mangler lidt opmuntring/bevingede ord

nutche skriver:

æv æv sikke noget skidt. har du mulighed for at tage en lur sammen med hende i løbet af dagen så?

Ja.. har taget en masse lure.. så får jeg da lidt søvn.. men lige nu sover hun selv i sin seng for første gang siden fredag.. tør næsten ikke sige det højt.. det kunne jo være hun vågnede så håber vi er på rette spor til at blive helt rask nu. Helt befriende at kunne få lov at sidde ved com igen..

Knuz fra Jane, der har påskønnet de små påmindelser

Nikitas mor skriver:

Ja.. har taget en masse lure.. så får jeg da lidt søvn.. men lige nu sover hun selv i sin seng for første gang siden fredag.. tør næsten ikke sige det højt.. det kunne jo være hun vågnede så håber vi er på rette spor til at blive helt rask nu. Helt befriende at kunne få lov at sidde ved com igen..

Knuz fra Jane, der har påskønnet de små påmindelser

holder fingrene krydset for dig.

Øv øv Jane .... Jeg kender det jo for godt! De sidste 3 uger op til i går, har virkelig været pissehamrendehårde herhjemme!!!! Marcus er snot forkølet, har øjenbetændelse og er ved at få tænder. Han har slet ikke ville ligge i sengen uden mig og nogle nætter er han vågnet fleeeeeeere gange hvor han bare har været såååh ked af det....  

Om dagen har han haft det fiiint, været i vuggestue osv osv... Har dog haft ham hjemme ind imellem også og der har heller ikke været noget problem. Men det har altid været et problem når han skulle sove om aftenen.

Man siger jo også, at de har det værst om aftenen når de er syge. Jeg har virkelig kunne mærke at jeg såååh meget har haft brug for aflastning, nogle aftener har jeg nærmest været så ked af det, at jeg selv har haft lyst til, at sætte mig over i hjørnet og stortude - men det kommer der ingenting godt ud af. Alt har en ende og NU sover han igennem (håber jeg) det gjorde han ihvertfald i går nat - bare sååååh dejligt at have aftenen heeeeeeelt for mig selv!!

Han er pt i en periode hvor han bare skal være hos mig heele tiden og konstant, ligemeget hvor jeg er i lejligheden eller hvad jeg lader så kan mærke to små hænger der hiver i mine ben.

Men det er jo adskillelsesfasen har går igennem nu... eks i dag hvor vi var til hudlæge, så kravlede han lidt væk fra mig - hvorefter han lige vender sig om og tjekker om jer er der og om alt er ok, når han så bliver bekræftet i det på positiv vis, så bliver han glad... han kravlede max en meter væk og såååh skulle han op til mig og ned igen på skift. Så selv om jeg ved hvad der sker nu - så er det pisse hårdt, at skulle være "på" hele tiden.

Det kunne være vildt rart med lidt aflastning men det er for urealistisk en tanke lige pt, så det gider jeg ikke bruge hjernekapacitet på.

Men på trods af disse hårde tider, så vil jeg påstå at "what does'nt kill you makes you stronger"

Plant hende hos mormor og morfar i weekenden og tag en druktur med nogle venner - du trænger til en pause søde Jane

Knus M

qp skriver:

Øv øv Jane .... Jeg kender det jo for godt! De sidste 3 uger op til i går, har virkelig været pissehamrendehårde herhjemme!!!! Marcus er snot forkølet, har øjenbetændelse og er ved at få tænder. Han har slet ikke ville ligge i sengen uden mig og nogle nætter er han vågnet fleeeeeeere gange hvor han bare har været såååh ked af det....  

Om dagen har han haft det fiiint, været i vuggestue osv osv... Har dog haft ham hjemme ind imellem også og der har heller ikke været noget problem. Men det har altid været et problem når han skulle sove om aftenen.

Man siger jo også, at de har det værst om aftenen når de er syge. Jeg har virkelig kunne mærke at jeg såååh meget har haft brug for aflastning, nogle aftener har jeg nærmest været så ked af det, at jeg selv har haft lyst til, at sætte mig over i hjørnet og stortude - men det kommer der ingenting godt ud af. Alt har en ende og NU sover han igennem (håber jeg) det gjorde han ihvertfald i går nat - bare sååååh dejligt at have aftenen heeeeeeelt for mig selv!!

Han er pt i en periode hvor han bare skal være hos mig heele tiden og konstant, ligemeget hvor jeg er i lejligheden eller hvad jeg lader så kan mærke to små hænger der hiver i mine ben.

Men det er jo adskillelsesfasen har går igennem nu... eks i dag hvor vi var til hudlæge, så kravlede han lidt væk fra mig - hvorefter han lige vender sig om og tjekker om jer er der og om alt er ok, når han så bliver bekræftet i det på positiv vis, så bliver han glad... han kravlede max en meter væk og såååh skulle han op til mig og ned igen på skift. Så selv om jeg ved hvad der sker nu - så er det pisse hårdt, at skulle være "på" hele tiden.

Det kunne være vildt rart med lidt aflastning men det er for urealistisk en tanke lige pt, så det gider jeg ikke bruge hjernekapacitet på.

Men på trods af disse hårde tider, så vil jeg påstå at "what does'nt kill you makes you stronger"

Plant hende hos mormor og morfar i weekenden og tag en druktur med nogle venner - du trænger til en pause søde Jane

 

Knus M

Og PS... opmuntrende ord her: Du er en fantastisk mor for Nikita, du gør det såååh flot. Og undskyld MEN det er sgu ikke nemt, at være mor til et barn som er så krævende som Nikita er.... Hun er en skrigeunge og du er såååh god til, at holde humøret højt og være tålmodig på samme tid... Det er ikke alle der ville egne sig som forælder til sådan en lille drama queen - eks mig selv....  Så tag du og klap dig selv på skulderen og vær stolt!!

Nikitas mor skriver:

Ja.. har taget en masse lure.. så får jeg da lidt søvn.. men lige nu sover hun selv i sin seng for første gang siden fredag.. tør næsten ikke sige det højt.. det kunne jo være hun vågnede så håber vi er på rette spor til at blive helt rask nu. Helt befriende at kunne få lov at sidde ved com igen..

Knuz fra Jane, der har påskønnet de små påmindelser

Sådan har min Malou Selma også været i noget tid nu. Jeg gør det når det er hårdt(far er her kun i weekenden), så tager vi en tur et eller andet sted hen, hvor hun skal sidde i barnevognen - slappe af, sove eller andet. Sidst på turen køber jeg et stykke legetøj til hende, det får hun så interesse for, når vi så kommer hje LEGER HUN MED DET!

Held og lykke.

qp skriver:

Og PS... opmuntrende ord her: Du er en fantastisk mor for Nikita, du gør det såååh flot. Og undskyld MEN det er sgu ikke nemt, at være mor til et barn som er så krævende som Nikita er.... Hun er en skrigeunge og du er såååh god til, at holde humøret højt og være tålmodig på samme tid... Det er ikke alle der ville egne sig som forælder til sådan en lille drama queen - eks mig selv....  Så tag du og klap dig selv på skulderen og vær stolt!!

Tak.. Cuz.. ja hun er en håndfuld.. jeg troede ellers det var blevet bedre med Marcus, men det er bare hårdt når de vågner op og ikke kan få vejret fordi de er så stoppede.. de små pus

Men der er vist ved at være så småt over.. mht byturen, så har det vist lidt lange udsigter, skulle egentlig have brugt efterårsferien på at indhente det forsømte, men det har jo ikke rigtig kunne lade sig gøre endnu, håber på at jeg kan få skrevet en af opgaverne her inden ferien er over, så jeg "kun" er en bagud.. desuden så er der gået helt ged i amningen igen, så mine bryster er pænt svumlede op, hun har bare fået over hele dagen, hun spiste jo ingenting.. men nu skal jeg altså også snart til at holde op med amningen også så jeg kan få mig en HEL nattesøvn.. 

Knuz fra cuz..  der syntes vi begge gør et kæmpe stykke arbejde uden de forbandede mænd.. og tillykke med Marcus, skulle jeg nu glemme det.. gaven kommer så snart jeg har fundet på noget fantastisk.. mangler også en ønskeseddel..