Måske har jeg brug for gode råd, måske har jeg bare brug for at dele det i et større forum. Et familemedlem lavede en underretning på os da vores datter var meget lille. Underretningen var ikke anonym, så vi ved præcis hvem det var, og det var et meget nært familiemedlem. Underretningen gik på, at jeg ikke kunne tage vare på et barn, indholdet var direkte løgn og ting, som var forstået helt forkert med vilje, bare for at kunne bruge det mod mig. Det skabte selvfølgelig en del drama og den dag i dag, er vi stadig ikke sammen med vedkommende med den gode vilje men kun af pligt. Sagsbehandleren var hurtig til at droppe det, så det blev ikke til mere end den ene samtale. Det store problem er, at den underretning ligger så dybt i mig, at jeg kæmper for at gøre alt perfekt, jeg er så bange for at gøre den mindste ting forkert. Underrretningen bliver aldrig slettet og min frygt for at den kan bringes op igen er virkelig ødelæggende. Inderst inde ved jeg godt, der ikke er noget i det, men ja, det er simpelthen blevet en besættelse. Hvad kan jeg gøre for at få den ud af hovedet? Vedkommende der lavede ubderretninen har aldrig undskyldt eller givet udtryk for det var forkert af personen. Tværtimod vedholder personen, at det var rigtigt at gøre på trods af at vi sås og ses meget sjældent. Andre, der har prøvet det og har kæmpet med det efterfølgende?
Anmeld
Citér
