Eksperthjælp: Anden brevkasseekspert

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

615 visninger
0 svar
0 synes godt om
24. november

Helene Treschow

Jeg har fødselsdag den 16 juni og flyder 50 år og det er tilfældigvis på en lørdag og derfor vil jeg holde min fødselsdag der. Jeg har en svorger som også fylder 50 år 3 måneder før min fødselsdag, men har valgt at holde sin 50 års fødselsdag på min fødselsdag og han påstår at det ikke kan ændres. Det som så er sket er at min sviger familie så kalder mig provokatør og siger til mig at jeg i denne sag er forkert på den og de forsøger at tvinge mig til at flytte min fødselsdag til engang efter sommerferien. Sagen er så den at jeg får at vide på en pæn måde fra min egen familie og venne kreds at det kan jeg ikke være bekendt da min fødselsdag rammer en lørdag og det er en 50 års fødselsdag. Jeg har det sådan selv at jeg alligevel ikke ville tage til min svorgers fødselsdag da jeg vil have en god dag hvor jeg selv styre den. Problemet er at svigerforældrene ikke kan se hvad der er forkert da det jo er deres søn og jeg er træt af at jeg og min kone nu skal finde sig i at blive kaldt alt muligt da jeg ikke selv mener jeg har gjort noget forkert. I øvrigt så opstår dette efter jeg for 2 dage siden sendte indbydelserne ud og min svoger har åbenbart mundtlig fortalt at han holder det på samme dag, men kun til mine svigerforældre. Jeg er ked af det skal være sådan da jeg ikke kan gøre for at jeg er født på denne dato. Det kunne være rart at høre en mening fra en uvildig person og måske få et råd til hvordan jeg skal takle sviger forældrene for jeg mener ikke de kan være det bekendt. På forhånd tak..



Helenes svar

Kære llg,

Hvis du er interesseret i at høre mine tanker om den situation, du står i, så tænker jeg at sagen ikke rigtig handler om hvad der er rigtig eller forkert, men om de følelser der er i spil.

Så min anbefaling vil være at flytte fokus fra hvad der er rigtigt eller forkert i sagen og hen til at tage vare om alles følelser i denne sag.

Jeg synes det er meget forståeligt at du gerne vil holde fødselsdag på din fødselsdag, når nu muligheden er der på en lørdag. Og der synes jeg egentlig bare at du skal stå fast på, at du vil gerne selv bestemme hvad du laver på din fødselsdag og hvis du har lyst til at invitere gæster, så gør du selvfølgelig det og hvad du ellers gerne vil på din fødselsdag. Det vil sige, at hvis du ikke har lyst til at tage til andre fødselsdage den dag skal du da heller ikke gøre det, tænker jeg.

Omvendt: Er der en lille bitte mulighed for at I to voksne mænd måske kunne smække fødselsdagene sammen og fejre jer begge, eller fejre den ene til frokost og den anden til aften, så var det måske det kompromis, der kunne gøre alle mere glade?

Man skal selvfølgelig også tage i betragtning, at det kan betyde noget for en lang række mennesker, såsom jeres partnere og jeres børn for eksempel, hvis der skal udvikle sig en konflikt omkring dette.

Så hvorfor ikke mødes med din svoger og finde en løsning på sagen i god og mindelig dialog, det er jo jer to og jeres beslutninger om jeres fødselsdage, det handler om? Med det mål at I begge gerne skal have en rigtig god fødselsdag og fejre fødselsdag sådan som hver enkelt af jer ønsker at fejre fødselsdag, hvilket jo ville være optimalt.

Nogle gange er det nogle helt andre end dem, det egentlig handler om, der kan blæse en konflikt op over noget, der måske ikke var nødvendigt, hvis I to bare fandt ud af det sammen - så måtte de andre jo bare rette ind ;-)

Venlig hilsen,

Gitte

 

 

 

Kære llg

Jeg har videresendt din henvendelse til Gitte, da jeg tænker, dit spørgsmål ikke har så meget jura i sig. Jeg håber, det hele ender godt for jer.

 

De bedste hilsner

Helene Treschow



Helene har stor erfaring med at rådgive og føre sager om forældremyndighed, børns bopæl og samvær. Helene rådgiver derudover i forbindelse med (overvejelser om) separation og skilsmisse, ægtefællebidrag og bodeling, samt om børnebidrag. Endvidere rådgiver Helene ugifte samlevende og (kommende) ægtepar, blandt andet om samejeoverenskomster, ægtepagter, og testamenter, herunder også børnetestamenter

Se Helenes hjemmeside: NexusAdvokater.dk

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.

Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.