Eksperthjælp: Min ven har skrevet under på, at han er far til barnet, selvom han ikke er, biologisk set - nu er forholdet til moren gået i stykker

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.312 visninger
3 svar
3 synes godt om
12. februar

Helene Treschow

Hej Helene.
Min ven mødte en pige, som var gravid. De blev rigtige glade for hinanden og pigen fortalte at der ikke var nogen far til barnet. Han ville hverken have noget med pigen eller barnet at gøre. Månederne går og de er stadig meget glade for hinanden. Da barnet er født skriver min ven under på at han er får til barnet. Da barnet er få måneder gammel kommer det så frem, at den biologiske far ikke var den, som pigen først havde troet men en anden, som heller ikke ønskede kontakt med hverken mor eller barn. Efter flere måneder med nye oplysninger og kaos i familien, er min ven og pigen gået fra hinanden. Min ven ønsker samvær med barnet, men nu har pigen taget kontakt til den biologiske far igen og de er blevet enige om, at han skal være faren nu. Min ven er ulykkelig. Han ser barnet som sit eget og ønskede sig kun samvær. Moren siger, at han er ustabil og nægter ham samvær. Samtidig planlægger hun en faderskabssag, for at få den biologiske far til at stå på papiret.
Efter lidt betænkningstid er min ven kommet frem til, at han ikke tror på, at han i sidste ende kan vinde faderskabssagen og at hvis han gjorde, ville moderen gøre ALT for at anke sagen og samtidig nægte min ven samvær med barnet. Det vil være den hårdeste beslutning for min ven, at skulle afskrive sig “sit barn”, men samtidig har moderen skabt så meget kaos og drama, at det måske vil være det bedste for min ven, ikke at skulle samarbejde med hende om barnet de næste 18 år.
Hvordan står han rent juridisk?
Kan han vinde en faderskabssag, når der står en biologisk far som gerne vil være faderen?
Kan han søge fuld forældremyndighed?
Kan han komme ud af hele denne konflikt, acceptere at moderen har taget et valg om at afskære han fra barnet og derved få den biologiske far på papiret?
Hvad vil du anbefale?

Han vil rigtig gerne beholde barnet og have samvær med barnet, men lige nu kan han ikke se muligheden for det, fordi moderen nægter og samtidig involverer en masse instanser i det.



Helenes svar

Kære du

Er man først angivet som far, er det næsten umuligt at få det ændret på grund af den restriktive lovgivning, børneloven.

Når et barn bliver født, skal der altid opgives en far, der forpligter sig som forsørger, indtil barnet fylder 18 år, samt til at betale børnepenge i tilfælde af skilsmisse eller samlivsophævelse.

Men hvis det senere viser sig, at den angivne far alligevel ikke er far, er det som udgangspunkt meget vanskeligt at ændre faderskabet.

Hvis der er gået mere end ½ år, siden barnet blev født, er det meget svært, for ikke at sige stort set umuligt. Selv hvis din ven kan forelægge dna-bevis for, at han ikke er far, er det ikke i sig selv nok til, at man kan tage sagen op.

Det samme gør sig gældende den anden vej. For selv hvis en mand kan dna-bevise, at han er biologisk far, er det som udgangspunkt ikke nok til at få anerkendt faderskabet. Og så er det op til moren, om han får lov til at se barnet.

I praksis er det altså som udgangspunkt sådan, at den far, der bliver registreret i første omgang, er far resten af livet... Så hvis man først har sagt ja indenfor seks måneders-grænsen, kan man reelt nærmest ikke slippe ud igen. 

 

 

 

I forhold til dine spørgsmål om forældremyndighed og samvær, vil jeg tilbyde din ven en telefonsamtale, så vi kan få sat det lidt i rammer, og han forhåbentlig kan få lidt ro indeni. Det er min erfaring, at det tit kan afhjælpe det følelsesmæssige kaos, din ven har indeni sig.

 

De bedste hilsner

 

Helene 



Helene har stor erfaring med at rådgive og føre sager om forældremyndighed, børns bopæl og samvær. Helene rådgiver derudover i forbindelse med (overvejelser om) separation og skilsmisse, ægtefællebidrag og bodeling, samt om børnebidrag. Endvidere rådgiver Helene ugifte samlevende og (kommende) ægtepar, blandt andet om samejeoverenskomster, ægtepagter, og testamenter, herunder også børnetestamenter

Se Helenes hjemmeside: NexusAdvokater.dk

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

12. februar

migxher

Profilbillede for migxher

Som der står ovenover er det noget nær umuligt at få omstødt når først man står som far til et barn og har vedkendt sig faderskabet. 
Når din ven er far til barnet juridisk set han har jo de samme rettigheder til at søge om samvær mm. som alle andre fædre. Men det skal han gøre gennem statsforvaltningen. 
Lykkedes det hende at få faderskabet omstødt er der desværre ikke så meget at gøre. 
 

Anmeld Citér

13. februar

Klinefelter Foreningen i Danmark

Profilbillede for Klinefelter Foreningen i Danmark
Glad og munter kan vi jo ikke altid være, men et smil her og der gør alle lidt gladere :-)

Tak for et let forståeligt og fyldigt svar.

Jeg er en af mange mænd, som ikke kan få egne børn. Dette gør, at denne situation meget vel kan opstå for et eller flere af vores voksne medlemmer.

 

Anmeld Citér

14. februar

Helene A. K. M. Treschow

Profilbillede for Helene A. K. M. Treschow

Kære du

Det var så lidt - dejligt hvis jeg kan hjælpe. Du er som sagt hjertelig velkommen til at kontakte mig telefonisk også, hvis du har brug for det.

 

Gode hilsner fra

Helene

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.

Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+