Fødselsdepression?

Jeg har for små 12 uger siden fået en sund og rask datter. Hun smiler, spiser og udvikler sig hver dag og jeg elsker det! Jeg elsker at være mor, men samtidig hader jeg det også. 

Jeg har på det sidste mærket nogle følelser indeni mig som bekymrer mig rigtig meget og jeg frygter lidt at det er en fødselsdepression. Men før jeg søger læge, vil jeg gerne høre hvad I siger - fordi måske er de følelser jeg har helt normale? 

Jeg kan mærke jeg er let irritabel og især min datter irriterer mig. Jeg bliver sur når hun vågner efter en time, ikke vil falde i søvn eller hvis hun græder. Jeg har ofte ikke rigtig lyst til at tage hende op til mig og får istedet min kæreste til at tage hende op og trøste hende. Når han så engang imellem spørger om jeg ikke lige vil holde hende (hvis han skal noget) så spørger jeg altid hvorfor.. 

Jeg har sjældent lyst til at lege med hende eller aktivere hende, men mest af alt lyst til at placere hende i hjørnet med et stykke legetøj og sætte hende på lydløs. 

Jeg har ikke tanker eller ønsker om at skade mit barn på nogen som helst måde. Jeg elsker hende overalt på jorden, men jeg er bange for at være alene med hende i længere tid af gangen for hun presser mig så meget. 

Jeg kigger tit på rejser og lejligheder på nettet og får ofte lyst til at gå ud af døren og aldrig komme igen. Det gør jeg selvfølgelig ikke fordi så snart min datter smiler, så er det hele glemt. Lige indtil hun begynder at græde/larme igen. 

Jeg har konstant dårlig samvittighed over de følelser jeg har og føler mig som verdens dårligste mor. Især når jeg ser min partner som er meget bedre end jeg er. 

Anonym skriver:

Jeg har for små 12 uger siden fået en sund og rask datter. Hun smiler, spiser og udvikler sig hver dag og jeg elsker det! Jeg elsker at være mor, men samtidig hader jeg det også. 

Jeg har på det sidste mærket nogle følelser indeni mig som bekymrer mig rigtig meget og jeg frygter lidt at det er en fødselsdepression. Men før jeg søger læge, vil jeg gerne høre hvad I siger - fordi måske er de følelser jeg har helt normale? 

Jeg kan mærke jeg er let irritabel og især min datter irriterer mig. Jeg bliver sur når hun vågner efter en time, ikke vil falde i søvn eller hvis hun græder. Jeg har ofte ikke rigtig lyst til at tage hende op til mig og får istedet min kæreste til at tage hende op og trøste hende. Når han så engang imellem spørger om jeg ikke lige vil holde hende (hvis han skal noget) så spørger jeg altid hvorfor.. 

Jeg har sjældent lyst til at lege med hende eller aktivere hende, men mest af alt lyst til at placere hende i hjørnet med et stykke legetøj og sætte hende på lydløs. 

Jeg har ikke tanker eller ønsker om at skade mit barn på nogen som helst måde. Jeg elsker hende overalt på jorden, men jeg er bange for at være alene med hende i længere tid af gangen for hun presser mig så meget. 

Jeg kigger tit på rejser og lejligheder på nettet og får ofte lyst til at gå ud af døren og aldrig komme igen. Det gør jeg selvfølgelig ikke fordi så snart min datter smiler, så er det hele glemt. Lige indtil hun begynder at græde/larme igen. 

Jeg har konstant dårlig samvittighed over de følelser jeg har og føler mig som verdens dårligste mor. Især når jeg ser min partner som er meget bedre end jeg er. 

Hmm, kan være svært at vurdere lige sådan (har selv har 2 fødselsdepressioner). Men uanset hvad, så skal du få fortalt nogle om dine tanker og følelser, så du ikke skal gå alene med det. Jeg ville hive fat i SP og få hende ud til en snak.

Lavede SP ikke en screening ved 2 måneders besøget? 

Anonym skriver:

Jeg har for små 12 uger siden fået en sund og rask datter. Hun smiler, spiser og udvikler sig hver dag og jeg elsker det! Jeg elsker at være mor, men samtidig hader jeg det også. 

Jeg har på det sidste mærket nogle følelser indeni mig som bekymrer mig rigtig meget og jeg frygter lidt at det er en fødselsdepression. Men før jeg søger læge, vil jeg gerne høre hvad I siger - fordi måske er de følelser jeg har helt normale? 

Jeg kan mærke jeg er let irritabel og især min datter irriterer mig. Jeg bliver sur når hun vågner efter en time, ikke vil falde i søvn eller hvis hun græder. Jeg har ofte ikke rigtig lyst til at tage hende op til mig og får istedet min kæreste til at tage hende op og trøste hende. Når han så engang imellem spørger om jeg ikke lige vil holde hende (hvis han skal noget) så spørger jeg altid hvorfor.. 

Jeg har sjældent lyst til at lege med hende eller aktivere hende, men mest af alt lyst til at placere hende i hjørnet med et stykke legetøj og sætte hende på lydløs. 

Jeg har ikke tanker eller ønsker om at skade mit barn på nogen som helst måde. Jeg elsker hende overalt på jorden, men jeg er bange for at være alene med hende i længere tid af gangen for hun presser mig så meget. 

Jeg kigger tit på rejser og lejligheder på nettet og får ofte lyst til at gå ud af døren og aldrig komme igen. Det gør jeg selvfølgelig ikke fordi så snart min datter smiler, så er det hele glemt. Lige indtil hun begynder at græde/larme igen. 

Jeg har konstant dårlig samvittighed over de følelser jeg har og føler mig som verdens dårligste mor. Især når jeg ser min partner som er meget bedre end jeg er. 

Jeg synes, du skal tage snakken med din sundhedsplejerske eller læge. Måske er det en depression, måske er du bare utroligt træt. Uanset hvad tror jeg, du får det bedre af at få talt med nogen, der har en faglig indsigt i, hvirdan du har det. ❤️

Bissen skriver:

Hmm, kan være svært at vurdere lige sådan (har selv har 2 fødselsdepressioner). Men uanset hvad, så skal du få fortalt nogle om dine tanker og følelser, så du ikke skal gå alene med det. Jeg ville hive fat i SP og få hende ud til en snak.

Lavede SP ikke en screening ved 2 måneders besøget? 

Nej det gjorde hun ikke fordi jeg tog en et par måneder inden jeg fødte. Jeg er i højere risiko for at udvikle en fødselsdepression fordi jeg er psykisk sårbar og har haft depression over flere omgange. 

Morigenigen skriver:

Jeg synes, du skal tage snakken med din sundhedsplejerske eller læge. Måske er det en depression, måske er du bare utroligt træt. Uanset hvad tror jeg, du får det bedre af at få talt med nogen, der har en faglig indsigt i, hvirdan du har det. ❤️

Det skal jeg helt sikkert også. Det er bare svært at snakke om med nogen der kender mig, fordi jeg er så flov over de følelser jeg har for min datter.. 

Anonym skriver:

Det skal jeg helt sikkert også. Det er bare svært at snakke om med nogen der kender mig, fordi jeg er så flov over de følelser jeg har for min datter.. 

Du skal bestemt ikke være flov over dine følelser! Jeg er selv i perioder røvtræt af mine børn, og især da jeg var på barsel med min første, oplevede jeg den vildeste identitetskrise.

Det er at tage ansvar om situationen, at du tager kontakt og får talt med nogen. Jeg brugte min sundhedsplejerske enormt meget dengang, og det kan anbefales.