Følelsen af at ikke høre til

Det med at forlade min barns far var blot en spydig kommentar i en presset situation. 

Jeg elsker uden tvivl min bonus. Men jeg elsker uden tvivl mine egne højere, og giver dem også mere fysisk nærvær i og med de slet ikke kan klare dem selv. 

Bonus tømmer hver aften opvasker og vi roser hende dagligt for det. 

Inden for den seneste måned har hun sammen med en af brødrene været i både svømmehal og Legoland. Så vi forsøger virkelig at give hende mere intens nærvær.  

Vi har aftalt at hun fremadrettet skal hjælpe mig en dag i ugen med madlavning, og så skal hun have en hygge aften eller to med hende om ugen. 

Håber at de tiltag kan give hende følelsen af at være elsket 

Anonym skriver:

Jeg har selv to børn fra et tidligere forhold, hvoraf den ældste er knap 14 år.

Her fungerede 7/7 bare overhovedet ikke ift børnenes selvværd. Og jeg vil foreslå jer at overveje, om det måske er her, hunden ligger begravet. Din bonusdatter har måske brug for en fast bopæl og følelsen af at høre til ét sted i stedet for at skulle flytte frem og tilbage hver uge.

At hun føler sig udenfor giver jo god mening, når hun “kun” er kærkommen gæst hveranden uge.

Børns Vilkår har gratis telefonrådgivning, og det kunne være, I skulle tale med dem. Hun har også mulighed for at ringe til BørneTelefonen selv og få en snak med dem.

 

Hverken mor eller far er villige til at genoverveje 7/7 ordning.  De mener at den fungere for dem fordi det altid har foregået sådan.

Jeg er ikke enig.

Men det er vigtigt løbende at genoverveje sådanne samværsordninger fordi børnene ændrer sig jo ældre de bliver. 

Man kan ikke holde noget oppe på at det altid har været sådan. Det er simpelthen for gammeldags og egoistisk. Teoretisk set er pigen vel også gammel nok til at ytre sin mening omkring samværsordning. 

Måske du skal få en god snak med hende om det, når I hygger med madlavning. Spørge ind til hendes ve og vel, hvordan hun oplever samvær m.m. Det er ikke sikkert det ændrer noget, men jeg synes det er vigtigt at pigen bliver hørt og lyttet til. 

Jeg er nok farvet af, at min eksmand og jeg har et samarbejde udover det sædvanlige. Vores børn kan ikke “spille os ud” på nogen måde, da vi jævnligt har kontakt omkring børnenes trivsel. Samtidig gør vi alt sammen, altså skolearrangementer, børnefødselsdage, læge/tandlæge osv. 

Derfor har vi også ofte revurderet samværet som løbende er blevet ændret i takt med børnenes alder. 

Du må banke i bodret,og sætte din mand på 'plads'.

Det drejer sig ikke om,at deres 7/7 ordning fungere for de voksne,men om den fungere for barnet.

Og her er et barn,der tydeligvis ikke er i trivsel.

Hvis din mand ikke vil lytte,synes jeg du skal fortælle pigen,at hun nu er så gammel,at hun selv kan kontakte statsforvaltningen,og bede dem indkalde til møde,om pigens samvær med forældrene.