I det private, tager du tager den løn du som minimum vil acceptere og ligger 5000 kr. oveni. Så er det det du oplyser arbejdgiveren at du vil have, uden at trække en mine ELLER prøve at forklare det (kun hvis de spørger - så har du selvfølgelig argumenterne i orden, kom gerne med argumenter om hvad du kan bidrage med, fremhæv fx. en ting hvad du har gjort af forskel på dit tidligere job eller lign).
Så vil de gøre 2 ting, enten prøve at forhandle dig ned eller give dig lønnen.
Oftest vil de prøve at forhandle dig ned, og så har du noget at forhandle om. Hvis de prøver at forhandle dig ned fra fx. 28.000 til 26.000, så prøv at holde fast og argumentere - alternativt kan du sige, at du gerne vil starte de første 3 måneder (prøvetid) til 26.000 kr. og i den tid vil du gerne bevise du er 28.000 kr. værd og derfor vil du gå med til lønnen hvis du automatisk stiger til 28.000 kr. efter de 3 måneder. Jeg har ALDRIG været ude for det ikke virkede... faktisk engang, prøvede jeg at en virksomhed ville forhandle mig 7000 kr. ned, så sagde jeg "så er jeg desværre ikke interesseret i jobbet" så endte de med at give mig den løn jeg ønskede mig.
3 andre jobs som jeg har været til samtale ved, har jeg fået forhandlet det med de 3 måneder ind i kontakten.
Hust at det løn ALTID er PLUS pension i det private, sørg for at sige det når du siger din ønskede løn, fx. 28.000 kr. plus pension.
Og når I snakker og du siger hvad du vil have, så sig beløbet og ikke mere og kig dem i øjenene, og så siger de måske ikke noget... og der kan være en pinlig tavshed, men sørg for, at det er DEM som siger noget først og ikke dig..... '
det er benhårdt i det private - men husk, at tit er den løn du forhandler en du skal leve med i nogle år, derfor skal du tage højde for hvad du vil være tilfreds med de næste par år. Da der ofte ikke er automatiske løntrin osv.
Held og lykke 
Anmeld
Citér