1. Gang blev jeg fuldtidssygemeldt i uge 14. Var sengeliggende fra ca. Uge 30, men op til da gjorde jeg alt for at aflaste. Havde ingen huslige opgaver. Brugte ikke krykker, da det gjorde endnu mere ondt end det gjorde at undvære dem. Forsøgte med bælte mod det, men det forværrede blot smerterne at få bækkenet låst fast.
2. Gang blev jeg deltidssygemeldt i uge 12. Jeg fortsatte kun med de tre timer ugentligt der kunne arbejdes fra min seng. Ud fra tidligere erfaring forsøgte jeg mig hverken med krykker eller bækkenbælte anden gang. Blev tilbudt kørestol, men for det første var det endnu mere smertefuldt at sidde end at stå og for det andet er der ikke plads til en kørestol i vores hjem. Var sengeliggende fra uge 26, dog afbrudt af en uge i sommerhus i uge 34, hvor jeg for vores datters skyld bed smerterne i mig og holdt til lidt mere. Det kostede så også al førlighed den resterende tid, og jeg var kun ude af sengen for at gå på toilettet.
Har efterfølgende snakket med en kiropraktor der godt kan forstå at det gjorde mere ondt at bruge krykker og bælte. Jeg er så skæv i kroppen, at selv hvis jeg nu som ikke gravid, forsøgte at spænde det sammen, ville jeg opleve ubehag. Og krykker kan man hurtigt lave endnu mere skævhed med, så ifølge mig kiropraktor skal det virkelig virkelig være sidste udvej hvis man har rigtig bækkenløsning.
Efter første fødsel var jeg til en fysioterapeut der mente at mit bækken ikke var løst, men tværtimod låst. I følge hende er mange bækkenløsningen i virkeligheden et låst bækken, og så kan man gøre noget for at få det løsnet og mindske ubehaget allerede i graviditeten. Kiropraktoren var så ikke enig i at mit bækken var låst, men der er skævt.
Anmeld
Citér