Hvordan vænner vi hende af med at komme ind til os

Loa skriver:

Årh ja okay, den tænkte jeg ikke lige over. Kunne storesøster måske i en uges tid sove hos jer på madrassen mens lillesøster vænnes til egen seng?

Ja det kunne selvfølgelig være en mulighed!

Det skader ikke at prøve 

Anonym skriver:

Kan faktisk godt forstå TS.

Hun spørger om råd til et konkret problem, og du kommer jo ikke med et løsningsforslag, men en mini prædken om at det er bedst for børn at samsove. Det mener du, men er jo ikke alle der mener det, eller synes det er det der fungerer bedst for deres familie.

Nok derfor TS svarer til dig som hun gør.

Næ jeg siger det er normalt

Det er ikke det samme som at prædike 

Kun hvis man er uenig.

For jeg synes også min mand prædiker når han siger daglige ture i fitness  er vigtigere end tøffetid med Netflix 

Jupiter skriver:

Tænker du ikke at hun er for lille til det?

Den store kom først ind på madras da hun var knap 3 tror jeg.

Men det kan selvfølgelig godt være at den lille er klar noget før 

Hvorfor tænker du hun er for lille?  

hun kan jo ikke falde ned og slå sig fra en madras   

Med det sagt, min 3 årige kommer også ind i vores seng hver nat og vi sover SÅ dårligt fordi hun karter rundt og følger efter mig så snart jeg flytter på mig i sengen, hun skal helst ligge helt oppe i hovedet på mig. Det er meget sødt og hun er jo klart bare tryggest der, helt op ad mig. Men for satan hvor vi sover dårligt, mig og kæresten, og er total rædbrækkede om morgenen af at ligge mast sammen og ikke kunne bevæge os uden at mase et barn eller falde ud af sengen og det er ikke fordi sengen er lille. Den er 180 bred, men hver gang jeg rykker over mod kæresten, rykker hun med, og så ender vi med at have 1m og hun har de sidste 80 

jeg har prøvet med madrassen til hende, og det går an de fleste dage. Altså, i en time eller 2, så vågner hun derfra og kravler op i sengen alligevel.  

Så ja. Ingen råd herfra. Vi har samme problematik med skrig og skrål der vækker den store hvis vi holder fast i at hun skal blive i sin seng - også selvom hun ofte deler seng med storebror - så det er ikke engang noget med at hun sover alene og vi andre har en ved vores side. Det har hun som regel også. 

Carina:-) skriver:

Kort sagt - hun har brug for jer og den tryghed det giver hende at ligge sammen med dem der beskytter hende,

Ganske alm instinkt .

Og når du synes det er træls,så prøv at tænke på at du jo også sover med en .

Vi voksne synes det er så fedt at sove sammen,men børnene der er de små skal sove selv. 

Nå det blev ikke helt kort. Men ja hun er helt normal ,og vil bare sine forældre og den tryghed hun får ved at sove sammen med jer - så ingen gode råd herfra til at få hende stoppet med et naturligt behov. 

Gud hvor er du træls at høre på. 

Det har da intet med tryghed at gøre når hun ligger fint derinde til et vis punkt. 

Det handler da klart som ts skriver om en dårlig vane.

Til ts der er nok ikke andet at gøre end at tage kampen og holde ved nu hvor vanen er opstået.

Evt aftale på forhånd, så den ene måske sover en eftermiddags lur og er klar til kampen om natten 

Mor11 skriver:

Hvorfor tænker du hun er for lille?  

hun kan jo ikke falde ned og slå sig fra en madras   

Med det sagt, min 3 årige kommer også ind i vores seng hver nat og vi sover SÅ dårligt fordi hun karter rundt og følger efter mig så snart jeg flytter på mig i sengen, hun skal helst ligge helt oppe i hovedet på mig. Det er meget sødt og hun er jo klart bare tryggest der, helt op ad mig. Men for satan hvor vi sover dårligt, mig og kæresten, og er total rædbrækkede om morgenen af at ligge mast sammen og ikke kunne bevæge os uden at mase et barn eller falde ud af sengen og det er ikke fordi sengen er lille. Den er 180 bred, men hver gang jeg rykker over mod kæresten, rykker hun med, og så ender vi med at have 1m og hun har de sidste 80 

jeg har prøvet med madrassen til hende, og det går an de fleste dage. Altså, i en time eller 2, så vågner hun derfra og kravler op i sengen alligevel.  

Så ja. Ingen råd herfra. Vi har samme problematik med skrig og skrål der vækker den store hvis vi holder fast i at hun skal blive i sin seng - også selvom hun ofte deler seng med storebror - så det er ikke engang noget med at hun sover alene og vi andre har en ved vores side. Det har hun som regel også. 

Du har ret, og hun sover da vist også på madras i dp 

Vi må prøve det af!

Anonym skriver:

Gud hvor er du træls at høre på. 

Det har da intet med tryghed at gøre når hun ligger fint derinde til et vis punkt. 

Det handler da klart som ts skriver om en dårlig vane.

Til ts der er nok ikke andet at gøre end at tage kampen og holde ved nu hvor vanen er opstået.

Evt aftale på forhånd, så den ene måske sover en eftermiddags lur og er klar til kampen om natten 

Ja den del har jeg nok også lidt indset, at hun skal vænnes af med den uanset hvad.. Det er jo det med vaner, de smutter ikke bare af sig selv..

Det er mig der skal tage kampen, far er ikke så meget hjemme 

Carina:-) skriver:

Kort sagt - hun har brug for jer og den tryghed det giver hende at ligge sammen med dem der beskytter hende,

Ganske alm instinkt .

Og når du synes det er træls,så prøv at tænke på at du jo også sover med en .

Vi voksne synes det er så fedt at sove sammen,men børnene der er de små skal sove selv. 

Nå det blev ikke helt kort. Men ja hun er helt normal ,og vil bare sine forældre og den tryghed hun får ved at sove sammen med jer - så ingen gode råd herfra til at få hende stoppet med et naturligt behov. 

Helt enig her, det skal nok stoppe når hun engang selv er klar til det. 
I kan sikkert godt vende hende af med det ved at være vedholden og følge hende tilbage i seng når hun kommer ind, men det vil sikkert medfører gråd og frustration fra hendes side. 

Anonym skriver:

Gud hvor er du træls at høre på. 

Det har da intet med tryghed at gøre når hun ligger fint derinde til et vis punkt. 

Det handler da klart som ts skriver om en dårlig vane.

Til ts der er nok ikke andet at gøre end at tage kampen og holde ved nu hvor vanen er opstået.

Evt aftale på forhånd, så den ene måske sover en eftermiddags lur og er klar til kampen om natten 

Godt du lige kunne få det ud af systemet.

Og flot at smide en sviner afsted som anonym

Stærkt gjort 

Carina:-) skriver:

Godt du lige kunne få det ud af systemet.

Og flot at smide en sviner afsted som anonym

Stærkt gjort 

Er du ikke admin herinde??

Jupiter skriver:

Hej med jer

Vi har to børn på 4,8 og 1,8 år. De deler værelse og sover også sammen derinde.

Den store sover for det meste igennem, og kommer en sjælden gang ind og ligge på madras i soveværelset i løbet af en nat.

Den lille er også rigtig god til at sove, men vågner hver aften/nat med en forventning om at komme ind og sove videre i vores seng.

Det er naturligvis vores egen skyld, for vi har jo ladet hende gøre det. Og det er som sådan ikke er problem, men jeg har en klar fornemmelse af at det er vane og ikke et behov.

De få gange hun har sovet uden mor og far, har hun enten bare sovet igennem, eller i hvert fald lagt sig fint til i sin egen seng igen, når hun er vågnet om natten, og det så fx er moster der kommer ind.

Jeg har prøvet at ligge mig hos hende, sidde ved siden af sengen, ae hende, ikke ae hende, tage hende op og trøste og lægge hende ned igen. Men hun bliver bare så gal, og falder først til ro i vores seng.

Så har jeg forsøgt at tage hende med ind til os og lade hende falde til ro og så lægge hende tilbage, men enten bliver hun igen gal, eller også vågner hun igen efter kort tid og vi kan starte forfra.

Har i måske nogle forslag til at vænne hende af med at vågne? Hun har sengen fuld af yndlingsbamsen og sutter som hun selv kan se, og der er ingen problemer med sult, bleer eller andet.

Konstruktiv kritik modtages rigtig gerne, men "lad hende bare selv sige fra en dag når hun ikke gider mere" er ikke i den kategori. For det siger sig selv at det er sådan det bliver, hvis vi ikke finder en løsning der virker for hende. Vi kunne bare godt tænke os ro i soveværelset og en god (bedre) soverytme for vores datter 

Jeg tror egentlig også at meget af "natteroderiet" handler om vane. Min den store kom også ind hos os midt om natten nærmest i søvne, de første 3-4 år og det fik han lov til, men jeg indrømmer at mor og far sov af røven til når han også lå der. Da lillesøster begyndte at ville det samme, må jeg indrømme, at jeg tænkte, åh nej ikke 4 år mere ( det lyder måske lidt hårdt). Vores løsning blev, at jeg smed en god madras ind på gulvet ved siden af hendes seng ( for hun skulle samtidig ikke være utryg), så når hun vågnede tøffede jeg bare ind og lagde mig der. Ret hurtigt efter vågnede hun ikke mere om natten, og jeg tror det var fordi at hun blev i sin egen seng.