Vaginal fødsel vs planlagt kejsersnit.

Hej damer 

Jeg venter endnu en dreng til april. Jeg er meget i tvvl om hvad jeg skal gøre og jeg ved 100% det er min beslutning i sidste ende men vil være rart for mig at høre andres meninger og hører om nogen har stået i samme dilema evt.

 For at lige forklare så kort som muligt endte min fødsels sidst i akut kejsersnit pga manglende fremgang i min fødsel, det var dog ikke nemt at få min søn ud jeg havde meget stram hud, væske og desuden også et højt bmi så de måtte forløse min søn med sugekop under kejsersnittet. Men da han kom ud var ser ingen komplikationer med ham hans apgar lå på 9 og han skulle bare lige havde suget lungerne. 

Nå men var så til samtale med fødsel læge igår og vi vender jo selvfølgelig min forrige fødsel og hun ser ikke noget galt i jeg vil føde selv, men hun bider os mærke i det forrige kejsersnit var en del kompliceret og synes vi skal holde mig i meget kort snor under en evt vaginal fødsel. Mit dilemma er lidt om jeg skal vælge et planlagt kejsersnit. Fordi hvad hvis der går noget galt under den normale fødsel og det ender i super akut kejsersnit og han vil være lige så svært at få ham ud som med min søn var. Kan huske hvordan de på operationstuen sidst kæmpede med at få min søn ud og lægen stillede sig på en skammel og sagde shit og det sidder stadig dybt i mig  og kirugen sagde til mig at hvis det havde været et virkelig akut kejsersnit havde de nok  aldrig nået at få ham ud til tiden. 

Fødselægen kom så med et udmmilebart god løsning og det var hvis min fødsel gik i gang af sig selv holdt de mig i meget kort snor og hvis den ikle gjorde kunne vi planlægge et kejsersnit i baghånden da de ikke vil kører mig igennem et så langt forløb som sidst med igangsættelse osv.  Jeg kender godt risioen for bristning af gamle kejsersnit ar og alle andre komplikationer... men min tvivl ligger i om jeg skal vælge et planlagt kejsersnit og så bare se i øjnene jeg ikke skal føde vaginalt.  Vil det være det bedste for mig og min kommende søn så vi ikke ender med et evt akut kejsersnit hvor de ikke kan få ham ud eller der sker andre alvorlige ting?? Gode råd og meninger søges virkelig mit største ønsker er at føde vaginalt men ikke hvis det kan få alvorlige konsekvenser. 

Puha det blev alligevl langt selvom jeg synes jeg Prøvede at gøre det kort 

Molly90 skriver:

Hej damer 

Jeg venter endnu en dreng til april. Jeg er meget i tvvl om hvad jeg skal gøre og jeg ved 100% det er min beslutning i sidste ende men vil være rart for mig at høre andres meninger og hører om nogen har stået i samme dilema evt.

 For at lige forklare så kort som muligt endte min fødsels sidst i akut kejsersnit pga manglende fremgang i min fødsel, det var dog ikke nemt at få min søn ud jeg havde meget stram hud, væske og desuden også et højt bmi så de måtte forløse min søn med sugekop under kejsersnittet. Men da han kom ud var ser ingen komplikationer med ham hans apgar lå på 9 og han skulle bare lige havde suget lungerne. 

Nå men var så til samtale med fødsel læge igår og vi vender jo selvfølgelig min forrige fødsel og hun ser ikke noget galt i jeg vil føde selv, men hun bider os mærke i det forrige kejsersnit var en del kompliceret og synes vi skal holde mig i meget kort snor under en evt vaginal fødsel. Mit dilemma er lidt om jeg skal vælge et planlagt kejsersnit. Fordi hvad hvis der går noget galt under den normale fødsel og det ender i super akut kejsersnit og han vil være lige så svært at få ham ud som med min søn var. Kan huske hvordan de på operationstuen sidst kæmpede med at få min søn ud og lægen stillede sig på en skammel og sagde shit og det sidder stadig dybt i mig  og kirugen sagde til mig at hvis det havde været et virkelig akut kejsersnit havde de nok  aldrig nået at få ham ud til tiden. 

Fødselægen kom så med et udmmilebart god løsning og det var hvis min fødsel gik i gang af sig selv holdt de mig i meget kort snor og hvis den ikle gjorde kunne vi planlægge et kejsersnit i baghånden da de ikke vil kører mig igennem et så langt forløb som sidst med igangsættelse osv.  Jeg kender godt risioen for bristning af gamle kejsersnit ar og alle andre komplikationer... men min tvivl ligger i om jeg skal vælge et planlagt kejsersnit og så bare se i øjnene jeg ikke skal føde vaginalt.  Vil det være det bedste for mig og min kommende søn så vi ikke ender med et evt akut kejsersnit hvor de ikke kan få ham ud eller der sker andre alvorlige ting?? Gode råd og meninger søges virkelig mit største ønsker er at føde vaginalt men ikke hvis det kan få alvorlige konsekvenser. 

Puha det blev alligevl langt selvom jeg synes jeg Prøvede at gøre det kort 

Jeg ville følge fødselslægens vurdering, men spørge ind til, hvordan de måler fremskridt og få det helt konkret udspecificeret, at KS skal udføres ved det mindste tegn på komplikation. Har selv erfaring med en fødselsplan, som ikke blev fulgt, og et barn som ikke kom ud i bedste stand som følge deraf. Hun er heldigvis ok i dag.

så følg lægens råd, når nu vaginal fødsel er så vigtig for dig, men sikre, at den pågældende JM ikke har et valg i forhold til, om fødselsplanen skal følges! 

Molly90 skriver:

Hej damer 

Jeg venter endnu en dreng til april. Jeg er meget i tvvl om hvad jeg skal gøre og jeg ved 100% det er min beslutning i sidste ende men vil være rart for mig at høre andres meninger og hører om nogen har stået i samme dilema evt.

 For at lige forklare så kort som muligt endte min fødsels sidst i akut kejsersnit pga manglende fremgang i min fødsel, det var dog ikke nemt at få min søn ud jeg havde meget stram hud, væske og desuden også et højt bmi så de måtte forløse min søn med sugekop under kejsersnittet. Men da han kom ud var ser ingen komplikationer med ham hans apgar lå på 9 og han skulle bare lige havde suget lungerne. 

Nå men var så til samtale med fødsel læge igår og vi vender jo selvfølgelig min forrige fødsel og hun ser ikke noget galt i jeg vil føde selv, men hun bider os mærke i det forrige kejsersnit var en del kompliceret og synes vi skal holde mig i meget kort snor under en evt vaginal fødsel. Mit dilemma er lidt om jeg skal vælge et planlagt kejsersnit. Fordi hvad hvis der går noget galt under den normale fødsel og det ender i super akut kejsersnit og han vil være lige så svært at få ham ud som med min søn var. Kan huske hvordan de på operationstuen sidst kæmpede med at få min søn ud og lægen stillede sig på en skammel og sagde shit og det sidder stadig dybt i mig  og kirugen sagde til mig at hvis det havde været et virkelig akut kejsersnit havde de nok  aldrig nået at få ham ud til tiden. 

Fødselægen kom så med et udmmilebart god løsning og det var hvis min fødsel gik i gang af sig selv holdt de mig i meget kort snor og hvis den ikle gjorde kunne vi planlægge et kejsersnit i baghånden da de ikke vil kører mig igennem et så langt forløb som sidst med igangsættelse osv.  Jeg kender godt risioen for bristning af gamle kejsersnit ar og alle andre komplikationer... men min tvivl ligger i om jeg skal vælge et planlagt kejsersnit og så bare se i øjnene jeg ikke skal føde vaginalt.  Vil det være det bedste for mig og min kommende søn så vi ikke ender med et evt akut kejsersnit hvor de ikke kan få ham ud eller der sker andre alvorlige ting?? Gode råd og meninger søges virkelig mit største ønsker er at føde vaginalt men ikke hvis det kan få alvorlige konsekvenser. 

Puha det blev alligevl langt selvom jeg synes jeg Prøvede at gøre det kort 

Stol på din mavefornemmelse! 

Jeg fik aks første gang, og de ville anden gang  have jeg skulle føde vaginalt. Jeg insisterede dog på pks og det var virkelig heldigt. 

Jeg havde dobbelt mængde fostervand, som de ikke havde opdaget plus min livmoder var bristet. En enkelt ve, kunne have fåetbdet til at gå helt galt. Så jeg er glad for, at jeg fulgte min mavefornemmelse og insisterede på at få pks.  

nielsen80 skriver:

Jeg ville følge fødselslægens vurdering, men spørge ind til, hvordan de måler fremskridt og få det helt konkret udspecificeret, at KS skal udføres ved det mindste tegn på komplikation. Har selv erfaring med en fødselsplan, som ikke blev fulgt, og et barn som ikke kom ud i bedste stand som følge deraf. Hun er heldigvis ok i dag.

så følg lægens råd, når nu vaginal fødsel er så vigtig for dig, men sikre, at den pågældende JM ikke har et valg i forhold til, om fødselsplanen skal følges! 

Ja altså lægen sagde jo os de ville sende mig til kejsersnit med det samme ved det mindste. Men mit dilemma er bare risicien ved at vælge vaginal fødsel er virkelig skræmt, men har måske overvejet og få en ekstra tid hos min konsultation jordmoder og få en ekstra tid og få snakket det igennem  med hende. 

sessen1984 skriver:

Stol på din mavefornemmelse! 

Jeg fik aks første gang, og de ville anden gang  have jeg skulle føde vaginalt. Jeg insisterede dog på pks og det var virkelig heldigt. 

Jeg havde dobbelt mængde fostervand, som de ikke havde opdaget plus min livmoder var bristet. En enkelt ve, kunne have fåetbdet til at gå helt galt. Så jeg er glad for, at jeg fulgte min mavefornemmelse og insisterede på at få pks.  

Okay men det er bare ikke helt det jeg frygter lige nu frygter at hvis det ender i ks at han så er svært at få ud lige som med min søn og det vil jo være noget møg hvis det er et virkelig akut kejsersnit hvor det handler om tiden...  var heldig med min søn det ikke var virkelig akut men kun pga manglende fremgang for ellers havde de ikke nået at få ham ud fik jeg at vide af kirurgen  .

Jeg ville vælge lægens forslag.

Går du igang af dig selv og der ikke skal gribes ind, så forsøg med vaginal fødsel. Risikoen for komplikationer er mindsket og hvis det ikke udvikler sig som det skal kan de hurtigt gribe ind og give et roligt akut kejsersnit. Få lavet en plan over hvornår man ikke skal tage chancen længere. Fx hvis du ikke udvider dig x antal cm på x antal tid (indenfor rimelighedens grænser), ved grønt fostervand eller ved unormal hjerterytme hos baby (og det er ikke unormalt at den svinger lidt under en ve).

Hvis du så ikke går i gang af dig selv, så få kejsersnittet planlagt så du ikke skal udsættes for den ekstra risiko der er ved igangsættelse og medicinske indgreb.

Molly90 skriver:

Ja altså lægen sagde jo os de ville sende mig til kejsersnit med det samme ved det mindste. Men mit dilemma er bare risicien ved at vælge vaginal fødsel er virkelig skræmt, men har måske overvejet og få en ekstra tid hos min konsultation jordmoder og få en ekstra tid og få snakket det igennem  med hende. 

Hvis det kan hjælpe dig, så gør det. Jeg ville personligt altid heller have den samtale med en læge. Men min erfaring er så heller ikke så god med JM�� 

Jeg er hverken for eller imod kejsersnit generelt, synes du som fødende skal gøre det, som du føler dig tryg ved. Jeg aner ikke om de komplikationer, du har haft, er mindre tilbøjelige til at forekomme anden gang, når nu du har født før ? eller om risikoen er højere ? Det var sådanne ting jeg ville snakke med en læge om. 

nielsen80 skriver:

Hvis det kan hjælpe dig, så gør det. Jeg ville personligt altid heller have den samtale med en læge. Men min erfaring er så heller ikke så god med JM�� 

Jeg er hverken for eller imod kejsersnit generelt, synes du som fødende skal gøre det, som du føler dig tryg ved. Jeg aner ikke om de komplikationer, du har haft, er mindre tilbøjelige til at forekomme anden gang, når nu du har født før ? eller om risikoen er højere ? Det var sådanne ting jeg ville snakke med en læge om. 

Lægen sagde risikoen var for at han ville sidde lige så meget fast var der men hun kunne ikkw garantere noget, jeg skal til læge samtale igen når jeg er 30 uger henne igen og lægen vil tage det med til en konference også 

Molly90 skriver:

Okay men det er bare ikke helt det jeg frygter lige nu frygter at hvis det ender i ks at han så er svært at få ud lige som med min søn og det vil jo være noget møg hvis det er et virkelig akut kejsersnit hvor det handler om tiden...  var heldig med min søn det ikke var virkelig akut men kun pga manglende fremgang for ellers havde de ikke nået at få ham ud fik jeg at vide af kirurgen  .

Med mit eksempel, så mente jeg bare, at du skulle stole på din mavefornemmelse. ☺️

Ikke to fødsler er ens ❤️ 

Min første varede for evigt, og endte i aks fordi min søn drejede hovedet skævt i bækkenet da jeg langt om længe var åben nok til at han kunne komme derned af - derfor sad han også lidt fast og de måtte hive ham op. Han havde også hovedform efter det til at starte med. 

2. Fødsel foregik vaginalt - nu havde de fokus på at min krop var rigtig dårlig til at lave effektive veer første gang, så ved det mindste tegn på det, fik jeg sat ve drop til! (Det var ve drop der gjorde at jeg langt om længe udvidede mig mere end 5-6cm under min første fødsel) som sagt, så gjort. Jeg gik over tid, blev sat i gang med ballonkateter og fik prikket vandet. Ingen veer.. fik ve drop, og jm var super opmærksom på styrken så jeg ikke skulle få ve storm (fik jeg første gang) havde naturligvis bælte på under hele forløbet for at tjekke op på det gamle ar og baby. Efter 7 timers veer fødte jeg. Helt efter bogen. 

Vaginal fødsel var mit højeste ønske! Jeg følte mig snydt efter min første fødsel. Jeg kæmpede men fik aldrig forløsningen med. Jeg er SÅ glad for at jeg valgte at prøve igen - med aftaler om forløbet så den langtrukne affære ikke skulle gentage sig.  Jeg synes du skal gøre det samme, for det lyder til det også er vigtigt for dig at føde vaginalt. ❤️ Læg en plan, og få din mand/kæreste med indover så han ved hvad der skal ske - bør ske - i tilfælde af knapt så opmærksomme jordemødre når tiden kommer. De findes jo desværre. 

Det lyder ikke til at du fin Ks pga noget akut - ligesom mig, det var heller ikke akut i den forstand. Så jeg ville ikke frygte for at det skulle gå værre næste gang. 

Der er ALTID risici, og hvis nu dit og hvis nu dat. Men der er stadig størst chance for, at det går ukompliceret ❤️