Er min baby "normal"? :P

Ja, så her kommer et nok lidt usædvanligt spørgsmål fra en 3. gangs mor. Men min mellemste er næsten 5 år, så jeg kan virkelig ikke huske det.

Jeg har en dejlig lille dreng på 5 uger. Han er født 2.5 uge før termin, hvis det har relevans. Hvis i har fulgt mine debatter ved i, at vi var indlagt efter fødslen. Både han og jeg havde infektion, så de første 8 dage efter fødslen var lidt usædvanlige.

Efter vi kom hjem, da han var 8 dage, blev han tiltagende mere og mere kolik-agtig. Han blev fuldammet, ville amme hele tiden, sov sindssygt dårligt. Var svær at få til at sove, kunne kun sove i vores arme, fordi han hele tiden vågnede og skreg og skulle vugges til ro igen. Det blev værre og værre. Han skreg og skreg, vi havde INGEN vågne hygge-pludre stunder med ham.

For en 2 dage siden besluttede jeg at stoppe med at amme. Det har jeg en anonym debat om. Årsagen er dels at jeg stadig tager noget medicin fast, er psykisk påvirket af indlæggelsen og havde det ekstremt dårligt med amningen og stadig døjer med uafklaret sygdom, som er vanskeligt at restituere fra med amning en gang i timen til hver 1½. Jeg er helt afklaret med, at det er den rette beslutning. Efter jeg er stoppet begynder jeg at lige så stille at få det bedre fysisk, mit psykiske overskud til min søn stiger, og alt ser lysere ud. Beslutningen er velbegrundet, synes jeg.

Pudsigt nok er hans kolik stoppet efter jeg er stoppet med at amme. Jeg mistænker ikke, at jeg havde for lidt mælk. Snarere tror jeg, at jeg havde overproduktion, hvilket nok gav ham rigtig meget uro i maven hvilket resulterede i meget hyppig afføring, dårlig søvn osv.

Nu har vi en dreng som jeg egentlig opfatter som i stor trivsel. Men så kommer jeg jo pludselig i tvivl, nu hvor skiftet er så markant. Han har en rutine, hvor han spiser hver 3.-4. time, han melder sig selv. Så passer det med, om dagen, at han spiser en flaske, får skiftet ble, og så er han vågen sådan en time, nogen gange lidt mere, men som regel kun en time. Så bliver han træt, sover 2 timer i barnevognen, og så starter det forfra. Andre gange sover han endnu mere, så er han måske kun lige vågen til at spise, få ren ble, og så er han egentlig ret hurtigt klar til at sove igen.

Er det normalt og okay eller hvad? Altså vi var til 5 ugers undersøgelse i går, hvor han så fin ud, men det er bare fordi han indtil nu jo slet ikke har sovet eller haft ro, så bliver man pludselig bange for, om han sover for meget, har en ok dagsrytme osv.

Lang debat for kort spørgsmål, men synes baggrundsinfo var relevant!

Jeg vil sige det er ret normalt at sove så meget og være vågen i den der time plus/minus. 

Vi fik af vide af vores sp at når de er 1-2 måneder er det cirka 1-1,5 time de er vågne ad gangen - før de skal sove igen. Er tommenfingerregler i hvertfald. Så jeg vil sige det lyder meget normalt - og lyder også meget som min egen søn da han var lille (han sov så max 1 time pr lur så det var ret hårdt).. 

Anonymor skriver:

Ja, så her kommer et nok lidt usædvanligt spørgsmål fra en 3. gangs mor. Men min mellemste er næsten 5 år, så jeg kan virkelig ikke huske det.

Jeg har en dejlig lille dreng på 5 uger. Han er født 2.5 uge før termin, hvis det har relevans. Hvis i har fulgt mine debatter ved i, at vi var indlagt efter fødslen. Både han og jeg havde infektion, så de første 8 dage efter fødslen var lidt usædvanlige.

Efter vi kom hjem, da han var 8 dage, blev han tiltagende mere og mere kolik-agtig. Han blev fuldammet, ville amme hele tiden, sov sindssygt dårligt. Var svær at få til at sove, kunne kun sove i vores arme, fordi han hele tiden vågnede og skreg og skulle vugges til ro igen. Det blev værre og værre. Han skreg og skreg, vi havde INGEN vågne hygge-pludre stunder med ham.

For en 2 dage siden besluttede jeg at stoppe med at amme. Det har jeg en anonym debat om. Årsagen er dels at jeg stadig tager noget medicin fast, er psykisk påvirket af indlæggelsen og havde det ekstremt dårligt med amningen og stadig døjer med uafklaret sygdom, som er vanskeligt at restituere fra med amning en gang i timen til hver 1½. Jeg er helt afklaret med, at det er den rette beslutning. Efter jeg er stoppet begynder jeg at lige så stille at få det bedre fysisk, mit psykiske overskud til min søn stiger, og alt ser lysere ud. Beslutningen er velbegrundet, synes jeg.

Pudsigt nok er hans kolik stoppet efter jeg er stoppet med at amme. Jeg mistænker ikke, at jeg havde for lidt mælk. Snarere tror jeg, at jeg havde overproduktion, hvilket nok gav ham rigtig meget uro i maven hvilket resulterede i meget hyppig afføring, dårlig søvn osv.

Nu har vi en dreng som jeg egentlig opfatter som i stor trivsel. Men så kommer jeg jo pludselig i tvivl, nu hvor skiftet er så markant. Han har en rutine, hvor han spiser hver 3.-4. time, han melder sig selv. Så passer det med, om dagen, at han spiser en flaske, får skiftet ble, og så er han vågen sådan en time, nogen gange lidt mere, men som regel kun en time. Så bliver han træt, sover 2 timer i barnevognen, og så starter det forfra. Andre gange sover han endnu mere, så er han måske kun lige vågen til at spise, få ren ble, og så er han egentlig ret hurtigt klar til at sove igen.

Er det normalt og okay eller hvad? Altså vi var til 5 ugers undersøgelse i går, hvor han så fin ud, men det er bare fordi han indtil nu jo slet ikke har sovet eller haft ro, så bliver man pludselig bange for, om han sover for meget, har en ok dagsrytme osv.

Lang debat for kort spørgsmål, men synes baggrundsinfo var relevant!

Det lyder fint  

min søn sov seriøst omkring 20 timer i døgnet indtil han var 4 mdr. Var kun lige vågen max en time og så sov han igen. Gerne 2-4 timer af gangen. 

Det lyder meget normalt. Vores søn har hele tiden fået flaske ca. Hver 4-5 time med en god lur mellem hver flaske.

Hvor er det skønt for jer at det hele bare fungerer nu, og det beviser jo bare at lige for jer var amning bare ikke det rigtige  

Det lyder rigtig meget som mit forløb med den lille pige på 12 uger, jeg har liggende til at sove på maven  Bortset fra, at jeg holdt fast i amningen. Jeg har arbejdet med begrebet blokamning for at få tæmmet overproduktionen, og ammer nu 4-6 timer på samme bryst inden jeg skifter side. Det har taget lidt tid, men nu er hun begyndt at sove fine stræk på 3-6 timer mellem amning om natten. Men al respekt for din beslutning, amning er kun fantastisk, hvis det virker, ellers trækker det bare tænder ud uden grund... 

Det er helt normalt (når baby ikke har ondt eller kæmper som en vanvittig for at komme af med luften) at babyer under 12 uger er vågne mellem 30 min og op til max 2 timer. 

Det lyder helt normalt. Tænker det er muligt at baby skreg pga et eller andet du har spist? Det kunne være allergi overfor mælkeprotein eller noget helt andet? Men dejligt at I har fundet roen 

Stivdie skriver:

Det lyder rigtig meget som mit forløb med den lille pige på 12 uger, jeg har liggende til at sove på maven  Bortset fra, at jeg holdt fast i amningen. Jeg har arbejdet med begrebet blokamning for at få tæmmet overproduktionen, og ammer nu 4-6 timer på samme bryst inden jeg skifter side. Det har taget lidt tid, men nu er hun begyndt at sove fine stræk på 3-6 timer mellem amning om natten. Men al respekt for din beslutning, amning er kun fantastisk, hvis det virker, ellers trækker det bare tænder ud uden grund... 

Det er helt normalt (når baby ikke har ondt eller kæmper som en vanvittig for at komme af med luften) at babyer under 12 uger er vågne mellem 30 min og op til max 2 timer. 

Overproduktionen var slet ikke en faktor i, at jeg stoppede med at amme - for det ved jeg godt, at der er en løsning på. Det er mere en eftertanke om, at det nok har været grunden til hans gråd og ubehag. At jeg stoppede skyldes et meget traumatiserende indlæggelsesforløb, som gjorde, at jeg fik angst og fysisk ubehag når nogen skulle have noget af min krop, heraf desværre også amning. Derudover har jeg stadig noget uafklaret sygdom efter forløbet, herunder forstørret milt, konstante muskel og ledsmerter, og jeg kunne simpelthen ikke restituere og forsøge at hele, når jeg skulle amme hver til hver anden time og derfor ikke fik søvn. Normalt ville jeg jo tænke manglende søvn er et vilkår med et spædbarn, men det er desværre bare ikke skide smart, når man skal komme sig over en voldsom infektion.. Ved godt jeg ikke behøver forsvare mig, især ikke da jeg ved, at det er den helt rette beslutning. Men jeg er meget pro amning og ammede min mellemste fuldt til han var et halvt år og dernæst delvist da han startede på overgangskost, så det er lidt vigtigt for mig at sige, at ammestop ikke er noget jeg tager let på  

Men tak for svaret dejligt at vide han er ganske normal 

Anonymor skriver:

Overproduktionen var slet ikke en faktor i, at jeg stoppede med at amme - for det ved jeg godt, at der er en løsning på. Det er mere en eftertanke om, at det nok har været grunden til hans gråd og ubehag. At jeg stoppede skyldes et meget traumatiserende indlæggelsesforløb, som gjorde, at jeg fik angst og fysisk ubehag når nogen skulle have noget af min krop, heraf desværre også amning. Derudover har jeg stadig noget uafklaret sygdom efter forløbet, herunder forstørret milt, konstante muskel og ledsmerter, og jeg kunne simpelthen ikke restituere og forsøge at hele, når jeg skulle amme hver til hver anden time og derfor ikke fik søvn. Normalt ville jeg jo tænke manglende søvn er et vilkår med et spædbarn, men det er desværre bare ikke skide smart, når man skal komme sig over en voldsom infektion.. Ved godt jeg ikke behøver forsvare mig, især ikke da jeg ved, at det er den helt rette beslutning. Men jeg er meget pro amning og ammede min mellemste fuldt til han var et halvt år og dernæst delvist da han startede på overgangskost, så det er lidt vigtigt for mig at sige, at ammestop ikke er noget jeg tager let på  

Men tak for svaret dejligt at vide han er ganske normal 

Igen, jeg har fuld respekt for din beslutning om at stoppe amningen! Mange har jo inden barnet bliver født et ønske om at amme (og bliver ofte også peset af det sundhedsfaglige personale), så at tage en velovervejet beslutning om, at amning ikke nødvendigvis er det bedste en selv og dermed ens barn, synes jeg er stærkt. Jeg har i øjeblikke overvejet om det også ville have været et klogere valg for mig ikke at holde så hårdt på mit ønske om amning, og så i stedet fokusere mere på at komme mig ovenpå fødslen (min nyrefunktion blev påvirket de sidste uger af graviditeten og nyrene er stadig utætte, så jeg skal tilkobles et nyreambulatorium til udredning på om skaden er permanent). 

Jeg kan godt se, at det første jeg skrev, ikke var så velvalgt eller velformuleret i forhold til, hvad jeg egentlig ønskede at udtrykke, nemlig forståelse og sympati for et svært forløb.  Det beklager jeg! Det er rigeligt hårdt at være forældre og man vil kun det bedste for sine børn, så der er ingen grund til andet end at støtte op om folks beslutninger om, hvad der er rigtigt for dem. 

Jeg håber, jeg fik formuleret mig lidt mere fornuftigt denne gang. 

Anonymor skriver:

Ja, så her kommer et nok lidt usædvanligt spørgsmål fra en 3. gangs mor. Men min mellemste er næsten 5 år, så jeg kan virkelig ikke huske det.

Jeg har en dejlig lille dreng på 5 uger. Han er født 2.5 uge før termin, hvis det har relevans. Hvis i har fulgt mine debatter ved i, at vi var indlagt efter fødslen. Både han og jeg havde infektion, så de første 8 dage efter fødslen var lidt usædvanlige.

Efter vi kom hjem, da han var 8 dage, blev han tiltagende mere og mere kolik-agtig. Han blev fuldammet, ville amme hele tiden, sov sindssygt dårligt. Var svær at få til at sove, kunne kun sove i vores arme, fordi han hele tiden vågnede og skreg og skulle vugges til ro igen. Det blev værre og værre. Han skreg og skreg, vi havde INGEN vågne hygge-pludre stunder med ham.

For en 2 dage siden besluttede jeg at stoppe med at amme. Det har jeg en anonym debat om. Årsagen er dels at jeg stadig tager noget medicin fast, er psykisk påvirket af indlæggelsen og havde det ekstremt dårligt med amningen og stadig døjer med uafklaret sygdom, som er vanskeligt at restituere fra med amning en gang i timen til hver 1½. Jeg er helt afklaret med, at det er den rette beslutning. Efter jeg er stoppet begynder jeg at lige så stille at få det bedre fysisk, mit psykiske overskud til min søn stiger, og alt ser lysere ud. Beslutningen er velbegrundet, synes jeg.

Pudsigt nok er hans kolik stoppet efter jeg er stoppet med at amme. Jeg mistænker ikke, at jeg havde for lidt mælk. Snarere tror jeg, at jeg havde overproduktion, hvilket nok gav ham rigtig meget uro i maven hvilket resulterede i meget hyppig afføring, dårlig søvn osv.

Nu har vi en dreng som jeg egentlig opfatter som i stor trivsel. Men så kommer jeg jo pludselig i tvivl, nu hvor skiftet er så markant. Han har en rutine, hvor han spiser hver 3.-4. time, han melder sig selv. Så passer det med, om dagen, at han spiser en flaske, får skiftet ble, og så er han vågen sådan en time, nogen gange lidt mere, men som regel kun en time. Så bliver han træt, sover 2 timer i barnevognen, og så starter det forfra. Andre gange sover han endnu mere, så er han måske kun lige vågen til at spise, få ren ble, og så er han egentlig ret hurtigt klar til at sove igen.

Er det normalt og okay eller hvad? Altså vi var til 5 ugers undersøgelse i går, hvor han så fin ud, men det er bare fordi han indtil nu jo slet ikke har sovet eller haft ro, så bliver man pludselig bange for, om han sover for meget, har en ok dagsrytme osv.

Lang debat for kort spørgsmål, men synes baggrundsinfo var relevant!

Min er 9 uger og han er også kun våge i en time andre gange mindre tid, og sover 2-4 timer, nogle gange må jeg vække ham efter 4 timer for at han kan få noget mælk. Når han er vågen er han glad, smiler, bruger sin krop. Så han trives og det er det man må kigge på. Hvis du synes han trives så er det jo fint.