Hvad for et job skal jeg tage?

Anonym skriver:

Nu er jeg totalt kedelig - men jeg ville beholde jobbet, der er tæt på hjemmet. Jovist lyder det andet som dit drømmejob. Men er det stadig væk det, når du har 50 minutters kørsel hver vej og skal få hverdagen til at hænge sammen?

Jeg var lykkelig for mit sidste job. Men synes alligevel, at transporttiden til sidst var sådan en stor belastning, at det gik udover min arbejdsglæde. Samtidig skal der mere end bare arbejdsopgaverne til, før det er et rigtigt drømmejob - kollegaer, fleksibiliteten, lønnen osv betyder også meget for mig.

Og så har du vel ligesom jeg mange år tilbage på arbejdsmarkedet. Ingen siger, man skal have karriere, familie og alt på én gang. Drømmejobbet dukker garanteret op igen senere i livet, hvor det passer bedre.

Jeg er helt enig i alt hvad du skriver 

Jeg har lige haft et vikariat som lå en 30-35 min. kørsel væk, og jeg synes det var langt væk hjemmefra. Jeg synes det var mange spildte minutter hver dag, som gik væk fra børn og mand derhjemme. 

Det hele skal spille sammen for at det er drømmejobbet, hjemmet og arbejdet skal gå op i en højere enhed. Er du trist over at du er sent hjemme, går det også udover den tid du er på jobbet, du vil sidde med dårlig samvittighed over de ting du går glip af hjemme.

Jeg vil også mene at du har tiden for dig, masser af år på arbejdsmarkedet til at finde drømmejobbet igen. Men tiden mens ungerne er små, den får man ikke igen.

Hvis du kan forene dig med transporttiden, så syntes jeg klart du skal tage dit drømmejob. Vil dog sige at det er fantastisk at arbejde tæt på hjemmet  

Anonym skriver:

Nu er jeg totalt kedelig - men jeg ville beholde jobbet, der er tæt på hjemmet. Jovist lyder det andet som dit drømmejob. Men er det stadig væk det, når du har 50 minutters kørsel hver vej og skal få hverdagen til at hænge sammen?

Jeg var lykkelig for mit sidste job. Men synes alligevel, at transporttiden til sidst var sådan en stor belastning, at det gik udover min arbejdsglæde. Samtidig skal der mere end bare arbejdsopgaverne til, før det er et rigtigt drømmejob - kollegaer, fleksibiliteten, lønnen osv betyder også meget for mig.

Og så har du vel ligesom jeg mange år tilbage på arbejdsmarkedet. Ingen siger, man skal have karriere, familie og alt på én gang. Drømmejobbet dukker garanteret op igen senere i livet, hvor det passer bedre.

Der er ikke 50 minutters kørsel. Det er 50 km som tager 30 minutter. Jeg har de sidste 10 år arbejdet et sted som var 25 minutters kørsel væk. Så det er vi vant til herhjemme. Men tak for din post. 

FruStolpe skriver:

Jeg ville gemme drømmejobbet, og så nyde mine unger i den halvanden time ekstra hver dag

Jeg prøvede i 1 år at ha 55km på arbejde, det var på ingen måde det værd. Tiden med de små kommer ikke igen.

Men tillykke med jobbet -uanset hvilket du vælger

Den mit forrige indlæg 

Lulu86 skriver:

Korrekt �� Men hun skulle bare lige være klar over det. Men som du siger, så sker det non i grunden ret sjældent. Man brænder måske nogle broer på det. Et drømmejob kan dog være det værd.

Jeg har lige været næsten det samme igennem, dog at jeg fik tilbudt første job, mens jeg stadig ventede på svar fra drømmejobbet. Og da det første job var hos et advokatfirma, så tænkte jeg der var større chance der for at de søgte erstatning hvis jeg sagde ja, og så nej (frist udløb før jeg ville få svar fra det andet job... men jeg talte godt for mig og fik udskudt svarfrist, og fik så muligheden for at tage drømmejobbet da det bød sig, uden at skulle melde fra efter at have sagt ja til det andet).

Hvordan udskød du svarfristen? Hvad sagde du?

Tak for alle jeres input. 

Transporttiden ville være 30 minutter hver vej hvis jeg vælger drømmejobbet. Jeg har de seneste 10 år arbejdet i en by som ligger 25 minutter fra hvor jeg bor. Så den time som jeg/vi mister, er vi vant til. 

Jeg har brugt 10 år på et job, som ikke lige var mit drømmejob og jeg har virkelig lyst til at gå efter min drøm. Og selvom min mand synes at jeg burde få mig et job i vores by nu hvor jeg alligevel skal finde noget nyt, så synes han helt bestemt jeg skal gå efter min drøm. Så det er han/ vi afklaret med. 

Det er bare min dårlige samvittighed der skal sættes på plads, tænker jeg. Jeg hader når jeg ikke kan overholde aftaler eller skal skuffe andre 

GLÆDELIG JUL 

Anonym skriver:

Hvordan udskød du svarfristen? Hvad sagde du?

Jeg "løj" måske en smule og sagde at jeg var interesseret i jobbet (da var jeg, bare ikke så meget som det andet), men at jeg ikke følte at det var et reelt tilvalg, da jeg endnu ikke havde valget.

Og at jeg ikke mente det var den korrekte måde at håndtere det på at sige ja, uden at vide om jeg kunne finde på at sige ja til det andet job (de vidste at jeg havde gang i to jobsamtaleforløb).

Så spurgte om de kunne vente på svar en uge, til jeg kunne have muligheden for at satse. Og det sagde de så rent faktisk ja til. Jeg må have talt godt for min syge moster ��