Anonym skriver:
Det her er enormt svært for mig at tale om, og jeg aner ikke hvor jeg skal henvende mig henne... Jeg er mor til en dejlig lille dreng på 18 måneder. Det er dog ikke forkert at sige at han altid har været lidt af en mundfuld... Han græd utroligt meget de første 6-8 måneder, sov ufatteligt dårligt og led af refluks det første år, og har bare altid krævet meget at gøre tilpas. Lige fra fødslen var han meget vågen, og sov måske 10 timer i døgnet sammenlagt. Han var usædvanligt observant, men havde meget svært ved at rumme de mange sanseindtryk omkring ham. Vi kunne faktisk næsten ikke bevæge os uden for hjemmet med ham det første halve år. Han har stadig meget svært ved at håndtere for mange sanseindtryk, og han reagerer ved at blive anspændt, meget urolig (kan slet ikke sidde stille) og til sidst grædende hvis det er rigtig slemt. Han har et stort behov for meget faste rutiner og tryghed, og har haft en rigtig svær dagplejestart (der dog endelig går bedre). Han har fået tildelt en dobbeltplads (så han tæller for 2 børn) så der ikke er så mange børn omkring ham. Han var meget utryg ved de andre børn i starten, men kan nu godt hygge sig og lege med dem når de bare er dem der er henne i dagplejen... Dog kan det stadig hurtigt blive for meget, og der er blevet tilknyttet en ekstra person i dagplejen som kan blive hos ham imens de andre tager i legestue, da dette stadig er for overvældende for ham. Han er en anelse bagud sprogligt, og så har han rigtig svært ved at behovsudsætte (i den grad der umiddelbart kan forventes i den alder), og er generelt ret opmærksomhedskrævende. Han er uden tvivl en lille dreng med nogle meget store følelser, og han er meget stædig og vedholdende. Derudover er han dog generelt glad (hvis der er den nødvendige ro og rutine omkring ham), og meget kærlig og omsorgsfuld (elsker at nusse og kramme, og krammer altid os, sine bamser og lige så stille også dagplejens andre børn) og er aldrig udadreagerende. Han er, i samarbejde med dagplejen, blevet indstillet til PPR, hvor vi skal mødes med en psykolog, en fysioterapeut og en talepædagog. Det fylder enormt meget hos mig... Jeg tænker meget på hans fremtid, og på om han vil komme til at kunne gå i normal børnehave, osv. Jeg frygter at det måske kan munde ud i en autisme-diagnose eller lignende. Er der andre herinde der har børn med lignende særlige behov? Hvad kan jeg gøre for at finde ro i at min søn måske har et mentalt handicap? Jeg elsker ham naturligvis ubetinget lige meget hvad, men jeg ønsker ham selvfølgelig de bedst mulige forudsætninger for at få et godt liv i fremtiden.
Øv hvor jeg kan huske det... ��
Min søn er 3,5 og er igang med udredning for autisme og ADHD, han har fra starten været en mundfuld, og tidligt som ca 1 år kom ppr indover...
Er selv igang med at forlig mig med tanken om diagnoserne...
Er kommet så langt at jeg kæmper for at få det bedste ud af de positive ting der er, at jeg for det meste evner at holde fokus der...
Desværre betyder denne kamp, at jeg ikke selv har noget liv, udover ham.
Da han ikke kan komme med til diverse ting.
Vi har fået aflastning, som giver lidt muligheder...
