De kan sikkert godt afvise dig, hvis de selv mener der er belæg for det, men jeg tror nu ikke det er noget de vil gøre. Når de afviser nogen, handler det vist mere om, at de vurderer vedkommendes modenhed og forældreevne.
Jeg er selv enlig og er blevet gravid med en donor, dog har jeg benyttet mig af hjemmeinseminationer, så jeg har ikke været tilknyttet systemet, men kun sædbanken, så jeg ved ikke ret meget om proceduren.
De ting som jeg synes er vigtigst at tænke over, inden du springer ud i det, og som også har fyldt mest hos mig i de år, jeg brugte på at overveje og "tage tilløb", er overvejelser omkring økonomi, karriereplaner og især netværk. Gør det klart for dig selv hvad du ønsker at tilbyde dit barn - nogen går jo meget op i at have økonomisk overskud til at bo lidt bedre og købe lidt federe ting, når barnet kommer, men det er fx ikke vigtigt for mig. Jeg har ikke ret mange penge, da jeg selv er nyuddannet, når min datter kommer til verden, men jeg kan give hende det basale, og det er for mig nok, for i virkeligheden har et barn jo ikke brug for ret meget i de første år. Kærlighed, tryghed og omsorg er det vigtigste - og så selvfølgelig mad, tøj osv.
Hvad er du ved at uddanne dig til? Vil kommende arbejdstider harmonere fint med institutionstider osv.? Det er også vigtigt at overveje.
Og netværk! Når du skal stå alene med det hele er det sindssygt vigtigt, at du har nogen, du kan trække på, når der bliver brug for det. Bor du i nærheden af dine forældre/familie? Eller har du nogle tætte venner, som du ved vil være behjælpelige? Nu er jeg ikke selv mor endnu, men det er helt klart mit netværk, som har fyldt mest i mine overvejelser, når det kommer til det logistiske. Jeg har valgt at bosætte mig tæt på mine forældre, mine brødre og et par andre familiemedlemmer, for selvom jeg jo selv har valgt at være alene og selvfølgelig skal klare det selv, så kan man jo løbe ind i situationer, hvor man bare har brug for hjælp for ikke at bukke under.
Du har sikkert allerede tænkt på de ting, jeg nævner, og jeg ved jo heller ikke hvor langt du er i beslutningsprocessen. Selv brugte jeg 3-4 år på at overveje alle tænkelige aspekter, inden jeg gik i gang med behandlingen, men det var også fordi jeg gerne ville afslutte min bachelor, før jeg skulle på barsel. Dog synes jeg det er en fin idé at få barn mens du stadig studerer, for der er bare mere fleksibilitet og typisk også tid med dit barn, end hvis du har et fuldtidsarbejde. Så hvis du ved, at du nok skal gennemføre resten, når du er blevet mor, synes jeg i hvert fald ikke du skal holde dig tilbage pga din uddannelse.
Held og lykke med det hele 
