Anonymor skriver:
Ikke at jeg helt ærligt orker, men.. "Kort" opsummering (det kan desværre ikke gøres kortere):
Fødte 3. barn 22. december. Både han og jeg fik infektion efter fødsel og fik antiobiotika i drop. Hans infektion opdages den 23., min først den 25. Jeg var alvorligt syg og i høj risiko for sepsis. Fik antiobiotika i drop samt antiobiotika i pilleform frem til udskrivelse 30/12. Fortsatte med piller frem til 6/1.
Efter hjemkomst har jeg været ved læge 3 x og vagtlæge 1 x samt sygehus 1 x. Læge pga pludselig for højt blodtryk (156/100) og meget ustabil puls (svingende ml for høj og for lav). Blodtryk fint hos lægen, skulle komme igen dagen efter for EKG, som også var fint. Var hos vagtlægen nogle dage senere fordi jeg fik temp på 38 efter ophør på antibiotika, og de vurderede vagtlægen jeg ikke måtte have efter antiobiotikaen. Han kunne ikke finde grunden til temperaturstigning og bad mig tage til egen læge, hvis det fortsatte. Det gjorde det, så var ved egen læge i mandags, som sagde det nok var fordi mit infektionstal ikke var helt i 0 endnu (var på 12 i mandags, det var 350 på sit højeste).
Tirsdag var jeg på medicinsk ambulatorium, fordi man under indlæggelsen som bifund havde fundet, at min milt var forstørret, og jeg derfor havde fået en indkaldelse. Overlægen konkluderede at det med al sikkerhed skyldtes den voldsomme infektion. Fik taget blodprøver og skal genscannes når mine tal normaliserer sig.
Fik svar på blodprøverne i onsdags. Infektionstal 19 (hmm var 12 hos lægen dagen inden?) og mange andre tal relateret til infektion, inflammation og betændelsestilstand stadig temmelig forhøjet. Men overlægen sagde at det ikke skulle behandles, men nok gik væk af sig selv.
MEN vi skriver fredag, og jeg bliver ved at føle mig influenza-agtig. Jeg har muskel og ledsmerter i hele kroppen hele tiden, småfryser og er skidt tilpas. Jeg har ikke energien eller kræfterne til noget som helst - hviler og sover med baby hele dagen. Går jeg den korte tur ned og hente en af børnene, kan jeg intet resten af dagen, og må sove en lur, imens min kæreste er sammen med dem. Jeg føler mig generelt enormt sløj og mat. Jeg ved ikke, om min temp. stadig er forhøjet, for er nødt til at tage panodil om eftermiddagen for at være der for de store.
Ville i kontakte lægen IGEN? (Jeg orker helt ærligt ikke blive ved. Er så træt af sygehuse, læger, vagtlæger, undersøgelser). Eller bare se det an? Jeg føler mig ikke som en, der snart skulle være rask og frygter self. at mine infektionstal stiger igen, da det først er planlagt jeg skal have taget nye prøver om en måned.
Jeg har ikke fået at vide, hvor infektionen stammer fra, det kunne de ikke finde ud af på sygehuset. Jeg oplever (undskyld detaljerne her...) at mit udflåd lugter mærkeligt og kemisk disse dage og bekymrer mig lidt for underlivsbetændelse, da det er det de har givet som "måske-diagnose" inde i min e-journal under indlæggelsen..
Hvad ville i gøre, hvis det var jer? Ville i se det an?
Hilsen en nybagt mor, der har været gennem 3 ugers helvede, stadig er i det og bare ikke magter mere 
