At putte i tremmeseng

Hej.

Hvordan gør I andre, sådan rent praktisk, når jeres børn skal puttes i tremmesengen, efter bunden er blevet sat ned?

Jeg synes godt nok, det er svært, fordi jeg næsten ikke kan nå ham (9 måneder) dernede ved gulvet. Han blev svøbt som lille og da han blev for stor til det, kunne han kun sove, hvis han først blev trykket over det hele og man derefter holdt på hans ben med en tung hånd. Han har også altid været glad for at blive viklet og i flere perioder, har viklen været det eneste sted, jeg kunne få ham til at sove...
Nu hvor det er vinter og han er pakket totalt ind og nærmest ligger svøbt er han også først blevet glad for at sove i barnevognen.

Noget tyder altså på, at han er glad for at blive holdt tæt - men det kan ikke lade sig gøre i tremmesengen. Som det er nu, kan han kun falde i søvn, hvis han ligger på en forælder - men det bliver bare hurtigt en sjov leg for ham.

Alt er snart prøvet. Putte tidligere, putte senere. Lade ham være i sengen alene og "lege sig i søvn" (dårligt råd - han skriger så snart, vi går).

Som det er nu puttes han ca. kl. 19 og han får lov til at falde i søvn på en af os - han skriger simpelthen bare i sengen og man får SÅ ondt i ryggen af at stå der i mere end 20 minutter.
Er det mon bare endnu en fase?

Så... hvordan gør I andre, sådan rent praktisk?

Er der altid ét tidspunkt (og hvornår er det?)
Hvordan får I en baby, der nærmest kravler i søvne, til at ligge stille?

Vi putter hende ved at svøbe hende i dynen og sidder med hende lidt. Vi lægger hende ned når hun lukker øjnene. Hun ligger oven på dynen som så puttes omkring her. Ofte er hun på siden (hun har reflux). Vi bruger også en sovepose, som måske kunne være en idé.

HeMakesMe skriver:

Hej.

Hvordan gør I andre, sådan rent praktisk, når jeres børn skal puttes i tremmesengen, efter bunden er blevet sat ned?

Jeg synes godt nok, det er svært, fordi jeg næsten ikke kan nå ham (9 måneder) dernede ved gulvet. Han blev svøbt som lille og da han blev for stor til det, kunne han kun sove, hvis han først blev trykket over det hele og man derefter holdt på hans ben med en tung hånd. Han har også altid været glad for at blive viklet og i flere perioder, har viklen været det eneste sted, jeg kunne få ham til at sove...
Nu hvor det er vinter og han er pakket totalt ind og nærmest ligger svøbt er han også først blevet glad for at sove i barnevognen.

Noget tyder altså på, at han er glad for at blive holdt tæt - men det kan ikke lade sig gøre i tremmesengen. Som det er nu, kan han kun falde i søvn, hvis han ligger på en forælder - men det bliver bare hurtigt en sjov leg for ham.

Alt er snart prøvet. Putte tidligere, putte senere. Lade ham være i sengen alene og "lege sig i søvn" (dårligt råd - han skriger så snart, vi går).

Som det er nu puttes han ca. kl. 19 og han får lov til at falde i søvn på en af os - han skriger simpelthen bare i sengen og man får SÅ ondt i ryggen af at stå der i mere end 20 minutter.
Er det mon bare endnu en fase?

Så... hvordan gør I andre, sådan rent praktisk?

Er der altid ét tidspunkt (og hvornår er det?)
Hvordan får I en baby, der nærmest kravler i søvne, til at ligge stille?

Hvilken str dyne har han?

Min datter har også altid haft brug for at mærke sin krop, og finder mest ro når hun er pakket godt ind. Da hun var 9-10 mdr skiftede jeg baby-dynen ud med en juniordyne, fordi den var tungere, og større, og det gav hende den ro hun havde brug for. 

Nu er hun 3½ og har lige skiftet til voksendyne, fordi det giver hende mest ro nu. 

Dengang blev hun puttet kl 19. Hun fik godnatflaske i min favn eller i sengen, og så blev hun puttet med 3 sutter (en i munden og en i hver hånd), yndlings bamsen og ofte en putteklud. Og så kunne jeg sige godnat og gå ud af værelset, hvorefter hun selv ville falde i søvn.

Netop pga. de urolige ben, fik han tidligt en juniordyne - men det er som om, dynen provokerer ham. Den skal sparkes af.

Han bliver ikke liggende, hvis man ikke holder på ham - så rejser  han sig op på nul komma fem... og når man lægger ham ned igen, bliver han arrig og han kan skrige lige så længe, det skal være.

Og det kan også tage 45-60 minutter at putte ham, hvis vi sidder med ham. Han har bare - lige fra han var et par uger gammel - haft så svært ved at falde i søvn og nu hvor han ligger dernede i gulvhøjde, har vi mistet mange af de redskaber, vi ellers brugte til at få ham til at falde til ro på...
Det er noget hø.

Pga. hans uro blev vi indstillet til at få lov til at låne en kugledyne, men efter lidt ventetid, synes jeg alligevel, at det virkede lidt "drastisk"...

HeMakesMe skriver:

Netop pga. de urolige ben, fik han tidligt en juniordyne - men det er som om, dynen provokerer ham. Den skal sparkes af.

Han bliver ikke liggende, hvis man ikke holder på ham - så rejser  han sig op på nul komma fem... og når man lægger ham ned igen, bliver han arrig og han kan skrige lige så længe, det skal være.

Og det kan også tage 45-60 minutter at putte ham, hvis vi sidder med ham. Han har bare - lige fra han var et par uger gammel - haft så svært ved at falde i søvn og nu hvor han ligger dernede i gulvhøjde, har vi mistet mange af de redskaber, vi ellers brugte til at få ham til at falde til ro på...
Det er noget hø.

Pga. hans uro blev vi indstillet til at få lov til at låne en kugledyne, men efter lidt ventetid, synes jeg alligevel, at det virkede lidt "drastisk"...

 

Vi har godt nok ikke flyttet vores datters seng ned endnu, da hun er en del mindre, men en kugledyne har reddet nattesøvnen herhjemme. Inden hun fik den, tog det flere timer at putte. Nu tager det 15-25 minutter de fleste dage.

En kugledyne kan gøre en overraskende stor forskel for en urolig lille størrelse. Jeg troede også, det måske var en overreaktion i starten, men det har virkeligt været godt herhjemme.

Så vidt jeg husker fra da min søn var lige knap 1 år fik han altid en godnat babs, liggende ned. Så faldt han til ro og jeg sang et par sange og nussede ham indtil han faldt i søvn tæt på mig. Når han så sov tung så løftede jeg ham over i hans egen seng. Fungerede fint. 

Når de er så små er det et spørgsmål om behovstilfredsstillelse. Og her har der altid været brug for meget tryghed og nærhed - og så er det sådan. 

Da han så blev lidt ældre lærte han at falde i søvn i egen seng hvor vi sad ved siden af i vores seng og holdt ham i hånden imens, så han kunne mærke vi var der. Det var lang tid vi gjorde det og MEGET ondt i armen. 

Nu, hvor han er 2 år, falder han selv i søvn. Han puttes med bog, sang og kys og så går vi ud. Han ved vi kommer hvis han kalder. Lægger nogle gange og snakker og mosler lidt - men de fleste gange er han faldet i søvn indenfor 15 min. 

Din barn er stadig småt. Giv hvad han/hun efterspørger - nærhed og tryghed. De andre ting skal nok komme. 

Og så husk, alt med babyer og børn er bare en periode. Og jeg tror ikke du finder en forældre der ikke har stået over en tremmeseng og fået ondt i ryggen eller en hvis arm har mistet blodforsyningen igennem tremmerne i sengen. I perioder er det bare sådan. 

Som Oddi skriver er det et behov han har brug for at få dækket - nærhed og tryghed. Han er så gammel endnu til at forstå det 

Jeg ville derfor stadig lade ham falde i søvn hos eller på jer for det er det han har brug for

Herhjemme samsove vi med datteren på næsten 16 måneder og har aldrig haft problemer med at putte, en af os ligger i sengen sammen med hende til hun sover og så smutter vi ud. Enten falder hun i søvn mens hun får sin godnatflaske ellers ligger vi og putter en halv times tid 

Vi har altid puttet i vores seng (bog, sang historie og flaske). han falder i søvn ved siden af mig eller far. når han sover bærer vi ham over i tremmesengen.

min søn elsker at ligge tæt. og op af noget. det tror jeg de fleste børn gør. Jeg kunne slet ikke se hvordan han kunne sove i tremmesengen, heller ikke med en sengerand. så vi købte en sleepyhead grand da vi flyttede ham til tremmesengen. den sover han helt roligt i (også mere roligt end hvis han sover med os). han sover stadig i den (16 mrd).  

Hvad gør i når han skriger?

Tak for jeres svar.

Nu er det også bare blevet sådan, at vi vugger ham i søvn i vores arme, som da han var mindre.
Jeg har stadig ret svært ved det - hos mig vil han bare have mælk i stride strømme. Han kan snildt hyggespise i en halv time, selv efter et godt måltid aftensmad. Men det får ham til at falde til ro og så kan far altid tage over - for han vil bare blive ved og ved med at spise hos mig.
Han kan så lægges ned i sin egen seng, når han er faldet i søvn (han kravler og falder ned fra vores), så vi kan få lidt aften - men han sover i vores om natten. Det er bare hyggeligt jo!

Vi tænker også, at han har brug for ekstra nærhed og det at ligge nede i sengen og sove, det er bare ikke muligt for ham lige nu - også fordi han er helt umulig at få til at ligge stille. Hans ben flyver rundt i luften og han vender sig om for at kravle.

Til spørgsmålet om hans gråd - vi tager ham op, når han græder og det har vi altid gjort. "Godnat og sov godt" er ikke noget for os!