Jeg ved godt jeg skal søge hjælp men det er så svært for mig at række hånden ud. Jeg har borderline og ved godt jeg ikke kan klare alting selv. Jeg tager masken på, for at give udtryk for at jeg har det nogenlunde og har rimeligt tjek på tingene. Mit hjem sejler og er møgbeskidt. Skrald alle vegne, bananfluer og højst sandsynligt sundhedsfarligt. Har et smadret spejl der ligger på gulvet og tænker på at skære håndleddene, fordi det er nemmere for mig end atter engang at bede om hjælp og være til besvær og bekymring for mine nærmeste. 0 kr på kontoen og en ny stor regning ind ad døren jeg ikke aner hvordan jeg skal få betalt. Mit barn som heldigvis er i pleje er den eneste grund til at jeg ikke gør alvor af mine tanker. Kan ikke være bekendt at gøre det mod hende. Hun skal ikke også lide under ikke at have en mor længere men øv altså.
Anmeld
Citér
