1 hævede lymfekirtler forstørret på begge lunger

Hej med jer.. nu kommer historien så med min søns indlæggelse.. han er 2 år og 10 måneder gammel.. en dag fik han det skidt.. han kastede op i 3 dage men kun en gang ca ved 4 tiden om natten.. jeg tænkte til at starte med at det måske var noget han havde spist han ikke kunne fordøje.. han kom i vuggestuen alligevel.. de ringede mig op ved 12 tiden og fortalte mig at min søn var meget sløv og varm og lå på sofaen og faldt omkuld.. jeg skyndte mig at hente ham og dagen efter havde han feber på 39,8 vi tog til lægen ca kl. 14:30 og stadig var han meget sløv, (vil hverken lege, spise, drikke, se tv eller snakke) han vil kun ligge sig ned.. han klagede med mavesmerter.. lægen vurderede at vi skulle til børnemodtagelsen i Skejby og der ankom vi kl. 15:30 han vil ikke ned at mit skød og lå kun i mine arme og faldt omkuld flere gang.. (JEG VAR BANGE)! Vi fik en undersøgelses stue, Han fin taget blodprøve og infektionstallet sagde 15.. levertallet som normalt skulle ligge på 60 var forhøjet til 85.. jeg brød sammen da lægen fortalte mig det.. hun synes vi skulle indlægges og at vi skulle få taget blodprøver samt røntgen billede i maveregionen.. vi fik en stue kl. 01 jeg tilbød ham noget at spise.. dog tog han 2 bid af nutella mad.. vi lagde os til at sove igen og vågnede kl. 8.00 vi fik morgenmad og han spiste igen kun 2-3 bid af sin ostemad og drak 2 slurk kakao.. da kl. Var 10 kom lægen ind til os og fortalte at vi sku være til scanning med min søn kl. 13.. vi tog derhen og fik taget billedet.. ved 16 tiden kom lægen så igen og fortalte at der var en lymfekirtel i begge hans lunger som var forstørrede.. lægen fortalte mig så at sådan noget kan ske i forbindelse med hans sygedom så jeg faldt til ro og hun sagde at vi sku til en ny scanning om 14 dages tid.. også fik vi lov at tage hjem igen.. her den 24. Fik vi en tid hos røntgen igen og desværre var der ingen forandring i hans lymfekirtler i lungerne.. jeg var i chok og kunne ikke tænke normalt.. jeg brød sammen... var min lille dreng virkelig syg?! Lægen spurgte ind til sådan noget som tør hoste og jeg svarede ja (hvis han var alt for aktiv på legepladsen/legeland eller løb så kom hosten.. jeg har desuden også bemærket at han har haft hæshed i to døgn på et tidspunkt uden halsbetændelse eller sygedom.. nogen gange kan han også trække vejret med åben mund og nej han har ikke astma eller noget.. det fortalte jeg til lægen og hun sagde at hun gerne vil have ham ind igen til en scanning med fuld narkose.. jeg rystede så meget i kroppen og græd i telefonen..  hun fortalte mig at jeg ikke skulle bekymre endnu for de vidste ikke hvad det var, men de skulle de finde ud af.. hun sagde så også at man normalt får tid til den scanning om 3-4 uger men at jeg vil få en afbudstid til ham.. så det vækker også ringeklokkerne i mig at de vil have ham ind tidligere... jeg er rigtig bange for at det er alvorlig sygedom og jeg græder altid i skjult så min søn ikke ser mig være ked af det.. den 24. Fik vi taget blodprøver igen i børnemodtagelsen og fik af vide de vil tjekke på hvide blodlegemer osv.. jeg ved ikke hvad jeg skal tænke og jeg kan bare ikke have ro i mig... nogen der har været igennem lignende? Jeg kan virkelig ikke vente til at få svar afvide! Jeg er så bange for det er kræft

Jeg har intet at byde ind med andet end at sende mine bedste tanker til jer i denne frygtelige tid  Jeg håber det allerbedste for jer

1518 skriver:

Jeg har intet at byde ind med andet end at sende mine bedste tanker til jer i denne frygtelige tid  Jeg håber det allerbedste for jer

Tusind tak! Jeg kan bare ikke forstå de slet ikke har ændret sig (nedad) for han er jo ikke syg mere eller noget.. han hoster bare tør hoste om natten og når han er altiv.. også er han begyndt at spise i meget meget små mængder.. han var ellers en madglad dreng.. jeg håber inderligt også det ikke er noget alvorligt

Anonym skriver:

Hej med jer.. nu kommer historien så med min søns indlæggelse.. han er 2 år og 10 måneder gammel.. en dag fik han det skidt.. han kastede op i 3 dage men kun en gang ca ved 4 tiden om natten.. jeg tænkte til at starte med at det måske var noget han havde spist han ikke kunne fordøje.. han kom i vuggestuen alligevel.. de ringede mig op ved 12 tiden og fortalte mig at min søn var meget sløv og varm og lå på sofaen og faldt omkuld.. jeg skyndte mig at hente ham og dagen efter havde han feber på 39,8 vi tog til lægen ca kl. 14:30 og stadig var han meget sløv, (vil hverken lege, spise, drikke, se tv eller snakke) han vil kun ligge sig ned.. han klagede med mavesmerter.. lægen vurderede at vi skulle til børnemodtagelsen i Skejby og der ankom vi kl. 15:30 han vil ikke ned at mit skød og lå kun i mine arme og faldt omkuld flere gang.. (JEG VAR BANGE)! Vi fik en undersøgelses stue, Han fin taget blodprøve og infektionstallet sagde 15.. levertallet som normalt skulle ligge på 60 var forhøjet til 85.. jeg brød sammen da lægen fortalte mig det.. hun synes vi skulle indlægges og at vi skulle få taget blodprøver samt røntgen billede i maveregionen.. vi fik en stue kl. 01 jeg tilbød ham noget at spise.. dog tog han 2 bid af nutella mad.. vi lagde os til at sove igen og vågnede kl. 8.00 vi fik morgenmad og han spiste igen kun 2-3 bid af sin ostemad og drak 2 slurk kakao.. da kl. Var 10 kom lægen ind til os og fortalte at vi sku være til scanning med min søn kl. 13.. vi tog derhen og fik taget billedet.. ved 16 tiden kom lægen så igen og fortalte at der var en lymfekirtel i begge hans lunger som var forstørrede.. lægen fortalte mig så at sådan noget kan ske i forbindelse med hans sygedom så jeg faldt til ro og hun sagde at vi sku til en ny scanning om 14 dages tid.. også fik vi lov at tage hjem igen.. her den 24. Fik vi en tid hos røntgen igen og desværre var der ingen forandring i hans lymfekirtler i lungerne.. jeg var i chok og kunne ikke tænke normalt.. jeg brød sammen... var min lille dreng virkelig syg?! Lægen spurgte ind til sådan noget som tør hoste og jeg svarede ja (hvis han var alt for aktiv på legepladsen/legeland eller løb så kom hosten.. jeg har desuden også bemærket at han har haft hæshed i to døgn på et tidspunkt uden halsbetændelse eller sygedom.. nogen gange kan han også trække vejret med åben mund og nej han har ikke astma eller noget.. det fortalte jeg til lægen og hun sagde at hun gerne vil have ham ind igen til en scanning med fuld narkose.. jeg rystede så meget i kroppen og græd i telefonen..  hun fortalte mig at jeg ikke skulle bekymre endnu for de vidste ikke hvad det var, men de skulle de finde ud af.. hun sagde så også at man normalt får tid til den scanning om 3-4 uger men at jeg vil få en afbudstid til ham.. så det vækker også ringeklokkerne i mig at de vil have ham ind tidligere... jeg er rigtig bange for at det er alvorlig sygedom og jeg græder altid i skjult så min søn ikke ser mig være ked af det.. den 24. Fik vi taget blodprøver igen i børnemodtagelsen og fik af vide de vil tjekke på hvide blodlegemer osv.. jeg ved ikke hvad jeg skal tænke og jeg kan bare ikke have ro i mig... nogen der har været igennem lignende? Jeg kan virkelig ikke vente til at få svar afvide! Jeg er så bange for det er kræft

Min datter var ude for det samme. Det var bare kirtlerne i halsen der hævede voldsomt. Vi endte på OUH hvor de også opdagede forhøjede levertal. Min datter var ikke syg syg, hun spiste blot mindre. Hun var igennem alverdens prøver. De startede med at udelukke lymfekræft. Til sidst fandt de ud af hun havde kyssesyge, og via blodprøverne kunne de se at hun faktisk var mwget syg og at hendes lever var begyndt at tage skade. Men der var intet markant anderledes at mærke på hende. 

Hun gik til kontrol i lang tid på OUH og også ved egen læge for at få tjekket levertal. Der gik ca 8 måneder så var alle blodprøver okay igen. 

Hun var i øvrigt 3 år. 

LSS skriver:

Min datter var ude for det samme. Det var bare kirtlerne i halsen der hævede voldsomt. Vi endte på OUH hvor de også opdagede forhøjede levertal. Min datter var ikke syg syg, hun spiste blot mindre. Hun var igennem alverdens prøver. De startede med at udelukke lymfekræft. Til sidst fandt de ud af hun havde kyssesyge, og via blodprøverne kunne de se at hun faktisk var mwget syg og at hendes lever var begyndt at tage skade. Men der var intet markant anderledes at mærke på hende. 

Hun gik til kontrol i lang tid på OUH og også ved egen læge for at få tjekket levertal. Der gik ca 8 måneder så var alle blodprøver okay igen. 

Hun var i øvrigt 3 år. 

Okay, dejligt for jer at det over nu.. heldigvis er levertallene normale nu, men dog ikke lymfekirtlerne i lungerne.. var din datter også til scanning hvor hun blev lagt i narkose? 

Anonym skriver:

Okay, dejligt for jer at det over nu.. heldigvis er levertallene normale nu, men dog ikke lymfekirtlerne i lungerne.. var din datter også til scanning hvor hun blev lagt i narkose? 

De scannede hende med en scanner uden på halsen, det krævede ikke bedøvelse. Men de sagde at hvis ikke snart der skete en ændring så skulle hun i narkose og have fjernet dem. 

LSS skriver:

De scannede hende med en scanner uden på halsen, det krævede ikke bedøvelse. Men de sagde at hvis ikke snart der skete en ændring så skulle hun i narkose og have fjernet dem. 

Okay, min søns ligger bare et dumt sted nemlig en på hver lunge.. han skal så i fuld narkose og vi venter stadig på de vil ringe op fra sygehuset så vi kan komme afsted og finde ud af hvad der er galt... puha man kan bare ikke undgå at tænke “hvad nu hvis” :’(

Anonym skriver:

Okay, min søns ligger bare et dumt sted nemlig en på hver lunge.. han skal så i fuld narkose og vi venter stadig på de vil ringe op fra sygehuset så vi kan komme afsted og finde ud af hvad der er galt... puha man kan bare ikke undgå at tænke “hvad nu hvis” :’(

Jeg forstår dig. Jeg var også mega bange. Da ordet kræft blev nævnt der var jeg ved at gå nedenom og hjem. Det der holdt mig oppe var at min datter var glad og tilpas hele vejen igennem. Jeg vidste at uanset hvad så skulle vi kok klare den. For vi havde jo hinanden. 

Det er aldrig sjovt at overvære sit barn blive lagt i narkose, uanset om det er for 5 minutter er flere timer. Jeg har prøvet begge dele. Min søn skulle have dræn, hurtig overstået. Men både ham og min datter har begge været igennem en længere operation hvor narkosen var lidt tungere. Min datter klarede det simpelthen så fint, absolut ingen problemer. Min søn havde lidt svært ved at vågne så han måtte forbi børne intensiv men hav kom sig rigtig hurtigt. 

Jeg håber det bedste for jer og skriv endelig hvis du har brug for det❤️

LSS skriver:

Jeg forstår dig. Jeg var også mega bange. Da ordet kræft blev nævnt der var jeg ved at gå nedenom og hjem. Det der holdt mig oppe var at min datter var glad og tilpas hele vejen igennem. Jeg vidste at uanset hvad så skulle vi kok klare den. For vi havde jo hinanden. 

Det er aldrig sjovt at overvære sit barn blive lagt i narkose, uanset om det er for 5 minutter er flere timer. Jeg har prøvet begge dele. Min søn skulle have dræn, hurtig overstået. Men både ham og min datter har begge været igennem en længere operation hvor narkosen var lidt tungere. Min datter klarede det simpelthen så fint, absolut ingen problemer. Min søn havde lidt svært ved at vågne så han måtte forbi børne intensiv men hav kom sig rigtig hurtigt. 

Jeg håber det bedste for jer og skriv endelig hvis du har brug for det❤️

Åh det er så svært at være mor i disse situationer... min søn kastede også op i nat i søvne hvor han sov videre i alt det opkast.. jeg måtte bre vække ham igen og fortælle han har lavet et uheld og at det er normalt at vi kan være syge.. han er nemlig bange for opkast.. han spiser heller ingen ting rigtig.. han siger han har lyst til noget så køber vi det til ham.. han tager måske en spiseske af det og spytter det ud igen.. amen jeg er så bekymret 

Lige en update.. jeg har lige ringet til børneafdelingen og fik afvide at der var kommet svar fra prøverne og at lægen vil ringe mig op når hun har kigget på dem.. så nu sidder jeg med telefonen i hånden og venter på at blive ringet op af lægen