Hej.
Jeg skriver da jeg oplever at min svigermor forskellsbehandler vores børn i forhold til min kærestes søsters børn. Vi bor i København og hun i Odense. Svigerforældrene vil ikke komme og besøge og passe sine børnebørn hvis vi ikke lægger virkelig meget pres på (det vil vil ikke). Hun inviterer heller ikke mine børn over alene til pasning, kun hvis vi er med. Derimod har hun flyttet ind i et hus ved siden af min kærestes søster for at kunne hellige sig disse børnebørn. Min store søn er 4,5 år nu og jeg er bange for at han snart begynder at forstå. Vi har prøvet lidt på at tage det op med svigerforældrene men standardsvaret er at det er så langt til København. Skal tillægges at de er friske og ikke gamle og nedslidte. Hvordan skal man gribe dette an og hvad har man "ret" at forvente? Jeg har desuden nylig sygemeldt mig fra arbejde pga stress men det er de ligeglade med og vil ikke tilbyde hjælp. I øjeblikket er de taget på vinterferie i Norge for at passe min kærestes søsters børn så hun og manden kan stå på ski. Ja, jeg er en lille smule bitter.
Gittes svar
Hej,
Det er forståeligt at du er ked af situationen, det må såre både dig og din kæreste at se, at forældrene gør så meget ud af at passe søsterens børn og ikke jeres, og så netop nu, hvor I har så meget brug for det, når du er sygemeldt med stress.
Jeg forestiller mig at det hænger sådan sammen at sin kærestes forældre rigtig gerne vil have et forhold til deres børnebørn, siden de flytter i nærheden af dem. Så går det jo ofte sådan, at man lærer de børn rigtig godt at kende ved at være i nærheden, imens de sikkert føler de kender jeres børn mindre, fordi de bor så langt væk.
Du skriver at I har prøvet "lidt" at tale med dem om det, tror du ikke at den bedste vej er simpelthen at tale mere med dem om det og fortælle at I er kede af, at børnene ikke får så nært et forhold til dem, som I kunne ønske. Jeg tror ikke I skal nævne eller blande jer i søsterens børn, fordi det er jo positivt i sig selv, og det kan nemt komme til at skabe konflikt, så prøv at blive hjemme på jeres egen banehalvdel og snak om, hvad I selv kunne ønske jer, altså at I selv kunne ønske jer at de kom over og besøgte her og gerne konkret hvor tit, samt at I kunne ønske jer at børnene kom over til dem, og sig hvor længe og hvor tit. Nævn eventuelt hvad det ville betyde for jer og for børnene af positivt, hvis det skete. Sig at I gerne vil have at børnene nu får et tættere forhold til dem, nu de er blevet lidt større og lettere kan passes.
Det ville måske være bedst, hvis din kæreste selv kan føre ordet til hans, ellers må du jo bakke op, tænker jeg, det er ikke alle der kan det.
Selvfølgelig er det sådan, at man kan i og for sig ikke forlange eller forvente noget som helst af bedsteforældre med hensyn til børnepasning, dybest set. Man kan jo for eksempel ikke rigtig gøre ved, hvis de ikke kan overskue at køre til København så tit, eller hellere vil lave noget andet. Men man kan jo ønske sig noget og man kan også udtrykke sine følelser, samt ikke mindst kan man udtrykke sine positive intentioner for et godt forhold imellem børnene og bedsteforældrene.
Måske har de slet ikke opfanget hvor vigtigt det er for jer. Måske har de ikke flere kræfter, selvom de er friske, måske er de mere usikre i forhold til jer og de børn, som de ikke kender så godt. Det er ikke til at vide. Du skriver at de kun kommer, hvis I ligger virkelig meget pres på, det ved jeg ikke hvordan I så gør, men igen; jeg synes at I bør være klare og tydelige i jeres kommunikation og at de som et minimum bør vide, at I meget gerne vil arbejde for at de kommer mere ind i billedet i forhold til jeres børn. Sig direkte at I vil så gerne have at jeres børn får lidt mere af deres opmærksomhed og tid, og at I har brug for at blive aflastet lidt mere, nu hvor du er sygemeldt med stress. Du skal ikke være ked af at udtrykke dit behov direkte, heller ikke selvom de måske svarer, at det kan de ikke magte at hjælpe med, så har du i hvert fald været tydelig med dit behov og det skader aldrig.
Eventuelt kan I også spørge mere ind til, hvorfor de egentlig ikke kommer når I ønsker det, om der er noget I kan gøre for at lette på det, hente dem ved toget, sørge for en bedre seng, sørge for mad osv? Måske er der noget I ikke har hørt endnu, som er årsagen for dem. Årsagen er næppe at de ønsker at forfordele de andre børn, og ja hvis det hele handler om turen til København er det jo svært, men måske kan noget der også lettes, om ikke andet så når børnene bliver så store at de selv kan tage toget.
Held og lykke med kampen for at børn og bedsteforældre får en bedre relation!
Hilsen
Gitte
Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"
Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk
