Depression...

Er der nogen, der ved, hvordan man kan hjælpe en person med depression? Hvordan skal man takle det? 

Hvad kan man gøre for vedkommende? Det gør så ondt at se vedkommende være så trist og utrøstelig.

Anonym skriver:

Er der nogen, der ved, hvordan man kan hjælpe en person med depression? Hvordan skal man takle det? 

Hvad kan man gøre for vedkommende? Det gør så ondt at se vedkommende være så trist og utrøstelig.

Lyt til personen. Aflast ham/hende. Hjælpe til med børn, mad osv. Ikke stil krav og ikke har forventninger. Og bare være der.

Enig med Meandu! 

Min kæreste havde en depression for nogle år siden og det bedste jeg kunne gøre for ham, var at være der for ham, lytte til ham og vise ham at jeg stadig elskede ham selvom han var syg. Accepter at det ikke altid er lige let at stå ud af sengen og overskue noget så simpelt som at gå ned at handle fx. Vis forståelse selvom det ikke altid er lige let at forstå at personen bliver sur/ked af det over, i andres øjne, bagateller. Det er mind bedste råd 

Hvor lyder du bare som en betænksom veninde eller pårørende eller hvad du nu er i forhold til den syge.

Jeg har haft en depression, og jeg kan tilslutte mig de råd, du har fået.

Accepter at sygdommen tager tid, og at man ikke kan forcere noget.

Tag opvasken. Lok personen med ud at gå en tur.

Bliv ved at tage kontakt - også selv om du ind imellem bliver mødt af en mur og bliver afvist.

Bliv ved at støtte personen i, at vedkommende nok skal blive rask igen. Det er det, man indenfor psykiatrien kalder "det vikarierende håb". Når man ikke længere selv kan tro og håbe på, at man får det godt igen - så er andre nødt til at tro og håbe for en.

Tag det ikke personligt, hvis den syge er urimelig over for dig. Det har ikke noget med dig at gøre, det er "sygdommen der taler".

Og husk at passe på dig selv. Tag nogle pause fra sygdommen og vær sammen med venner og bekendte, der "fylder dig op" - så kan du nemmere holde til at hjælpe den syge.

Som en der selv har været ramt af depression, vil jeg tilføje at du skal acceptere hvis vedkommende ikke vil dele sine tanker med dig. Når jeg rammer depressionen har jeg sjældent lyst til at dele mine tanker med andre end min mand. Har netop haft snakket med min veninde, da en i vores vennekreds har trukket sig fra alt. Han er nu blevet stemplet som mærkelig, for han har jo ikke taget imod hjælp da veninden tilbød at se kunne gå en tur og få snakket. 

Men ellers som de andre siger. Støt personen, lad vedkommende sætte programmet for jeres selskab. Er det en eftermiddag under dynen med popcorn og film, så er det lige så godt for den syge, som hvis I går en tur. Lad være med at føle dig afvist og blive fornærmet hvis aftaler bliver aflyst i sidste øjeblik. Det kan være at det er blevet for uoverskueligt at komme ud af sengen. Mød op i hjemmet med en pizza, tag noget af rengøringen, bekræft den syge i at han/hun er godt nok - også i pyjamas 5 dage efter er bad.

Og så vær forberedt på at man med en depression, tager det tungt hvis man bliver sagt imod, men heller ikke vil gives ret - og chancen for at du siger og gør noget forkert er ret stor, da følelserne tit hænger uden på tøjet.