Opdragelse

Anonym skriver:

Hun blander sig for hurtigt, og udtrykker også det er synd for pigen. Men hun aner jo ikke hvad der er sket. Jeg kunne forstå hvis hun havde stået der en halv time men ts skriver få sekunder og hub i øvrigt er en der har næsen i andres sager, så jeg kan lige se det for mig.

Hvor lang tid skal et barn så stå og græde, førend man må "blande sig"?

Tommelise skriver:

Vi kan jo af gode grunde ikke vide, præcis hvor lang tid, der er gået.

Hvis jeg hørte en lille pige græde og skrige på den måde, ville jeg også åbne min dør og spørge. Hun kunne være faldet, døren kunne være smækket ved et uheld eller alt muligt andet.

Hvordan kan du vide, at hun har næsen i andres sager ? - TS fortæller, at hun bor alene og ingen børn har - hvorfor er den oplysning relevant ? det er da på ingen måde sikkert, at det betyder, hun blander sig i andres sager. Jeg har heller ingen børn. Det betyder ikke, at jeg har travlt med at blande mig i andres sager.

Vi har kun TS´s version, og hun har åbenbart brug for at forsvare sig.

 

Har du læst kommentarer igennem? Der skriver ts hun holder øje med når hun går ud med affaldet om posen er ordentig lukket.

Jeg svare bare på hvad ts skriver og hun skriver der gik få sekunder og stod i nøglehullet og kiggede, så går jeg ikke ud fra det er løgn.

Det har den relevants fordi man nok har lidt flere udfordringer end hvis det var to voksne med et barn. Ville nok tænke hun havde nok at se til, og at der nok var en konflikt.

Dorthe1986 skriver:

Hvor lang tid skal et barn så stå og græde, førend man må "blande sig"?

Jeg havde nok lige givet moren en chance for at gå ud til den grædende pige

Anonym skriver:

Har du læst kommentarer igennem? Der skriver ts hun holder øje med når hun går ud med affaldet om posen er ordentig lukket.

Jeg svare bare på hvad ts skriver og hun skriver der gik få sekunder og stod i nøglehullet og kiggede, så går jeg ikke ud fra det er løgn.

Det har den relevants fordi man nok har lidt flere udfordringer end hvis det var to voksne med et barn. Ville nok tænke hun havde nok at se til, og at der nok var en konflikt.

Ja - måske er naboen træt af, at det sviner i containeren, fordi der er nogen, der ikke gider lukke affaldsposerne ordentligt.

Jeg synes stadig ikke, det har nogen relevans, at hun bor alene og ingen børn har. Hun har sikkert sit eget liv at passe. 

Det lyder ikke, som om TS bidrager til et godt naboskab. Hun kunne have gået ind til naboen dagen efter og forklaret, hvad der var sket.

Netop fordi jeg ikke har børn, forholder jeg mig ikke til, hvad TS skulle have gjort eller ikke have gjort - jeg forholder mig kun til naboen.

Du ville åbenbart lade barnet stå udenfor og græde, men sådan er vi jo så forskellige.

Så vidt jeg kan se, er der mange mødre her i tråden, der ville have reageret lige som naboen.

Ja - måske er naboen træt af, at det sviner i containeren, fordi der er nogen, der ikke gider lukke affaldsposerne ordentligt.

Jeg synes stadig ikke, det har nogen relevans, at hun bor alene og ingen børn har. Hun har sikkert sit eget liv at passe. 

Det lyder ikke, som om TS bidrager til et godt naboskab. Hun kunne have gået ind til naboen dagen efter og forklaret, hvad der var sket.

Netop fordi jeg ikke har børn, forholder jeg mig ikke til, hvad TS skulle have gjort eller ikke have gjort - jeg forholder mig kun til naboen.

Du ville åbenbart lade barnet stå udenfor og græde, men sådan er vi jo så forskellige.

Så vidt jeg kan se, er der mange mødre her i tråden, der ville have reageret lige som naboen.

Jeg læste det som hvorfor det var relevant at ts var alene med 3 børn. Det da meget muligt naboen er Det, men sådan er der så meget når mange mennesker bor sammen.

Og nej jeg ville ikke lade en pige stå og græde, så du behøver ikke svare så flabet, men jeg havde nok ventet et par minutter og da moren så åbnede døren havde jeg gået ind til mig selv igen. Ts SKYLDER ikke naboen noget som helst, men hun kan godt forklare sig hvis hu har lyst. Men "kunne godt", nej naboen skal passe sin egen næringsvej. Er så træt af folk med den mentalitet hvor alting kommer dem ved. Hvad rager det naboen om de har haft en konflikt? Ts skal da ikke gå ind og forklarmigrøv over noget hun selv har blandet sig i.

Anonym skriver:

Jeg læste det som hvorfor det var relevant at ts var alene med 3 børn. Det da meget muligt naboen er Det, men sådan er der så meget når mange mennesker bor sammen.

Og nej jeg ville ikke lade en pige stå og græde, så du behøver ikke svare så flabet, men jeg havde nok ventet et par minutter og da moren så åbnede døren havde jeg gået ind til mig selv igen. Ts SKYLDER ikke naboen noget som helst, men hun kan godt forklare sig hvis hu har lyst. Men "kunne godt", nej naboen skal passe sin egen næringsvej. Er så træt af folk med den mentalitet hvor alting kommer dem ved. Hvad rager det naboen om de har haft en konflikt? Ts skal da ikke gå ind og forklarmigrøv over noget hun selv har blandet sig i.

Selvfølgelig er det relevant, at TS er alene med tre børn.

Det jeg mente var, at det ikke er relevant, at naboen bor alene og ingen børn har.

Bor du selv i en opgang ? For hvis folk ikke gider at tage hensyn til hinanden, så bliver det altså lidt ulækkert at bo der. Jeg lukker da også altid mine affaldsposer ordentligt og lukker kælderdøren i stedet for at lade den stå åben, så vi får rotter ind.

Ud fra en kort tekst så ved du helt bestemt, hvordan naboen er - du kender hende ikke. Du har udelukkende TS´s version. Du kan da ikke vide noget om, om hun er en person, der tror, at alting kommer hende ved. Det kan da godt være, hun er sådan - men det kan hverken du eller jeg vide.

Når man ingen børn har, så bliver man altså også utrolig træt af den mentalitet med, at folk tror, man ikke har et liv, og at man går og stikker næsen i alle andres sager. Jeg går mere op i min kæreste og hans tre børn end i naboerne. Og så har jeg et job, veninder og fritidsinteresser.

Nej, TS skylder ikke naboen en forklaring, men at blive fornærmet over, at en nabo reagerer på et barn, der græder - en ting er, at man er meget kort for hovedet i situationen - det er forståeligt.

Men dialogen kan tit være vejen frem. Hvad hvis naboen nu bare blev forskrækket ? Hvis jeg var naboen, så ville jeg hellere have en lille snak om episoden. Jeg kunne faktisk godt føle mig såret, hvis jeg egentlig bare ville tjekke, om barnet var ok, og jeg så fik en svada. En ting er, at forældre og børn har en konflikt. Noget andet er at høre et barn stå ude i opgangen og skrige og kalde på sin mor. 

Det er ærgerligt, at man ser omsorg som upassende indblanding.

For et par uger siden var jeg til dans, hvor der var et børnehold før os. På et tidspunkt kunne jeg høre et barn, der græd. Det reagerede jeg selvfølgelig ikke på, fordi jeg troede, at moderen var sammen med barnet. Det viste sig så, at barnet havde låst sig inde på toilettet, og det var der ingen, der havde opdaget. Jeg ville netop ikke blande mig i noget, og derfor reagerede jeg ikke, selv om lyden kom fra toilettet.

Anonym skriver:

Jeg læste det som hvorfor det var relevant at ts var alene med 3 børn. Det da meget muligt naboen er Det, men sådan er der så meget når mange mennesker bor sammen.

Og nej jeg ville ikke lade en pige stå og græde, så du behøver ikke svare så flabet, men jeg havde nok ventet et par minutter og da moren så åbnede døren havde jeg gået ind til mig selv igen. Ts SKYLDER ikke naboen noget som helst, men hun kan godt forklare sig hvis hu har lyst. Men "kunne godt", nej naboen skal passe sin egen næringsvej. Er så træt af folk med den mentalitet hvor alting kommer dem ved. Hvad rager det naboen om de har haft en konflikt? Ts skal da ikke gå ind og forklarmigrøv over noget hun selv har blandet sig i.

Jeg bliver da helt trist af sådan en holdning, og mennesker som dig, der helst vil have vi alle passer os selv, ikke blander sig og er ligeglade med andre, medmindre det berører os selv på nogen måde. Hvor er det dog ærgerligt! Skal man skylde noget, have noget udbytte i sigte mm. for at have åbenhed og god kommunikation til sine naboer? Selv hvis man mener man selv har ret. Øv.. Er der et barn der græder, åbner jeg døren, som refleks. Sidder en ung kvinde og græder udenfor, stopper jeg da op og spørger om hun er okay. Har siddet i ventelokale på kræftafdelingen, hvor en dame græd, vi alle kiggede ubekvemt ned i gulvet og passede sit, kun min kræftramte døende mormor kom op, gav hende vand og spurgte om hun klarer det, endda uden at tale dansk. Bl.a. noget der minder mig om aldrig at have en mentalitet som din.

Anonym skriver:

Jeg læste det som hvorfor det var relevant at ts var alene med 3 børn. Det da meget muligt naboen er Det, men sådan er der så meget når mange mennesker bor sammen.

Og nej jeg ville ikke lade en pige stå og græde, så du behøver ikke svare så flabet, men jeg havde nok ventet et par minutter og da moren så åbnede døren havde jeg gået ind til mig selv igen. Ts SKYLDER ikke naboen noget som helst, men hun kan godt forklare sig hvis hu har lyst. Men "kunne godt", nej naboen skal passe sin egen næringsvej. Er så træt af folk med den mentalitet hvor alting kommer dem ved. Hvad rager det naboen om de har haft en konflikt? Ts skal da ikke gå ind og forklarmigrøv over noget hun selv har blandet sig i.

HVis hører barn stå og græde (og kan forestille mig det ikke var stille gråd). Ville du så vitterlig vente - du aner ikke hvad der er sket, der kan stå er barn og bløde, være faldet - alt det aner du ikke før du åbner døren. 

Jeg forstår ikke den med passe dig selv kultur - ja jeg skal ikke blande mig i andres opdragelse med mindre de går over stregen (og ved sørme ikke om jeg ikke ville tænke om det er over stregen at sende ud på opgangen med så lille en pige ved sengetid men det kan jeg ikke sige på stående fod). Men hører jeg er barn i voldsom gråd kan jeg jo ikke ane om det er en opdragelse der er i gang eller om pigen rent faktisk har det meget skidt - hvor ville jeg være ked af at have en nabo der lige gav det et par minutter før den kiggede om mit barn var okay. 

Og hvorfor tillader jeg mig at spørge hvor din grænse er? Det er fordi du skriver vi alle opdrager forskelligt og det skal der være plads til. Du skriver også at sætte uden for døren er i afmagt, det forstår jeg som at det er en metode som du faktisk også ser som over stregen men det skete i afmagt. Når jeg ser en gøre noget der gåen over stregen med er barn forventer jeg faktisk altid set er gjort i afmagt (jeg har ikke fantasi til at tro nogle forældre vil gøre deres barn ondt med vilje), men der betyder ikke jeg skal se igennem fingre med det. Jeg har stået med forældre der slår i afmagt - jeg underretter stadig selvom det een afmagt for det skal jeg. Jeg har haft elever der har fortalt om verbale tæsk også gjort i afmagt, jeg reagerer og taler med forældre. Jeg har hørt om diverse straffe som fx ingen fredagsslik men søskende får, kan jeg også finde på arbejde blandet mig i osv. Alt gjort i afmagt og min erfaring er faktisk fra alle de sværen samtaler, at forældrene bliver glade for den håndbold der bliver rakt ud, bliver glade for der een nogle der gider blande sig - er man i afmagt g elsker sit barn, så er man ked af det (synes absolut også skinner tydeligt igennem hos ts og hvem ved måske hun kan læse netop forståelsen af afmagten og det lille velmente skub til at række hånden ud efter hjælp, hvis der er ofte hun ender i en situation hvor hun føler afmagt, for du vil åbenbart læse det som kritik, hvor jeg læser npget helt andet). 

Anonym skriver:

Jeg bliver da helt trist af sådan en holdning, og mennesker som dig, der helst vil have vi alle passer os selv, ikke blander sig og er ligeglade med andre, medmindre det berører os selv på nogen måde. Hvor er det dog ærgerligt! Skal man skylde noget, have noget udbytte i sigte mm. for at have åbenhed og god kommunikation til sine naboer? Selv hvis man mener man selv har ret. Øv.. Er der et barn der græder, åbner jeg døren, som refleks. Sidder en ung kvinde og græder udenfor, stopper jeg da op og spørger om hun er okay. Har siddet i ventelokale på kræftafdelingen, hvor en dame græd, vi alle kiggede ubekvemt ned i gulvet og passede sit, kun min kræftramte døende mormor kom op, gav hende vand og spurgte om hun klarer det, endda uden at tale dansk. Bl.a. noget der minder mig om aldrig at have en mentalitet som din.

Jeg kan godt lide din holdning.

Min lillesøster fortalte engang, at hun blev meget ked af det og satte sig ned og græd en dag, da hun var ude at gå tur. Vi havde næsten lige mistet vores morfar, og hun var virkelig morfars pige. Hun fortalte, at der var en mand, der var kommet hen til hende og spurgt, om hun var okay.

Jeg er også taknemmelig for, at der var en mand, der gad at tage sig af min nevø, da han var klatret op i et indvendigt tårn, og ikke kunne finde ud af at komme ned igen. Min lillesøster stod lige uden for tårnet (som var "indvendigt)", og undrede sig over, at han ikke kom ned igen. Hun var netop begyndt at spørge de andre børn, der kom ned, om de havde set en lille dreng. Så kom han endelig og sagde "der var en voksen, der hjalp mig" 

Da manden så kom forbi, sagde han, at min nevø ikke græd, men var lidt betuttet. Det var da pænt af manden, at han ikke bare lod ham stå.

Det kan da godt være, at TS´s nabo er nævenyttig - men det kan vi jo ikke vide, da vi kun har én side af sagen.

Tommelise skriver:

Selvfølgelig er det relevant, at TS er alene med tre børn.

Det jeg mente var, at det ikke er relevant, at naboen bor alene og ingen børn har.

Bor du selv i en opgang ? For hvis folk ikke gider at tage hensyn til hinanden, så bliver det altså lidt ulækkert at bo der. Jeg lukker da også altid mine affaldsposer ordentligt og lukker kælderdøren i stedet for at lade den stå åben, så vi får rotter ind.

Ud fra en kort tekst så ved du helt bestemt, hvordan naboen er - du kender hende ikke. Du har udelukkende TS´s version. Du kan da ikke vide noget om, om hun er en person, der tror, at alting kommer hende ved. Det kan da godt være, hun er sådan - men det kan hverken du eller jeg vide.

Når man ingen børn har, så bliver man altså også utrolig træt af den mentalitet med, at folk tror, man ikke har et liv, og at man går og stikker næsen i alle andres sager. Jeg går mere op i min kæreste og hans tre børn end i naboerne. Og så har jeg et job, veninder og fritidsinteresser.

Nej, TS skylder ikke naboen en forklaring, men at blive fornærmet over, at en nabo reagerer på et barn, der græder - en ting er, at man er meget kort for hovedet i situationen - det er forståeligt.

Men dialogen kan tit være vejen frem. Hvad hvis naboen nu bare blev forskrækket ? Hvis jeg var naboen, så ville jeg hellere have en lille snak om episoden. Jeg kunne faktisk godt føle mig såret, hvis jeg egentlig bare ville tjekke, om barnet var ok, og jeg så fik en svada. En ting er, at forældre og børn har en konflikt. Noget andet er at høre et barn stå ude i opgangen og skrige og kalde på sin mor. 

Det er ærgerligt, at man ser omsorg som upassende indblanding.

For et par uger siden var jeg til dans, hvor der var et børnehold før os. På et tidspunkt kunne jeg høre et barn, der græd. Det reagerede jeg selvfølgelig ikke på, fordi jeg troede, at moderen var sammen med barnet. Det viste sig så, at barnet havde låst sig inde på toilettet, og det var der ingen, der havde opdaget. Jeg ville netop ikke blande mig i noget, og derfor reagerede jeg ikke, selv om lyden kom fra toilettet.

 

 

 

Og jeg blev faktisk lidt flov over mig selv - for jeg hørte jo, at lydenkom fra toilettet - burde jeg så ikke have tjekket, om barnet var alene.