Dømmende kommentarer?

Hej allesammen, 

Jeg er hjemmegående mor delvist af lyst men også delvist fordi det aldrig lykkedes mig at få et job på trods af 2 naturvidenskabelige uddannelser og jeg bogstavelig talt sendte hundredvis af jobansøgninger hvor jeg søgte ekstremt bredt.

Nå men til jul skal jeg møde min mands lillebrors "svigerforældre" samt broren til hans kæreste (som er højgravid med deres første barn). Desuden på 2. juledag skal jeg møde min mands fætters ny kone (vi er ikke tæt på ham så var ikke inviteret til brylluppet ). Jeg er bange for at nogle af dem vil komme med dømmende kommentarer, ligesom folk kom med meget dømmende kommentarer da jeg gik ledig.

Hvordan lukker man sådan en diskussion på en pæn måde? 

Anonym skriver:

Hej allesammen, 

Jeg er hjemmegående mor delvist af lyst men også delvist fordi det aldrig lykkedes mig at få et job på trods af 2 naturvidenskabelige uddannelser og jeg bogstavelig talt sendte hundredvis af jobansøgninger hvor jeg søgte ekstremt bredt.

Nå men til jul skal jeg møde min mands lillebrors "svigerforældre" samt broren til hans kæreste (som er højgravid med deres første barn). Desuden på 2. juledag skal jeg møde min mands fætters ny kone (vi er ikke tæt på ham så var ikke inviteret til brylluppet ). Jeg er bange for at nogle af dem vil komme med dømmende kommentarer, ligesom folk kom med meget dømmende kommentarer da jeg gik ledig.

Hvordan lukker man sådan en diskussion på en pæn måde? 

Det behøver vel ikke blive en diskussion? Pas på med at tage sorgerne på forskud ❤️

Hav selvtillid og vær ærlig hvis nogen spørger ind. og lad være med at forsvare dig, det behøver du slet slet ikke  

Jeg synes, du skal svare, at du har valgt at være hjemme hos dine børn, da det passer bedst ind i jeres familie. Den lægger ikke så meget op til diskussion synes jeg. Og du begynder ikke at pege fingre af andre, som jo tit kan få folk op i det røde felt. Bare hold den på egen banehalvdel og fokuser på, hvad der virker for jeres familie. 

Tak for svarene 

Jeg har tænkt på at det kan være når jeg bliver spurgt omkring mit job og jeg svarer hjemmegående så vil der blive spurgt ind til om jeg har en uddannelse og har jeg ikke lyst til at bruge dem.

Tror jeg er meget nervøs da jeg oplevede at møde folk, specielt kvinder, som var meget ubehagelige når de fik at vide jeg var ledig. Der var endda én som var så styg at jeg måtte undskylde mig selv for at gå ud og stortude  Så bange for at møde folk som vil agere nogenlunde på samme måde når jeg siger at jeg et hjemmegående  

Hvordan har du det selv med at være hjemmegående? 

Generelt synes jeg, at folk modtager informationer forskelligt alt efter hvordan man leverer den. 

Hvis du bliver spurgt om hvad du laver til hverdag, og du med bøjet nakke og musestemme siger "jeg er hjemmegående fordi det aldrig lykkedes mig at finde et job", så vil du også få nogle kommentarer som ikke er så fine, fordi folk vil fornemme at du ikke er så stolt af det. 

Hvis du derimod svarer med et smil på læben: "vi har valgt at jeg skal være hjemmegående og nyde vores børn i nogle år. Det er super dejligt og giver mig en masse" . Så vil folk bare sige "ej hvor fedt!". 

Jeg har også været hjemmegående i nogle år, og jeg har aldrig oplevet grimme kommentarer. Men hele min udstråling er nok også, at man skal tale pænt til mig. 

Folk behandler dig kun som DU lader dem behandle dig.

I vores familie er det mig der arbejder og far går hjemme med vores datter  jeg har endnu ikke mødt nogle der har negative kommentarer til det de fleste synes det er fedt  

Du kan overveje ordvalget. ‘Hjemmegående’ er for mig et gammeldags udtryk med en masse bagage. Måske ville det give dig selvtillid at skifte ordet ud med ‘fuldtidsmor’ som i ‘jeg er så heldig at være fuldtidsmor’. Eller ‘vores Børge på 3 år har sin mor hjemme på fuld tid’. 

Jeg tror du skal vænne dig til at sige det med en største selvfølge og uden tvivl i stemmen at du tager dig af hjem og børn på fuldtid fordi det passer bedst sådan i jeres familie. Og hvis nogen vil diskutere, så kan du altså lukke den med at det passer jeres familie bedst sådan. Bum færdig. Ingen har krav på at snage i jeres private familieforhold og du har ikke lyst til at diskutere det. (Egentlig kan jeg ikke forstå at det skal diskuteres, hvorfor man vælger at bruge tid på det dyrebareste man har)..

Jeg er hjemmegående. For mig er det en gave at have mulighed for det. Jeg ved jeg gør et kæmpe arbejde derhjemme, så jeg føler absolut ikke det er mindre værd end et hvis jeg havde et job. Jeg tager mig af vores hjem(vi har tre), børn, mad, indkøb, bil osv. Ja, det gør arbejdene mødre selvfølgelig også. Men jeg har tid til at gøre det til perfektion, det giver en god balance og mindre stress i vores familie. 

Kald mig bare husmor, fuldtidsmor, hjemmegående, whatever.. jeg er stolt af det og jeg føler mig virkelig godt tilpas i mit “job” herhjemme. Jeg har ikke fået en eneste dårlig bemærkning i den virkelige verden. (Altså udenfor internettet). 

Jeg er “hjemmegående” fordi jeg elsker det og fordi det giver nul mening for mig at aflevere i børnehaven og allermest fordi vores familie kan kun hænge sammen, hvis jeg ikke arbejder ude. Jeg er stolt af min indsats derhjemme. Jeg har også en uni-udd. Men jeg vil ikke bytte med et job lige foreløbig. 

EBK skriver:

Hvordan har du det selv med at være hjemmegående? 

Generelt synes jeg, at folk modtager informationer forskelligt alt efter hvordan man leverer den. 

Hvis du bliver spurgt om hvad du laver til hverdag, og du med bøjet nakke og musestemme siger "jeg er hjemmegående fordi det aldrig lykkedes mig at finde et job", så vil du også få nogle kommentarer som ikke er så fine, fordi folk vil fornemme at du ikke er så stolt af det. 

 

Hvis du derimod svarer med et smil på læben: "vi har valgt at jeg skal være hjemmegående og nyde vores børn i nogle år. Det er super dejligt og giver mig en masse" . Så vil folk bare sige "ej hvor fedt!". 

 

Jeg har også været hjemmegående i nogle år, og jeg har aldrig oplevet grimme kommentarer. Men hele min udstråling er nok også, at man skal tale pænt til mig. 

Folk behandler dig kun som DU lader dem behandle dig.

Det eneste er jeg er lidt ked af at mine uddannelser bliver ikke brugt til noget som var lidt planen. Jeg var nok mest stemt på at have noget deltidsarbejde. Men sådan skulle det åbenbart ikke være

Der er mange i min omgangskreds som går op i at man skal have en karriere og tjene penge. Der er ingen jeg kender som er hjemmegående. Desuden er der i hvert fald én af mine søskende som ser lidt ned på mig fordi jeg ikke fik arbejde. Han fortalte mig engang at det er fordi jeg er for negativ. Men han er også følelsesmæssig voldelig overfor mig så prøver at holde mig så meget væk fra ham som muligt 

Men det er fedt du ikke har oplevede negative kommentarer. Jeg håber også at jeg heller ikke gøre, vil bare være forberedt hvis det nu skulle ske. 

Mortilah skriver:

Jeg tror du skal vænne dig til at sige det med en største selvfølge og uden tvivl i stemmen at du tager dig af hjem og børn på fuldtid fordi det passer bedst sådan i jeres familie. Og hvis nogen vil diskutere, så kan du altså lukke den med at det passer jeres familie bedst sådan. Bum færdig. Ingen har krav på at snage i jeres private familieforhold og du har ikke lyst til at diskutere det. (Egentlig kan jeg ikke forstå at det skal diskuteres, hvorfor man vælger at bruge tid på det dyrebareste man har)..

Jeg er hjemmegående. For mig er det en gave at have mulighed for det. Jeg ved jeg gør et kæmpe arbejde derhjemme, så jeg føler absolut ikke det er mindre værd end et hvis jeg havde et job. Jeg tager mig af vores hjem(vi har tre), børn, mad, indkøb, bil osv. Ja, det gør arbejdene mødre selvfølgelig også. Men jeg har tid til at gøre det til perfektion, det giver en god balance og mindre stress i vores familie. 

Kald mig bare husmor, fuldtidsmor, hjemmegående, whatever.. jeg er stolt af det og jeg føler mig virkelig godt tilpas i mit “job” herhjemme. Jeg har ikke fået en eneste dårlig bemærkning i den virkelige verden. (Altså udenfor internettet). 

Jeg er “hjemmegående” fordi jeg elsker det og fordi det giver nul mening for mig at aflevere i børnehaven og allermest fordi vores familie kan kun hænge sammen, hvis jeg ikke arbejder ude. Jeg er stolt af min indsats derhjemme. Jeg har også en uni-udd. Men jeg vil ikke bytte med et job lige foreløbig. 

Det er også fedt du har ikke oplevede noget negativt. 

Nu kender jeg ikke min svogers "svigerfamilie" men kan se at moderen har en lederstilling ud fra hendes Facebook profil så tænker det kan være hun vil reagerer negativt men jeg ved det ikke. Konen til min mands fætter ved jeg ikke så meget om, kun at hun er amerikaner og de mødte hinanden i USA. Fætteren er forresten læge. Men hvis hun er lige så karriereorienteret som ham så kan det være hun synes det er underligt at jeg ikke vil ud og tjene egen penge. Jeg er i bund og grund bange for nogen fortæller mig at jeg nasser på min mand ligesom da jeg gik ledig. Jeg får ingen penge for at gå hjemme da jeg bor i en "forkert" kommune til det. Kun et lille beløb af min mand til eget forbrug. Desværre er der mange som ikke anser hjemmegående som et job da man ikke tjener penge. Det er mit indtryk i hvert fald. 

Nu klarer min mand det meste af indkøbene da vi har kun råd til 1 bil.