Gravid efter at have mistet et barn

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

560 visninger
3 svar
2 synes godt om
28. oktober 2017

Anonym trådstarter

Vi mistede vores datter da hun blev uhelbredeligt syg i min mave. Jeg måtte føde hende og hun var jo en hel færdiglavet baby. Det var en god fødsel trods alt. Men sorgen er stadig stor og vi savner hende hver dag. Vi fik at vide at vi kunne få en tidlig gennemscanning i uge 16 næste gang.

men nu sidder jeg og er blevet gravid igen og kan mærke frygten sidder dybt i mig. Jeg tænker umiddelbart at 1 ekstra scanning ikke giver mig meget tryghed? Vi betalte selv 3 scanninger sidste gang pga tryghed og nu er jeg jo endnu mere bange end dengang!

jer der har mistet jeres barn og efterfølgende er blevet gravide, hvordan har i klaret jer igennem næste graviditet? Bed i det bare i jer? Blev i tilbudt scanninger eller måtte i selv købe jer til det?

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

28. oktober 2017

grinny

Profilbillede for grinny
Mor til en engel og en smuk prinsesse

Nu var vi jo også igennem fertilitetsbehandling så derfor fik vi en graviditetsscanning 7+ men jeg/vi havde det også rigtig svært så vi købte os til en i uge 10, fik tidlig misdannelsesskanning i uge 16 men de kunne ikke se kønnet så vi købte også en kønsskanning, fik så den rigtig MD i uge 20 og købte en 3D i uge 29 og fra uge 30 blev jeg skannet regelmæssigt af sygehuset 

Jeg bliver nød til at svare dig ærligt - det er pisse hårdt! Det er ikke sjovt MEN for os gik de 9 måneder så hurtigt! Hurtigere end da jeg ventede Isaac og der kom flere og flere dage, hvor glæden var større end angsten og især når man begynder at mærke liv 

Jeg krydser for jer  Og skriv endelig hvis du har brug for det, jeg står på den anden side nu 

 

Anmeld Citér

28. oktober 2017

Anonym trådstarter

grinny skriver:

Nu var vi jo også igennem fertilitetsbehandling så derfor fik vi en graviditetsscanning 7+ men jeg/vi havde det også rigtig svært så vi købte os til en i uge 10, fik tidlig misdannelsesskanning i uge 16 men de kunne ikke se kønnet så vi købte også en kønsskanning, fik så den rigtig MD i uge 20 og købte en 3D i uge 29 og fra uge 30 blev jeg skannet regelmæssigt af sygehuset 

Jeg bliver nød til at svare dig ærligt - det er pisse hårdt! Det er ikke sjovt MEN for os gik de 9 måneder så hurtigt! Hurtigere end da jeg ventede Isaac og der kom flere og flere dage, hvor glæden var større end angsten og især når man begynder at mærke liv 

Jeg krydser for jer  Og skriv endelig hvis du har brug for det, jeg står på den anden side nu 



Jeg er/var også i fertilitetsbehandling, så jeg får også i uge 7 og så 12 (nf) og den tidlig md i 16 og så igen i uge 20. Så uanset hvad bliver det nok også først nødvendigt med ekstra efter uge 20. Vores pige fik en tumor på str med hele hendes krop på under 6 uger. Hun sparkede mig hver dag så derfor kunne jeg jo ikke mærke der var noget galt før det var for sent ved næste scanning

Så Efter uge 20 ville jeg nok blive bekymret for så er der jo ikke flere scanninger. Det bliver nødvendigt for mig at kunne se ind til hende ofte. Eftersom jeg fint kunne mærke selvom hun hvor dødeligt syg 

jeg er ikke i tvivl om at det bliver hårdt. Det mærker jeg allerede

Anmeld Citér

29. oktober 2017

lineog4

Profilbillede for lineog4
Mod

Jeg har fået to børn efter jeg mistede min datter. 

I første graviditet efter var jeg stadig midt i sorgen (blev gravid cirka 2 mnd efter Lia døde), og jeg havde rigtig svært ved at mærke hvad jeg følte, tænkte og ikke mindst havde behov for. 

Det betød jeg nok ikke fik nok. Men kort historie: jeg fik skrevet på vandrejournalen at jeg havde mistet min datter, det betød jeg blev indkaldt til en lægesamtale i forbindelse med misdannelsesscanningen og den læge fulgte mig/min søn gennem resten af graviditeten. Jeg fik en tidlig scanning hos gynækolog, en nakkefold, en tidlig hertegennemscanning (min datter havde en hjertefejl de ikke havde opdaget) i uge 15 og en udvidet misdannelse i uge 20. Og så var det slut med scanninger af hjertet. Her efter kom jeg hos fødselslæge cirka en gang om måneden for at få tjekket mig og baby - en lille snak og en tilvækstscanning (som var skudt hel ved siden af, ved ikke hvorfor mine børn er så svære at skønne både ved scanning og mærke efter). Jeg fik lavet nogle aftaler i forhold til der skulle være en børnelæge efter fødslen (kunne have valgt ved fødslen  men det ønskede jeg ikke).

Jeg var skrækslagen i den graviditet, eller rettere jeg var apatisk og turde ikke føle efter for det var ikke hvis jeg mistede, men hvornår jeg mistede. Og "systemet" formåede ikke at berolige mig både pga. Jeg på samme tid fulgte en veninde der havde mistet til næsten identisk hjertefejl og hun fik andre oplysninger end jeg, og fordi ja de gav ikke trygheden, som var så vigtig da jeg følte vi var blevet svigtet af "systemet" ved min datter: de så ikke hjertefejl, de sendte os hjem fra barselsgangen med ordene: nej her på afdelingen oplever vi ikke syge børn, de er opdaget før og vi oplevede ambuanceførere der faktisk ikke ønskede at tage vores datter med for vi var bare hysteriske (hun døde 3 timer senere). Og tryghed tryghed tryghed var nøgleordet for mig. 

Når det var den korte og den historie du ikke kan bruge, nu kommer den korte og den du kan bruge, for jeg blev gravid igen, og denne gang var jeg ikke midt i sorgen, var ikke i chok osv. Så jeg kunne mærke efter og jeg vidste hvad der sidste gang havde gjort mig utryg. Derfor der skete samme historie, min læge skrev det på vandrejournalen go jeg selv skrev en lang mail til den ledende jordemoder på sygehuset, hvor jeg fortalte kort om sidste forløb (ikke som en kritik), om hvordan det måske havde vært medvirkende til at jeg fik en reaktion efter fødslen. Jeg skrev hvad jeg troede kunne hjælpe: x antal scanninger, aftale om slutdato for graviditet ( 41+0), kendt jordemoder mm. Og jeg fik som svar på den mail en start køreplan, og derefter en åbenhed for de ting jeg ønskede. 

Det endte med jeg fik: udvidet hjertescanning (misdannelses) i uge 15, uge 20 og uge 28 - jeg fik endda en 3.d af ansigtet i uge 28 fordi jeg fortalte dem jeg på en side frygtede at baby lignede Lia (og det gjorde han det var helt vildt). Derudover fulgte jeg det almindelige jordemoder program og gik ved en fødselslæge en gang om måneden , hvor jeg fik de "almindelig" tjek og vækstscanninger. Jeg fik allerede omkring uge 2 en tid til igangsættelse 41+0 så jeg vidste det var slutdatoen (og jeg endte med at bruge tiden). Og så fik jeg lovning på at lillebror fik en hjertescanning når han var cirka en måned gammel, og at jeg kunne blive på barselsgangen som jeg selv lystede (jeg tog hjem samme dag, men kunne blive hvis jeg var usikker). 

Så mit råd er, prøv at mærke efter selvom det er svært, hvad kan give dig en lille form for tryghed, skriv det ned så du kan huske det også når du sidder i rummet. Start med at sig til din sygekassellæge, at du vil have en tryghedsscanning i starten og at der i din vandrejournal skal skrives du skal følges tættere og tildeles en fødselslæge.. Når du så er til første tid med ham/hende så gå igennem punkterne og få lagt en plan for graviditeten og fødslen 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.

Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.