Mig igen...

Hej alle, det er mig igen. Jep, hende der frygter en graviditet trods alle de videnskabelige beviser på den ikke er der. Hende, der slet ikke har haft sex, men blot fået finger, hvor der muligvis har været sæd på.. 

Jeg vil egentlig gerne takke jer allesammen, for jeres MANGE kommentarer på min situation - nogle pænere end andre, men TAK alligevel. Tak fordi i har taget jer tiden til at svare på mine mange indlæg! Jeg skriver egentlig denne tråd, da jeg nu er i kontakt med min læge ang noget fobisk angst. Jeg står så i den situation, at der er er okay lang ventetid til psykologsamtalerne, og min læge har derfor opfordret mig til st skrive herinde, hver gang jeg blev nervøs, bekymret eller decideret angst for om jeg nu kunne være gravid... Men føler bare det er unfair af mig, da mange af jer forgæves forsøger og blive gravide, og jeg sidder her og frygter det.. Problemet er egentlig bare at når jeg får en af de her anfald, er jeg total ude af stand til at tænke rationelt og får derfor bare skrevet et eller andet mærkeligt. 

Jeg vil gerne undskylde mine mange indlæg og på forhånd undskylde, hvis jeg kommer til st lave flere.. Men der hjælper mig virkelig, og i er rigtig gode til st berolige mig når det er allerværst. Om i så bander mig langt væk eller uddyber jeres svar, så hjælper det. Så tak! 

Fortsat god aften til jer alle

Kære du

Du skal på ingen måde undskylde dine indlæg. Man kan ikke selv gøre for, at man har angst, depression eller en anden psykisk lidelse.

Ja, der er mange, der er barnløse, men det betyder ikke, at andre ikke må frygte en graviditet.

Der er også kvinder, der vælger at få en abort. Det må de gerne, selv om andre ønsker en graviditet. Vi er alle forskellige.

Jeg håber virkelig, at psykologen kan hjælpe dig. 

Du skal ikke skamme dig over din angst. Du har ikke selv valgt at have det sådan. Det er ikke anderledes, end hvis du havde en fysisk lidelse.

Jeg kender faktisk godt det med at være angst for noget - fuldstændig urealistisk - måske ikke lige i forbindelse med graviditet - men så i forbindelse med noget andet.

Håber det allerbedste for dig.

Anonym skriver:

Hej alle, det er mig igen. Jep, hende der frygter en graviditet trods alle de videnskabelige beviser på den ikke er der. Hende, der slet ikke har haft sex, men blot fået finger, hvor der muligvis har været sæd på.. 

Jeg vil egentlig gerne takke jer allesammen, for jeres MANGE kommentarer på min situation - nogle pænere end andre, men TAK alligevel. Tak fordi i har taget jer tiden til at svare på mine mange indlæg! Jeg skriver egentlig denne tråd, da jeg nu er i kontakt med min læge ang noget fobisk angst. Jeg står så i den situation, at der er er okay lang ventetid til psykologsamtalerne, og min læge har derfor opfordret mig til st skrive herinde, hver gang jeg blev nervøs, bekymret eller decideret angst for om jeg nu kunne være gravid... Men føler bare det er unfair af mig, da mange af jer forgæves forsøger og blive gravide, og jeg sidder her og frygter det.. Problemet er egentlig bare at når jeg får en af de her anfald, er jeg total ude af stand til at tænke rationelt og får derfor bare skrevet et eller andet mærkeligt. 

 

Jeg vil gerne undskylde mine mange indlæg og på forhånd undskylde, hvis jeg kommer til st lave flere.. Men der hjælper mig virkelig, og i er rigtig gode til st berolige mig når det er allerværst. Om i så bander mig langt væk eller uddyber jeres svar, så hjælper det. Så tak! 

 

Fortsat god aften til jer alle

Må jeg spørge om hvad der er ved en graviditet der gør dig så angst? Hvis det gør det helt slemt at uddybe det, skal du selvfølgelig ikke. 

Anonym skriver:

Må jeg spørge om hvad der er ved en graviditet der gør dig så angst? Hvis det gør det helt slemt at uddybe det, skal du selvfølgelig ikke. 

Det er faktisk er meget godt spørgsmål, og jeg har ikke noget egentligt svar på det. Tror bare det er en masse små ting fra mit Luv, der tilsammen giver den her angst. Min mor døde kort efter keg blev født, fordi fødslen var for hård. Og oveni det har både min fars, mors og stedmor familie den her idé om, at hvis ikke du har været sammen med fyren i et fast forhold i okay lang tid, så skal du ikke lave noget seksuelt med ham. Så tror ligeså meget det er frygten for at skulle erkende over for både dem og mig selv at jeg er gået imod deres principper og dermed også det min familie mener er et menneskes største værdi... Og så igen; jeg har ikke haft sex og har på den måde været “forsigtig”, og så harbjeg da på ingen måder lyst til at blive gravid... Det er lidt svært at forklare, og jeg kan ikke 100% forklare det, men håber du forstår hvad jeg mener sådan grundlæggende

Anonym skriver:

Det er faktisk er meget godt spørgsmål, og jeg har ikke noget egentligt svar på det. Tror bare det er en masse små ting fra mit Luv, der tilsammen giver den her angst. Min mor døde kort efter keg blev født, fordi fødslen var for hård. Og oveni det har både min fars, mors og stedmor familie den her idé om, at hvis ikke du har været sammen med fyren i et fast forhold i okay lang tid, så skal du ikke lave noget seksuelt med ham. Så tror ligeså meget det er frygten for at skulle erkende over for både dem og mig selv at jeg er gået imod deres principper og dermed også det min familie mener er et menneskes største værdi... Og så igen; jeg har ikke haft sex og har på den måde været “forsigtig”, og så harbjeg da på ingen måder lyst til at blive gravid... Det er lidt svært at forklare, og jeg kan ikke 100% forklare det, men håber du forstår hvad jeg mener sådan grundlæggende

Jeg forstår det vist nogenlunde. Men ikke det hele. Hvad er det de mener der er menneskets største værdi? Må jeg spørge hvad du synes? Altså hvad er for dig menneskets største værdier? Hvad synes du er de vigtigste værdier et menneske kan bidrage med til verden, og selv være stolt af? 

Og hvad et dit eget syn på sex? Som et voksent menneske (formoder jeg). Er sex ikke noget der er dit eget? Din egen nydelse, følelse af nærhed med partner, sjov og udvikling? Skal det leve op til andres standarter og holdninger end dine egne? For det er jo dit liv, du er din egen kvinde. 

Jeg synes da min egen datter skal være sin egen, udforske sin seksualitet på egne præmisser når den tid kommer. Og have et sundt og afslappet forhold til sex, det er ikke beskidt eller gør hendr mindre værdigt som menneske, men en del af at være menneske.

Kan godt forstå du ikke vil være gravid, hvis du ikke vil nu. Men det er måske en god ide at afklare helt præcist hvorfor, og dermed hvad det er du kan arbejde med. Dine egne værdier og forhold til sex kunne lyde til at være noget af det. Undskyld det blev langt og måske rodet, er noget søvnig..

Anonym skriver:

Jeg forstår det vist nogenlunde. Men ikke det hele. Hvad er det de mener der er menneskets største værdi? Må jeg spørge hvad du synes? Altså hvad er for dig menneskets største værdier? Hvad synes du er de vigtigste værdier et menneske kan bidrage med til verden, og selv være stolt af? 

Og hvad et dit eget syn på sex? Som et voksent menneske (formoder jeg). Er sex ikke noget der er dit eget? Din egen nydelse, følelse af nærhed med partner, sjov og udvikling? Skal det leve op til andres standarter og holdninger end dine egne? For det er jo dit liv, du er din egen kvinde. 

Jeg synes da min egen datter skal være sin egen, udforske sin seksualitet på egne præmisser når den tid kommer. Og have et sundt og afslappet forhold til sex, det er ikke beskidt eller gør hendr mindre værdigt som menneske, men en del af at være menneske.

Kan godt forstå du ikke vil være gravid, hvis du ikke vil nu. Men det er måske en god ide at afklare helt præcist hvorfor, og dermed hvad det er du kan arbejde med. Dine egne værdier og forhold til sex kunne lyde til at være noget af det. Undskyld det blev langt og måske rodet, er noget søvnig..

Forstår godt hvor du vil hen ad. De mener Ernst menneskets største værdier, er st kunne gemme sig selv til den rigtige, hvilket jeg til dels er enig med dem i. Jeg har altid været bagud ang det med at udforske sin seksualitet, ds jeg var udsat for et seksuelt overgreb, da jeg var mindre, så har altid holdt mig fra ting, der havde det mindste med seksualitet og gøre. Dette har jeg dog fået bearbejdet, men det er som om at det stadigvæk trigger min hjerne fuldstændig, og jeg kan ikke gøre noget ved det overhovedet. Håber du forstår hvad jeg mener

Jeg har fulgt med på sidelinjen, og jeg synes, det er synd for dig. 

Angst er desværre ikke skide rationelt (jeg lider selv af det, dog ikke mht. Graviditet). Det kan være meget svært at arbejde med. 

Jeg kender også det til at skulle vente på psykologtimer, og det er virkelig hårdt. Jeg har selv været igennem hele møllen! 

Men som jeg ser det, så er du godt på vej, du har søgt hjælp, anerkendt at der er noget angst det tricker dig...et rigtigt svært skridt at tage, så vær derfor stolt af dig selv! 

Jeg undrer mig dog over, at din læge har sagt, du skal skrive indlæg herinde, hvis du bliver angst. (Jeg er ligeglad med om du skriver 1000 indlæg, det er jo sådan det er) 

men det er en del af din angstadfærd, som jeg kan forestille mig ogs er med til at tricke det. Når man har angst, har man nemlig en lang række ting man gør, nogle man er klar over og andre, som er total ubevidst. angst er nemlig ikke kun dine anfald, men også din adfærd før og efter.

Jeg har ikke fulgt 100 procent med i dine tråde, så kan godt være du har nævnt det, men spørger alligevel: 

har du noget familie/venner, som du har fortalt om din angst? Det kan nemlig hjælpe meget at have nogle ved sig.

Der findes desuden en facebookgruppe for folk med angst, og det er mange forskellige slags typer angst, så den ville du sagtens kunne blive medlem Af, hvis du har behov for at læse om andre, som også kan blive angst for forskellige ting og har det ligesom dig.  

Anonym skriver:

Forstår godt hvor du vil hen ad. De mener Ernst menneskets største værdier, er st kunne gemme sig selv til den rigtige, hvilket jeg til dels er enig med dem i. Jeg har altid været bagud ang det med at udforske sin seksualitet, ds jeg var udsat for et seksuelt overgreb, da jeg var mindre, så har altid holdt mig fra ting, der havde det mindste med seksualitet og gøre. Dette har jeg dog fået bearbejdet, men det er som om at det stadigvæk trigger min hjerne fuldstændig, og jeg kan ikke gøre noget ved det overhovedet. Håber du forstår hvad jeg mener

Du skriver, at du har fået bearbejdet det seksuelle overgreb - men fik du hjælp til at få det bearbejdet ?

Måske har det, at du nu begynder at udforske din seksualitet, trigget "noget" fra dengang.

Har det mon noget med religion at gøre, at man skal gemme sig selv til den rigtige ?

Tommelise skriver:

Du skriver, at du har fået bearbejdet det seksuelle overgreb - men fik du hjælp til at få det bearbejdet ?

Måske har det, at du nu begynder at udforske din seksualitet, trigget "noget" fra dengang.

Har det mon noget med religion at gøre, at man skal gemme sig selv til den rigtige ?

Ja, jeg gik til psykolog i næsten 3 år med det. 

Nej, det er bare sådan de er

Lillefis90 skriver:

Jeg har fulgt med på sidelinjen, og jeg synes, det er synd for dig. 

Angst er desværre ikke skide rationelt (jeg lider selv af det, dog ikke mht. Graviditet). Det kan være meget svært at arbejde med. 

Jeg kender også det til at skulle vente på psykologtimer, og det er virkelig hårdt. Jeg har selv været igennem hele møllen! 

Men som jeg ser det, så er du godt på vej, du har søgt hjælp, anerkendt at der er noget angst det tricker dig...et rigtigt svært skridt at tage, så vær derfor stolt af dig selv! 

Jeg undrer mig dog over, at din læge har sagt, du skal skrive indlæg herinde, hvis du bliver angst. (Jeg er ligeglad med om du skriver 1000 indlæg, det er jo sådan det er) 

men det er en del af din angstadfærd, som jeg kan forestille mig ogs er med til at tricke det. Når man har angst, har man nemlig en lang række ting man gør, nogle man er klar over og andre, som er total ubevidst. angst er nemlig ikke kun dine anfald, men også din adfærd før og efter.

Jeg har ikke fulgt 100 procent med i dine tråde, så kan godt være du har nævnt det, men spørger alligevel: 

har du noget familie/venner, som du har fortalt om din angst? Det kan nemlig hjælpe meget at have nogle ved sig.

Der findes desuden en facebookgruppe for folk med angst, og det er mange forskellige slags typer angst, så den ville du sagtens kunne blive medlem Af, hvis du har behov for at læse om andre, som også kan blive angst for forskellige ting og har det ligesom dig.  

Lægen foreslog mig det, da det hjælper, når jeg bliver bekræftiget i at jeg ikke er gravid..

Nej, der er ikke nogen, der ved det