Hej Helene.
Jeg har været gift i snart 25 år og kendt min kone i 30 år. Hendes mor er nu død og min kone arver alle hendes penge jævnfør testamente.
Jeg er overrasket , da vi ellers altid har deles om alting , heriblandt en arv jeg fik for cirka 15 år siden.
Min første reaktion er at gå den arv jeg tilførte vores ægteskab tilbage.
Derudover en eller anden form for særskilt økonomi , så jeg også "har nogen penge til mig selv".
Er der noget du kan anbefale mig , så jeg selv får nogen af "mine egne penge " ?
Helenes svar
Kære du
Jeg kan sagtens forstå, at du synes, det er en urimelig situation. Dog skal du huske, at det er din hustrus afdøde mor, der har bestemt, at arven skal være hendes særeje (jeg tolker det du skriver som om, at din hustrus afdøde mor har bestemt i et testamente, at arven til hende skal være hendes særeje).
Måske din hustru ikke ønsker at praktisere det på den måde? Med andre ord – du skriver, at I altid har deles om alting, så måske din hustru tænker, at arven alligevel blot skal bruges i jeres ægteskab, og ikke blot stå på en konto urørt?
Hvis du selv ønsker en form for særeje, har du mulighed for – sammen med din hustru – at oprette en ægtepagt, hvor I heri bestemmer, hvilke af dine ting, der skal være dit særeje. Mulighederne er mange. Dog kræver det, at I er enige, da I begge skal signere digitalt på en sådan ægtepagt.
Hvis du har brug for en snak, herunder en uddybning, er du hjertelig velkommen til at kontakte mig på mit arbejdsnummer direkte 53 73 71 79, eller på min arbejdsmail ht@nexusadvokater.dk.
De bedste hilsner og ønsker for jer fra
Helene
Helene har stor erfaring med at rådgive og føre sager om forældremyndighed, børns bopæl og samvær. Helene rådgiver derudover i forbindelse med (overvejelser om) separation og skilsmisse, ægtefællebidrag og bodeling, samt om børnebidrag. Endvidere rådgiver Helene ugifte samlevende og (kommende) ægtepar, blandt andet om samejeoverenskomster, ægtepagter, og testamenter, herunder også børnetestamenter
Se Helenes hjemmeside: NexusAdvokater.dk