Hejsa
Vi skal holde barnedåb og derfor spurgte jeg min storesøster om ikke hun kunne tænke sig at stå fadder til vores datter. Hun skal lige tænke lidt
og så går der over en uge inden hun ringer mig op - og ringer for at høre min bevæggrund for at have valgt hende - jeg bliver meget paf og siger, at hvorfor ikke nu er du jo min storesøster - hun siger derpå, at hun ikke kan forstå det, idet hun kan mærke at vi ikke har nogen relation til hinanden....det ender med at jeg smækker på - blev simpelthen så mega ked af det
efterfølgende dag sender hun mig en sms:
"Jeg synes det er beklageligt, vi ikke fik snakket færdig , fra min side var det ikke bare at sige nej tak , der var et ønske om en dialog med dig , jeg havde håbet vi kunne havde snakket om det , det er svært for mig og ta den beslutning, da jeg kan mærke inden i mig selv, en føles af det ikke er helt rigtig at stå fadder til din datter, i forhold til vores manglende relation med hinanden jeg er ked af hvis du føler dig trådt på, det var bestemt ikke min hensigt."
Nu står jeg og skal til at lave invitationer - skal jeg invitere hende eller vil hun helst være helt fri
Jeg synes, hun agerer helt fair ifht. betænkningstid, når hun føler, at jeres relation ikke er tæt. Hun følger endda op med en ærlig og åben SMS. Så du vælger naturligvis den voksne løsning og siger: "jeg blev lidt overrasket over først vores samtale og bagefter din SMS. Skal vi ikke mødes og tale om det?". Og måske endda undskylder for/i det mindste forklarer, hvorfor du smækkede røret på.
Så mødes I og får fundet ud af hver for sig og sammen, om I har en relation, om den er god, værd at bygge videre på mv. Nu kan jeg ikke læse, om du synes, jeres relation er strålende eller om du godt selv ved, den ikke er ret god - måske mere af pligt.
Hvis du ikke inviterer hende, så lukker du da ALT ned. Også hendes fine SMS med ønske om dialog. Jeg fornemmer, det ikke er dit ønske. Og så går du naturligvis ind i det, som man gør, når man er voksen 
Vh.