De dårligste "gode" råd som nybagt mor

Når man er ny mor, så vrimler det med gode råd til, hvordan man skal komme igennem den første tid.

Der var godt nok mange dårlige råd, som jo lød fine i teorien, men jo aldrig ville fungere i praksis

De to værste for mig var nok:

- Sov, når baby sover!
Men... Hvad nu, hvis baby kun vil sove på mig eller hvad nu, hvis baby ikke sådan rigtigt synes, at han skal sove?

Og lidt i tråd med det råd, var rådet:

- Bare lade det hele flyde og nyd din nye baby...
Hvad så, når man inden klokken har slået 8 allerede har været igennem 3 tøjskift (på både sig selv og baby!) inkl en babynest, babys bamse, 6 stofbleer, en dyne og en sofahynde? Og man samtidig har fulgt det andet "gode" råd om, at en baby altid er ren og man derfor kun behøver at købe 3 bodyer og derfor står med en baby kun iført en ble midt i sin store opvask, hvor kaffekopperne har hobet sig op, krummerne ligger overalt, fordi maden indtages med én hånd og ammeindlæggene ligger spredt rundt omkring sofaen.
Hvor mange kan nyde sin baby midt i alt det?


Hvad synes I, var de dårligste "gode" råd, som I fik?

Den med sov når baby sover forstår jeg ikke helt endnu, for jeg har flaskebarn der sover riiiigtig meget. Jeg kan altså ikke sove så mange timer som hende!  

Mine sov også på mig i starten. Jeg sov også. Så det fungerede fint med at sove sammen det handlede bare om at placere sig så man ikke kunne tabe baby. Fx midt på sengen. Eller i sofaen med en ammepude placeret strategisk rigtigt  

jeg mindes ikke at få nogen hverken gode eller dårlige råd. Men vi var også de første af både venner og søskende til at få børn. Mine forældre og svigerforældre talte mere om hvordan det blev, ikke så meget om hvad vi skulle gøre.  

"Det er bare en fase."

Åh jeg hader den stadigvæk!! Ja, det kan godt være det er en fase, og ja, jeg ved da godt, at det ikke bliver ved med at være sådan her til mit barn er teenager, men når "fasen" har stået på nærmest fra fødsel til nu, så er det alt ikke en fase, så er det mit liv! Og jeg ved godt alt er faser, men jeg synes det burde være forbudt at sige medmindre man kan komme med datoen for hvornår en fase slutter! Plus en overstået fase bliver jo bare erstattet af en ny fase med udfordringer 

Da baby var 14 dage, fik jeg af vide, at jeg skulle passe på, at jeg ikke gjorde babyen forkælet ved at tage hende op, når hun græd..

Bare nyd det!

Tiden går så stærkt! 

Sagt af personer med babyer der sover og selv falder i søvn

“Brysterne skal bare hærdes, jeg kan se at dit barn sutter fint selvom du har blødende sår og ondt ved amningen” 

At min datter bare skulle sove hele tiden, for søvn avler søvn... Det har aldrig passet på hende, desværre

HeMakesMe skriver:

Når man er ny mor, så vrimler det med gode råd til, hvordan man skal komme igennem den første tid.

Der var godt nok mange dårlige råd, som jo lød fine i teorien, men jo aldrig ville fungere i praksis

De to værste for mig var nok:

- Sov, når baby sover!
Men... Hvad nu, hvis baby kun vil sove på mig eller hvad nu, hvis baby ikke sådan rigtigt synes, at han skal sove?

Og lidt i tråd med det råd, var rådet:

- Bare lade det hele flyde og nyd din nye baby...
Hvad så, når man inden klokken har slået 8 allerede har været igennem 3 tøjskift (på både sig selv og baby!) inkl en babynest, babys bamse, 6 stofbleer, en dyne og en sofahynde? Og man samtidig har fulgt det andet "gode" råd om, at en baby altid er ren og man derfor kun behøver at købe 3 bodyer og derfor står med en baby kun iført en ble midt i sin store opvask, hvor kaffekopperne har hobet sig op, krummerne ligger overalt, fordi maden indtages med én hånd og ammeindlæggene ligger spredt rundt omkring sofaen.
Hvor mange kan nyde sin baby midt i alt det?


Hvad synes I, var de dårligste "gode" råd, som I fik?

Et af de dårligste råd jeg fik var fra sundhedsplejersken, som rådede mig til at amme hver 3-4 time. Heldigvis lyttede jeg ikke! Og ammede/ammer når min baby har lyst. Intet skemaføring! 

"Baby skal lærer at sove selv", har jeg flere gange hørt. Herhjemme sover baby ved siden af mig, da dette er hyggeligst og det giver mig en god nattesøvn da han så selv kobler sig på om natten, når han skal ammes. 

Det er nok de to dårligste råd, men har fået maaange flere. Min sundhedsplejerske var også ved at ødelægge min amning da min søn var blot 2 måneder gammel. Jeg havde fået brystbetændelse og lå indlagt et par dage med over 40 i feber.. Personalet på barselsafsnittet opmundrede mig til at amme videre og få bugt med betændelsen og jeg havde virkelig lyst og mod på at amme videre. Min sp mente dog at jeg bare skulle give ham noget MME, fordi han i følge hendes latterlige skema havde taget 100 GRAM for lidt på over 5 uger. Personalet på barselsafsnittet og inkl. jeg selv var heldigvis meget uenige i hendes råd, og jeg ammer stadig, og sønnen er snart 1 år. Havde jeg været førstegangsfødende havde jeg nok været så autoritetstro at jeg havde taget hendes ord for lov, og havde tyet til flasken. Dette skal altså ikke forstås sådan som at man er en dårlig mor hvis man vælger at give flaske. Men jeg havde bare et brændende ønske om at lykkedes med amningen denne gang da min datter desværre kun fik bryst i knap 4 måneder, og det tog meget hårdt på mig at jeg ikke kunne fortsætte amningen dengang. 

Sov mens baby sover: Med mindre jeg trillede hende, sov hun ikke længere end 20-25 min sammenhængende. Ofte nåede jeg kun at gå på toilettet og evn kaste i mig en brødskive, før hun vågnede igen. Enormt opslidende og frustrerende. Nr to sov fast 3 timer sammenhængende hver dag. Det var et helt andet liv. 

Hvis du i et par dage planter rumpen i sofaen og bare ammer så meget som muligt og drikker godt med vand, vil mælkeproduktionen gå op: Efter fem døgn med en konstant sulten dreng som tømte mig totalt gang på gang på gang uden at blive mæt, måtte jeg give op. Han græd sig i søvn sulten i mine arme og vågnede efterhånden hver halvtime for at få mad selv om natten. Han havde god sugeteknik og var stærk. Der var ikke noget at gøre. Jeg var nødt til at give erstatning i tillæg. 

Hvis du bærer dit barn, når det er vågent om natten, bliver det forkælet: Sikkert noget pjat! Det var en kommentar fra en sygeplejerske, da min datter var indlagt som 2 måneder gammel. Hun havde en del smerter og var en del vågen om natten. Selvfølgelig gik jeg og bar hende ind mod min krop!