Til Jannie og andre interesserede :-)

Hej Jannie og hvis der er andre som er interesserede

Her kommer der som lovet, lidt om hvorfor Bastian går til ergoterapeut og hvilken behandling det er han gennemgår

Bastian har det sidste års tid spist rigtig dårligt og vil stort set kun spise i dagplejen. Han spiste ikke hjemme, hos hans bedsteforældre eller andre steder. Da han så var til 2-års undersøgelse og blev vejet, havde han kun taget 1 kilo på over et år, hvilket ikke er nok. Han vejer kun 10 kilo. Derfor blev han henvist til børnelægerne på Kolding Sygehus.

Der blev han undersøgt med henblik på om han måske fejlede et eller andet som gjorde han ikke ville spise, Han blev undersøgt i hoved og røv, for at sige det som det er, og han fejler absolut ingenting! Overlægen undrede sig meget over hvor meget energi han har og at han stort set aldrig er syg (hun regnede med at han både havde haft influenza og lungebetændelse flere gange), men Bastian er stort set aldrig syg.

Vi blev så henvist til en ergoterapeut med speciale i spiseforstyrrelser hos børn. Hun undersøgte og observerede Bastian i forbindelse med lidt mad han skulle spise og fandt ud af at han er taktil sky. Det viser sig, at fordi jeg i graviditeten med Bastian lå fast og stille på sofaen i 10 uger, lå Bastian inde i maven også helt stille. Han er derfor ikke blevet skvulpet rundt ligesom andre babyer og derfor ikke blevet sansestimuleret i munden og under fødder og i hænderne. Derfor er hans sanser ikke oprettet de steder og derfor har han svært ved at spise. Bastian bliver nemt frustreret når vi skal spise og bliver derfor ked af det og kan ikke finde ud af hvad han skal gøre af sig selv. Han kan spise noget fint og så efterfølgende spise noget identisk, men spytte det ud fordi der var noget der bare var en smule anderledes.

Nu er han så ugentligt hos ergoterapeuten for at få et godt og normalt forhold til mad. Bastian tror at mad er noget giftigt, fordi det ofte føles mærkeligt og træls inde i munden på ham, pga. de mangle sansestimuli. Hos ergoterapeuten går han til madleg. Det vil sige, at hun ligger en masse forskelligt mad på et lagen (blødt, hårdt, knasende, snasket osv.) og Bastian har så bare ben og arme og må gøre alt hvad han vil med maden (kaste med det, blande det sammen, spise det osv.). Første gang han var til madleg fik vi et chok. Han krummede tæer og prøvede på at finde de rene steder på lagenet, for ikke at få det på tæerne og hænderne. Når ergoterapeuten rørte rundt i noget grød med fingrene, fandt Bastian en gulerodsstav og røre rundt med osv. osv. Desuden var Bastian fuldstændig ren bagefter, hvor de fleste børn ville være smurt ind i mad fra top til tå! Det viste bare hvor bange Bastian er for maden og hvor taktil sky han er!

Nu har han så været af sted 3 gange og bliver en smule mere beskidt for hver gang, men der er lang vej endnu. Dog siger ergoterapeuten, at hun er ret sikker på at hun kan få ham til at spise, ikke store måltider som alm. børn, men i det mindste have flere ting på tallerknen af gangen og spise mere varieret. Bastian startede med kun at ville have kartofler fra ovnen på tallerkenen og nu er vi kommet til at der gerne må være både kød og kartofler på en gang! Og sågar en dag broccoli og det er kæmpe stort, selvom de ikke blev spist.

Det som ergoterapeuten har anbefalet os at gøre og som vi gør er:

Vi lader Bastian være så meget med i madlavningen som han har lyst til. Lader ham røre ved maden på hans præmisser og uden at presse ham, men vise ham at det er okay at få beskidte fingre.

Lader ham hjælpe med at dække bord.

Siger ikke at nu SKAL vi spise, men kalder på ham med “kommer du?” på en frisk måde. Vælger han ikke at kommer, er det hans valg, men vi sætter os til bords og begynder at spise.

Han skal sidde på sin egen stol, ikke sidde ved os. Nogen gange bliver han gal over det og så får han en timeout og må komme igen når han kan sidde på sin stol uden at blive sur. (Der går oftest få min., så sidder han på sin stol, da det er mere hyggeligt at sidde sammen med os end at holde timeout.)

Hans tallerken er tom, han skal selv have lov til at øse op fra diverse skåle og fade, så han selv vælger hvad han vil have at spise. Vi kan godt spørge ham om han vil have noget og vise indholdet i skålene, men siger han nej, respekterer vi det.

Bliver han frustreret over maden, trøster vi med kram, men bliver han hysterisk, må han have en timeout, der skal være god stemning ved bordet.

Vi er ligeglade med om han spiser med gaffel eller med fingrene og spilder han tørrer vi op senere (med mindre det er en kæmpe pøl) for at vise ham at det ikke er farligt.

Vi giver hverken ris eller ros. Altså spiser han godt roser vi ham ikke, og spiser han ikke, giver vi heller ikke ris!

Vælger Bastian ikke at spise noget til aftensmad, gemmer vi altid noget til ham. For hvis Bastian kommer senere (når alt er taget af bordet) og siger at han er sulten, skal han have noget at spise, men han skal spise det ved bordet og uden vi sidder der, så han finder ud af at det er mere hyggeligt at sidder sammen med os og spise end selv. (Vi praktiserer ikke den med at “kan du ikke spise når der er mad på bordet, får du slet ingenting!&rdquo

Puha, det blev vist langt.. Håber du kan finde hoved og hale i det og måske det gav lidt inspiration..

Knus Camilla

hej Camilla,

uden selv at have børn med spise problemer, bortset fra Emil ik vil have kød..

så synes jeg simpelthen at det i gør er så flot. det må alligevel kræve en kæmpe omgang tålmodighed.

og jeg krydser for at hun kan få ham til at spise.

Held og lykke. 

HEj Camilla. Ja, som jeg skrev tidliger synes jeg det lyder rigtigt spændende og interessant. Så tak for den gode beskrivelse

Det er da dejligt at der er en smule fremskridt med det. Held og lykke med det hele!.

AG

Susan1978 skriver:

hej Camilla,

uden selv at have børn med spise problemer, bortset fra Emil ik vil have kød..

så synes jeg simpelthen at det i gør er så flot. det må alligevel kræve en kæmpe omgang tålmodighed.

og jeg krydser for at hun kan få ham til at spise.

Held og lykke. 

Tusind tak

Det kræver meget tålmodighed og det har heller ikke altid været nemt for forholdet, da vi oftest begge har været frustreret over hans spiseproblemer og ja så får man skældt lidt ud på hinanden..

Men vi er lykkelige for den hjælp vi nu har fået

Hej Camilla.

1000 tak for din uddybende beskrivelse.... hvor kan jeg nikke genkendende til mange af tingene.... som sagt så har jeg en dreng, hvor det så absolut heller ikke altid er nemt med alt det mad-tamtam, og dit indlæg er meget inspirerende. Jeg vil gøre alvor af at tage en snak med sp om det, for jeg er så frustreret over at Lasse ikke vil spise.... Men her tror jeg så dog at det er mig der skal have hjælp og ikke Lasse.... vi havde en laaang og træls periode med amningen med eksplosive opkastninger og mistanke om mavemundsforsnævring og indlæggelser osv osv...Det var rigtig hårdt følelsesmæssigt, og sidder stadig i mig, -  alt i alt er jeg i perioder meget nervøs, og det kan Lasse jo mærke... dog spiser han fint i vuggestuen - siger de.... og det bliver jeg nødt til at stole på, men er sommertider lidt i tvivl. De har jo ikke hænder/ressourcer til at assistere ham på samme måde som vi gør.... nå længere smøre - men dit indlæg har i hvert fald inspireret mig til at gøre noget nu - så tak for det... måske vil jeg gerne bruge dig lidt hvis/når det hele brænder på, hvis det er ok?? Du kender jo følelsen..

Jannie

heaven skriver:

Hej Camilla.

 

1000 tak for din uddybende beskrivelse.... hvor kan jeg nikke genkendende til mange af tingene.... som sagt så har jeg en dreng, hvor det så absolut heller ikke altid er nemt med alt det mad-tamtam, og dit indlæg er meget inspirerende. Jeg vil gøre alvor af at tage en snak med sp om det, for jeg er så frustreret over at Lasse ikke vil spise.... Men her tror jeg så dog at det er mig der skal have hjælp og ikke Lasse.... vi havde en laaang og træls periode med amningen med eksplosive opkastninger og mistanke om mavemundsforsnævring og indlæggelser osv osv...Det var rigtig hårdt følelsesmæssigt, og sidder stadig i mig, -  alt i alt er jeg i perioder meget nervøs, og det kan Lasse jo mærke... dog spiser han fint i vuggestuen - siger de.... og det bliver jeg nødt til at stole på, men er sommertider lidt i tvivl. De har jo ikke hænder/ressourcer til at assistere ham på samme måde som vi gør.... nå længere smøre - men dit indlæg har i hvert fald inspireret mig til at gøre noget nu - så tak for det... måske vil jeg gerne bruge dig lidt hvis/når det hele brænder på, hvis det er ok?? Du kender jo følelsen..

 

Jannie

Puha, kan godt forstå at alt det med amningen osv. sidder i dig, det må heller ikke har været rart..

Vi har som forældre også måtte kigge lidt på os selv og lave nogle ting om og acceptere nogle andre ting, det har heller ikke været nemt..

Men du skal bare sige til hvis du får brug for nogle råd og så vil jeg se om jeg kan hjælpe

Men er glad for at jeg har kunnet inspirere lidt til at Lasse måske også kan komme til at spise lidt bedre

Puha, kan godt forstå at alt det med amningen osv. sidder i dig, det må heller ikke har været rart..

Vi har som forældre også måtte kigge lidt på os selv og lave nogle ting om og acceptere nogle andre ting, det har heller ikke været nemt..

Men du skal bare sige til hvis du får brug for nogle råd og så vil jeg se om jeg kan hjælpe

Men er glad for at jeg har kunnet inspirere lidt til at Lasse måske også kan komme til at spise lidt bedre

ååååhhh ja - den der med accepten arbejder jeg også med her, siger jeg dig... Peter, min mand, har det ikke helt på samme måde med det mad-tamtam her, og Lasse spiser fint i vuggestuen som sagt. Hos mine forældre går det også fint, når vi ikke er der og hos Peters går det også fint... så jeg bliver mere og mere overbevist om at det er MIG der er noget galt med, hvis du forstår.... På en side er jeg så bange for at han ikke får nok, og på den anden side er han så stor nu at jeg er sgu ved at være lidt småflov over at vi assisterer ham så meget..... men måske er det også MIN FORVENTNING til mængde af mad jeg skal arbejde med.... men det er så lidt han spiser af aftensmaden, og jeg synes bare der er så lang tid til om morgenen??? Jeg ved det sgu ikke, Camilla... men jeg er overbevist om at det hele bunder i det med indlæggelserne, og det følelsesmæssige det medførte..... og dermed er det mig, der skal have et spark i røven til at komme ud af det - inderst inde gider jeg jo ikke alt det her....

Jannie - og tak fordi du lytter

heaven skriver:

ååååhhh ja - den der med accepten arbejder jeg også med her, siger jeg dig... Peter, min mand, har det ikke helt på samme måde med det mad-tamtam her, og Lasse spiser fint i vuggestuen som sagt. Hos mine forældre går det også fint, når vi ikke er der og hos Peters går det også fint... så jeg bliver mere og mere overbevist om at det er MIG der er noget galt med, hvis du forstår.... På en side er jeg så bange for at han ikke får nok, og på den anden side er han så stor nu at jeg er sgu ved at være lidt småflov over at vi assisterer ham så meget..... men måske er det også MIN FORVENTNING til mængde af mad jeg skal arbejde med.... men det er så lidt han spiser af aftensmaden, og jeg synes bare der er så lang tid til om morgenen??? Jeg ved det sgu ikke, Camilla... men jeg er overbevist om at det hele bunder i det med indlæggelserne, og det følelsesmæssige det medførte..... og dermed er det mig, der skal have et spark i røven til at komme ud af det - inderst inde gider jeg jo ikke alt det her....

 

Jannie - og tak fordi du lytter

Vi har virkelig også måttet acceptere at Bastian ikke spiser særlig meget til aftensmad (indtil videre) og den er skide svær når man kigger på en tynd dreng! Men de er store nok til selv at vælge om de er sultne eller ej, så længe der er mad til dem hvis de kommer senere og er sultne. Hælder i maden på tallerknen til ham? Prøv ellers at lade ham gøre det selv og prøv at lade være med at assistere ham. Det kan sagtens være at han så i et par dage ikke spiser aftensmad overhovedet, men det er også okay. Der stod vi også i starten og vi har stadig aftener (så sent som igår aftes) hvor Bastian ikke spiser noget.

Jeg har også haft store forventninger til hvad Bastian skulle spise og især sammenlignet med andre børn i vores omgangskreds og følt mig som en dårlig mor, fordi jeg ikke kunne få min dreng til at spise, men har nu efterhånden indset at det ikke er min skyld og at jeg nå må gøre det bedste for at han får et bedre forhold til mad..

Du skriver bare igen, vil gerne hjælpe hvis jeg kan 

Millebasse skriver:

Vi har virkelig også måttet acceptere at Bastian ikke spiser særlig meget til aftensmad (indtil videre) og den er skide svær når man kigger på en tynd dreng! Men de er store nok til selv at vælge om de er sultne eller ej, så længe der er mad til dem hvis de kommer senere og er sultne. Hælder i maden på tallerknen til ham? Prøv ellers at lade ham gøre det selv og prøv at lade være med at assistere ham. Det kan sagtens være at han så i et par dage ikke spiser aftensmad overhovedet, men det er også okay. Der stod vi også i starten og vi har stadig aftener (så sent som igår aftes) hvor Bastian ikke spiser noget.

Jeg har også haft store forventninger til hvad Bastian skulle spise og især sammenlignet med andre børn i vores omgangskreds og følt mig som en dårlig mor, fordi jeg ikke kunne få min dreng til at spise, men har nu efterhånden indset at det ikke er min skyld og at jeg nå må gøre det bedste for at han får et bedre forhold til mad..

Du skriver bare igen, vil gerne hjælpe hvis jeg kan 

skriver lige lidt senere, har lige epar spørgsmål mere nemlig, men hertugen er lige vågnet...... tak igen

Jannie

ORV, HVOR SPÆN(CAPS) dende at høre om.

GODT I har fundet ud af hvad det var.