til autistiske træk eller inden for autismespektret? Min skønne og dejlige lille dreng er kun 23 måneder, og har endnu ingen diagnose, fordi at han stadig er så lille. Dog har en store vanskeligheder i forhold til blandt andet det sansemotoriske/sensitivitet, det sociale og kommunikation. Han er dog helt aldersvarende motorisk og intelligensmæssigt ellers, og er sågar ret godt fremme i skoene i forhold til det visuelle og det logiske (eksempelvis puslespil).

Det hele har været rigtig hårdt. Jeg tænker meget på fremtiden, og på hvad der kommer til at ske med ham, hvis han havner et sted hvor man ikke kan imødekomme hans behov lige så godt som vi kan herhjemme, og som de kan i dagplejen hvor han pt tæller for to. Der er i øjeblikket tale om at overflytte ham til en mini-dagpleje, fordi at det hele stadig let bliver for meget for ham (han kan kun klare få mennesker ad gangen, og har er meget stort behov for meget faste rutiner og forudsigelighed). Han er sådan en glad og sød dreng... jeg vil bare så gerne kunne beskytte ham mod verden altid, men jeg er godt klar over at det bliver sværere og sværere jo ældre han bliver. Vi har lige talt om potentiel udsættelse af børnehavestart med PPR og konsulenterne inde fra dagplejen. Det er samtidig en stor sorg at han er anderledes, og skal have de her ting som han har så svært ved. Jeg føler mig ofte enormt alene som forælder til et barn med særlige behov. Min mand er pædagog og bruger sine kollegaer meget, men jeg har ikke rigtig selv nogen jeg kan tale med som forstår det. Jeg læser til lærer, dog på fjernstudie, så jeg kan være der mest muligt for vores dreng. De drømme jeg havde for vores familie, har virkelig måttet tages op til efterretning, på grund af hans behov. Vores sociale relationer er næsten gået fløjten siden vi fik ham, fordi at han ikke kan klare uroen ved det. Babysvømning, salmesang, mødregruppe, familiefester, og alt muligt har måttet vige fordi at han har så svært ved at klare uroen. Hans far og jeg kan sagtens rumme ham i forhold til dette vil jeg slå fast; vi er ressourcestærke mennesker i et stærkt parforhold. Jeg tager med glæde stjernerne ned for ham hver evigt eneste dag, han er mit guld og mit et og alt, men hvor er det dog bare ensomt ind imellem. Det kunne måske være rart at have nogen at tale med, som måske kunne relatere til nogle af disse tanker og følelser der følger med når man får et barn med særlige behov. Jeg aner bare ikke hvor jeg skal søge efter ligesindede henne, specielt fordi han jo ingen diagnose har.

Anonym skriver:

Ja... som overskriften siger... er der andre herinde med børn med særlige behov? Specielt i forhold til autistiske træk eller inden for autismespektret? Min skønne og dejlige lille dreng er kun 23 måneder, og har endnu ingen diagnose, fordi at han stadig er så lille. Dog har en store vanskeligheder i forhold til blandt andet det sansemotoriske/sensitivitet, det sociale og kommunikation. Han er dog helt aldersvarende motorisk og intelligensmæssigt ellers, og er sågar ret godt fremme i skoene i forhold til det visuelle og det logiske (eksempelvis puslespil).

Det hele har været rigtig hårdt. Jeg tænker meget på fremtiden, og på hvad der kommer til at ske med ham, hvis han havner et sted hvor man ikke kan imødekomme hans behov lige så godt som vi kan herhjemme, og som de kan i dagplejen hvor han pt tæller for to. Der er i øjeblikket tale om at overflytte ham til en mini-dagpleje, fordi at det hele stadig let bliver for meget for ham (han kan kun klare få mennesker ad gangen, og har er meget stort behov for meget faste rutiner og forudsigelighed). Han er sådan en glad og sød dreng... jeg vil bare så gerne kunne beskytte ham mod verden altid, men jeg er godt klar over at det bliver sværere og sværere jo ældre han bliver. Vi har lige talt om potentiel udsættelse af børnehavestart med PPR og konsulenterne inde fra dagplejen. Det er samtidig en stor sorg at han er anderledes, og skal have de her ting som han har så svært ved. Jeg føler mig ofte enormt alene som forælder til et barn med særlige behov. Min mand er pædagog og bruger sine kollegaer meget, men jeg har ikke rigtig selv nogen jeg kan tale med som forstår det. Jeg læser til lærer, dog på fjernstudie, så jeg kan være der mest muligt for vores dreng. De drømme jeg havde for vores familie, har virkelig måttet tages op til efterretning, på grund af hans behov. Vores sociale relationer er næsten gået fløjten siden vi fik ham, fordi at han ikke kan klare uroen ved det. Babysvømning, salmesang, mødregruppe, familiefester, og alt muligt har måttet vige fordi at han har så svært ved at klare uroen. Hans far og jeg kan sagtens rumme ham i forhold til dette vil jeg slå fast; vi er ressourcestærke mennesker i et stærkt parforhold. Jeg tager med glæde stjernerne ned for ham hver evigt eneste dag, han er mit guld og mit et og alt, men hvor er det dog bare ensomt ind imellem. Det kunne måske være rart at have nogen at tale med, som måske kunne relatere til nogle af disse tanker og følelser der følger med når man får et barn med særlige behov. Jeg aner bare ikke hvor jeg skal søge efter ligesindede henne, specielt fordi han jo ingen diagnose har.

Nu ved jeg ikke hvor du er fra, men hvis du kan bruge en fremmed lytter jeg gerne.

Har en dreng fra 1/6 2014, som har diagnosen ADHD, OG de er stadig obs på autisme. 

Kan relatere til det du skriver om at det sociale er svært med et barn der ikke magter at deltage. 

Anonym skriver:

Ja... som overskriften siger... er der andre herinde med børn med særlige behov? Specielt i forhold til autistiske træk eller inden for autismespektret? Min skønne og dejlige lille dreng er kun 23 måneder, og har endnu ingen diagnose, fordi at han stadig er så lille. Dog har en store vanskeligheder i forhold til blandt andet det sansemotoriske/sensitivitet, det sociale og kommunikation. Han er dog helt aldersvarende motorisk og intelligensmæssigt ellers, og er sågar ret godt fremme i skoene i forhold til det visuelle og det logiske (eksempelvis puslespil).

Det hele har været rigtig hårdt. Jeg tænker meget på fremtiden, og på hvad der kommer til at ske med ham, hvis han havner et sted hvor man ikke kan imødekomme hans behov lige så godt som vi kan herhjemme, og som de kan i dagplejen hvor han pt tæller for to. Der er i øjeblikket tale om at overflytte ham til en mini-dagpleje, fordi at det hele stadig let bliver for meget for ham (han kan kun klare få mennesker ad gangen, og har er meget stort behov for meget faste rutiner og forudsigelighed). Han er sådan en glad og sød dreng... jeg vil bare så gerne kunne beskytte ham mod verden altid, men jeg er godt klar over at det bliver sværere og sværere jo ældre han bliver. Vi har lige talt om potentiel udsættelse af børnehavestart med PPR og konsulenterne inde fra dagplejen. Det er samtidig en stor sorg at han er anderledes, og skal have de her ting som han har så svært ved. Jeg føler mig ofte enormt alene som forælder til et barn med særlige behov. Min mand er pædagog og bruger sine kollegaer meget, men jeg har ikke rigtig selv nogen jeg kan tale med som forstår det. Jeg læser til lærer, dog på fjernstudie, så jeg kan være der mest muligt for vores dreng. De drømme jeg havde for vores familie, har virkelig måttet tages op til efterretning, på grund af hans behov. Vores sociale relationer er næsten gået fløjten siden vi fik ham, fordi at han ikke kan klare uroen ved det. Babysvømning, salmesang, mødregruppe, familiefester, og alt muligt har måttet vige fordi at han har så svært ved at klare uroen. Hans far og jeg kan sagtens rumme ham i forhold til dette vil jeg slå fast; vi er ressourcestærke mennesker i et stærkt parforhold. Jeg tager med glæde stjernerne ned for ham hver evigt eneste dag, han er mit guld og mit et og alt, men hvor er det dog bare ensomt ind imellem. Det kunne måske være rart at have nogen at tale med, som måske kunne relatere til nogle af disse tanker og følelser der følger med når man får et barn med særlige behov. Jeg aner bare ikke hvor jeg skal søge efter ligesindede henne, specielt fordi han jo ingen diagnose har.

Ja jeg var en søn med svær ADHD og autistiske aniorismer. Han har også svært ved mange mennesker og trækker sig ind på værelset eller i vores soveværelse hvis det bliver for meget for ham når vi har gæster. Han har fået et Ritalin preperat som han får dagligt og det hjælper ham enormt med at tackle sin uro og forbedre hans komcentradition. I forhold til de autistiske træk, hjælper det kun med forudsigelighed og forberedelse, samt små grupper af mennesker. Han går i specialtilbud i 0. Klasse hvor de er 4 elever i klassen.